Annonce
Erhverv

- Det var da nemmere kun at ansætte raske mennesker, men vi har en forpligtelse

Kristine Lawaetz Lyngbo, direktør i Udvikling Assens. Foto: Christian Nordholt
Kristine Lawaetz Lyngbo, direktør i Udvikling Assens, oplever, at flere mindre virksomheder har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i at tage socialt ansvar.

- Hvad ligger til grund for, at antallet af virksomheder, som får Udvikling Assens' Social Ansvarlig-mærke 2020, er næsten fordoblet?

- Jeg tror, der er flere grunde, men det, der fylder mest, er, at flere er blevet opmærksomme på mulighederne i mærket. Det er tredje gang vi uddeler, og jeg tror, at virksomhederne har opdaget, at de kan få det, og det betyder anderkendelse fra andre. For store virksomheder har CSR (Corporate Social Responsibility, red.) men de mindre virksomheder har måske været mindre opmærksomme på den positive effekt, det kan have på kunder og samarbejdspartnere.

- Har store virksomhed ikke også en fordel, fordi de måske har en stærkere økonomi?

- Jeg tror faktisk, at den slags socialt ansvar, vi snakker om her, er nemmere for de mindre virksomheder, fordi de har en nærhed og en naturlighed i forhold til at inddrage medarbejdere som fx har ondt i ryggen eller ikke taler flydende dansk. Måske har de ikke en HR-afdeling men de har en nær relation til medarbejdere.

- Hvad kan jeres medlemsvirksomheder bruge Social Ansvarlig-mærket til?

- Det er ekstremt forskelligt. De får et diplom og logo i digital udgave. Nogle bruger det aldrig, og andre bruger det meget bevidst. De har logo på hjemmeside og i deres e-mail-signatur. I en tid, hvor vi snakker ekstremt meget om virksomheders omdømme, så vil virksomheder godt være en god arbejdsplads og en bevidst arbejdsplads. Det er et vigtigt parameter over for kunder, eksisterende medarbejdere og samarbejdspartnere. Min klare opfattelse er, at de bruger det i det billede, de giver af sig selv.

- 61 ud af jeres ca. 400 medlemsvirksomheder har social ansvarligheds-mærket. Betyder det, at de resterende virksomheder ikke er socialt ansvarlige?

- Nej. Mange gør noget, men de her gør noget ekstra. Det er ikke altid den nemmeste vej, men det er ekstremt prisværdigt, for det er til gavn for både den enkelte medarbejder og for samfundet.

- Hvorfor er det vigtigt for jer i Udvikling Assens at have sådan en mærkning for virksomheder i Assens Kommune?

- Vi ser grundlæggende, at det er til gavn for virksomhederne, og vi vil gerne støtte op om det, noget som andre måske kan glemme, når de snakker produktionsoptimering og økonomistyring. Jeg syntes, der var et hul i markedet (da ordningen blev indført i 2018, red.). Der var nogle store CSR-certificeringer, som blev uddelt af ministre, men hvad med alt det rugbrødsarbejde, de små virksomheder gør? Det var da meget nemmere kun at ansætte medarbejdere, som var raske, talte perfekt dansk og aldrig havde syge børn. Men samfundsmæssigt synes jeg, vi har en forpligtigelse både som virksomheder og som virksomhedernes forening til at tage ansvar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce