Annonce
Faaborg-Midtfyn

DF'er imod støtte til midtfynsk klimadag: - Hvem interesserer sig for FN's verdensmål?

Aage Priisholm (DF) mener ikke, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal bidrage økonomisk til Midtfyns Gymnasiums verdensmålsdag. Arkivfoto: Kim Rune
Aage Priisholm (DF) stemte som eneste politiker imod at give Midtfyns Gymnasium 15.000 kommunale kroner til en klimadag. Radikale Venstre har omvendt fra egen lomme spyttet ekstra penge i projektet.

Midtfyn: Stod det til Aage Priisholm fra Dansk Folkeparti, skulle Faaborg-Midtfyn Kommune ikke have givet økonomisk støtte til den verdensmålsdag, som Midtfyns Gymnasium i øjeblikket er ved at stable på benene.

Gymnasiet har søgt kommunen om 15.000 kroner til at dække én kendt foredragsholder, en lokal foredragsholder, en let middag og diverse småudgifter.

Politikerne i kommunens økonomiudvalg skulle derfor for nylig tage stilling til ansøgningen, som Aage Priisholm stemte imod.

- Hvem interesserer sig egentlig for verdensmålene? Det er kun branchen og dem, som i forvejen ved alt om det, mener DF'eren.

- FN's verdensmål er en overordnet vision, som lokalbefolkningen har svært ved at forholde sig til. Det skal ned på et mere lokalt og jordnært niveau end det, der var lagt op til i ansøgningen, tilføjer Aage Priisholm.

Han mener, at gymnasiet i princippet bør kunne holde sådan en dag ved hjælp af lokale kræfter, og uden at det koster noget.

Det øvrige udvalg var dog af en anden holdning, og derfor har gymnasiet nu 15.000 kroner mere til at arrangere dagen for.

Det Radikale Venstre har oven i købet fra egen partikasse lagt 15.000 kroner yderligere i projektet. Det skyldes, at gymnasiet havde søgt partiets landsdækkende fond, som støtter internationale projekter.

- Det er en rigtig god idé at forsøge at gøre verdensmålene til en folkesport og gøre dem mere håndgribelige, uddyber Radikales gruppeformand, Søren Hillers, som selv sidder i Økonomiudvalget i Faaborg-Midtfyn.

Han havde dog erklæret sig inhabil i spørgsmålet, også fordi han selv sidder i gymnasiets bestyrelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce