Annonce
Kerteminde

DF'er i Kerteminde: Økonomiaftalen hjælper kun de rige kommuner

Kommunernes økonomiaftale er ikke så god, som borgmesteren siger, mener Terje Pedersen (DF). Foto: Helle Nordström
Terje Pedersen fra Dansk Folkeparti i Kerteminde forstår ikke borgmesterens begejstring for kommunernes økonomiaftale for 2020.

Fredag præsenterede regeringen sammen med KL en ny økonomiaftale for kommunerne i 2020.

En aftale, som skulle sikre 2,2 milliarder mere til kommunerne, men sådan ser DF-politikeren i Kerteminde Terje Pedersen det ikke.

- Jeg kan ikke se, at kommunerne får nævneværdigt flere penge til velfærd. Jeg kan se, at de hæver servicerammen, men de fattige kommuner får jo ikke mulighed for at bruge flere penge på velfærd. De må bruge flere penge, hvis de har dem, men det har de fattige kommuner ikke.

- Vi har ikke flere penge at bruge af. Jeg kan regne mig frem til, at vi må bruge 10 millioner ekstra af servicerammen, men dem har vi ikke, og vi kører i forvejen et meget stramt budget.

Terje Pedersen skrev på Facebook således om aftalen:

Annonce

Kan ikke forstå borgmesteren

Terje Pedersen forstår ikke borgmester Kasper Olesens (S) udtalelser om, at økonomiaftalen sætter en prop i serviceforringelserne i kommunerne.

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvor han har det fra. Ikke som jeg læser aftalen. Det er småbeløb, som jeg ser det.

Han mener i stedet, at man skulle lave et bloktilskud, hvor der kommer mere udligning imellem de rige og de fattige kommuner i Danmark.

- Det er jo det, vi hungrer efter os, der sidder ude i de små kommuner. At man på sigt får lavet en mere jævn kommunalskat, så vi alle bidrager med de samme procenter.

Du kan læse hele økonomiaftalen via dette link: https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/09/kommunerne-faar-2-komma-2-mia-mere-til-velfaerd-i-2020

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyv i Mercedes

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce