Annonce
Indland

DF: Andre landes brug af Eritrea-rapport har konsekvenser

Når andre lande henviser til den danske Eritrea-rapport, kan flere asylsøgere ende i Danmark, mener DF.

Hvis andre lande begynder at stramme reglerne for asylsøgere fra Eritrea, risikerer de samme personer at komme til Danmark i stedet, lyder det fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Advarslen kommer, efter at de britiske myndigheder ifølge Berlingske har udgivet to nye vejledninger stærkt inspireret af den omstridte Eritrea-rapport fra Udlændingestyrelsen, som tidligere har vakt voldsom debat.

- Med de to vejledninger, der nu er kommet, risikerer man, at andre lande - blandt andet Storbritannien - begynder at stramme udlændingepolitikken i forhold til asylsøgere fra Eritrea.

- Det vil ske samtidig med, at vi har lempede forhold. Dermed risikerer vi, at der kommer flere asylsøgere fra Eritrea, hvis de andre lande begynder at stramme op på baggrund af den rapport, som vi ikke selv mener er i orden, siger Peter Skaarup.

Den omstridte, danske rapport var oprindelig grundlaget for en ny, strammere praksis over for flygtninge fra Eritrea.

Men efter voldsom kritik af rapporten, og efter at to centrale embedsmænd undsagde den, blev stramningen taget af bordet.

- Vi kan heller ikke bruge rapporten til det store i og med, at man har rullet de praksisændringer tilbage, som man havde planer om i Justitsministeriet, siger Peter Skaarup og tilføjer:

- For mig at se bør man skære igennem og trække rapporten tilbage og lave en ny, som baserer sig på, hvordan tingene i virkeligheden er.

- Om det er næsten tæt på eller en helt anden vurdering, det må man finde ud af. Men man kan ikke bare have noget liggende, som andre lande begynder at bruge til at justere deres udlændingepolitik, siger Peter Skaarup.

De britiske vejledninger har den danske rapports konklusioner som grundstruktur, og rapporten nævnes mindst 48 gange i de to rapporter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce