Annonce
Portræt

Det var ingen sag at blive 100 - nu fylder Jens Peter 105: - Jeg savner at cykle

Selv om han er 104 - snart 105 - følger Jens Peter med i Fyens Stiftstidende. Og han er bestemt en mand med en holdning. Foto: Kristian Isaksen
Det var ingen sag for Jens Peter Westergaard fra Odense at blive 100 år. Nu fylder han 105 den 26. april. Her er lidt - kun ganske lidt - af hans historie.

- Mit ældste minde?

- Ja, altså det længste, du overhovedet kan huske tilbage. Giv dig bare god tid?

Jens Peter Westergaard drejer hovedet bort fra sin samtalepartner. Han stirrer ud i luften, og selv om han ikke fortrækker en mine, er det tydeligt at se, at der er sat et maskineri i gang, som buldrer igennem en bunke af hændelser, episoder og milepæle, der alle tilsammen udgør det, han kan kalde sit liv.

Midt i hukommelsens tåger lyser noget pludselig op.

- Jo, nu ved jeg det. Jeg er i min fars slagterforretning på Nørregade. Jeg er vel fire år gammel, og de voksne snakker om en krig. Det var et emne, min far talte meget om med kunderne. Hvad det mere konkret drejede sig om, ved jeg ikke. Ikke på det tidspunkt i hvert fald, men det fandt jeg jo ud af senere hen.

Man møder nu og da mennesker, som i glimt kan berette om 2. Verdenskrig. Det er nu ikke så svært at vride minder ud af Jens Peter Westergaard om tiden fra 1939 til 1945.

Nej. Det han husker sin far tale om. Det var den første af slagsen. Den, der brød ud i 1914 - samme år som Jens Peter Westergaard blev født.

Annonce

Jens Peter Westergaard

Fylder 105 år fredag den 26. april.

Søn af en slagtermester.

Været gift tre gange.

Stoppede sit arbejdsliv som 70-årig. Var da administrerende direktør for bybusserne i Odense.

Der er åbent hus i forbindelse med fødselsdagen. Det er klokken 14-16 på Kragsbjergvej 88 i Odense.

Frygter ikke døden

Fredag den 26. april fylder manden 105 år. En på mange måder naturstridig alder.

Alt det, der kunne have suget livet af ham, er prellet af som gummikugler på en panservest.

- Jeg har aldrig været tæt på at dø og ikke været nævneværdig syg. Jeg bliver ikke smittet af det, andre går med. Mit immunforsvar må være stærkt. Det har lægerne også altid sagt.

Man kunne fylde lagerbygninger med alle de spørgsmål, det kunne være relevant at stille den snart 105-årige mand. Men det ville kræve mere plads end disse spalter kan rumme.

Så hvor starter man?

- Jeg vil gerne vide, om du nogensinde tænker på fremtiden?

- Aldrig. Jeg lader bare stå til. Jeg har oplevet, hvad jeg skulle. Jeg har fået nok liv. Mere behøver jeg ikke. Jeg er ikke bange for døden. Jeg er klar til at forlade denne verden, når tiden er inde. Ingen skal kæmpe for mig. Ingen livsforlængende medicin. Jeg skal have lov at dø i fred og ro.

- Hvornår tænkte du sidst fremad - set i det perspektiv, at du allerede har levet næsten 30 år længere end de fleste danske mænd?

- Det gjorde jeg op til min 100-års fødselsdag. Det var det sidste mål. Men det var ingen sag at blive 100. Det gjaldt blot om at have tålmodighed. Jeg plejer at sige, det kun var et spørgsmål om tid.

- Er der noget, du savner?

- Jeg savner at cykle. Det er det eneste. Alt andet, jeg gerne vil, har jeg fået nok af.

Kærligheden

Jens Peter Westergaard husker ikke årstallet for sit første ægteskab. Ej, heller hvor gammel han var, da han og Gerda sagde ja til hinanden.

Der er meget hukommelse i en 105 år gammel hjerne, så det kan ingen vel fortænke ham i at have glemt.

Men han ved, at hun døde kort efter deres 25-års bryllupsdag. At han et år efter fandt Inge, som han også blev gift med.

De var sammen i 17 år, inden døden bankede på døren.

Til sidst var der Nina. Hun holdt også 17 år, inden tidens opslidende tand trak sidste åndedrag ud af hende.

Havde det været en kriminalroman, ville Jens Peter Westergaards evne til at overleve tre kvinder snarere være lig med forbrydelser end naturlige årsager.

Men en høj alder giver rum til meget kærlighed.

- Det kommer til at lyde forkert, men jeg havde ikke behov for at sørge længe over mine koner og min kæreste Nina. Det har altid faldt mig naturligt at komme videre. Men nu er det slut. Jeg skal ikke have flere.

Hans arbejdsliv stoppede, da han blev 70. De var glade for ham hos bybusserne i Odense, hvor han var ansat som administrerende direktør, så de plagede ham om at tage fem år mere. Foto: Kristian Isaksen

Chef for bybusserne

Hans arbejdsliv stoppede, da han blev 70. De var glade for ham i hos bybusserne i Odense, hvor han var ansat som administrerende direktør, så de plagede ham om at tage fem år mere.

- Der var mange gode job op til da. Hos Politiken i Københavns regnskabsafdeling og hos skattevæsenet. Jeg er god med tal. Men bybusserne i Odense står som noget særligt. Jeg startede, da vi havde sporvogne og var med til at indføre busserne.

Sin professionelle fortid in mente er det svært for Jens Peter Westergaard at holde kommentarerne inde, nu hvor snakken er faldet på trafikken.

- Odense har truffet en forkert beslutning. Bybusserne er fleksible. De kan komme rundt, når der sker ting, man ikke kan forudse. Og med ledbusserne kunne alle endda være med. Det fungerede upåklageligt. Men så vil man have letbane, og man jævner Thomas B. Thriges Gade med jorden for at få trafikken væk, men nu kører den bare på de små veje, der førhen var så fredelige. Det hænger ikke sammen, og jeg kan ikke se, at letbanen nogensinde kan gøre op for de gener, den har afstedkommet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Juleåbent hos Stokkebye Vingård

Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Kerteminde For abonnenter

Nyt forslag: Hvis du flytter til Kerteminde, får du en gratis byggegrund og 100.000 kr. i hånden

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Annonce