Annonce
Livsstil

- Det største nogensinde var Louisianas udstilling om graffiti i 1985

Morten Kirckhoff. Foto: Morten Kirckhoff

Mig og kulturen til uge 1: Morten Kirckhoff

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Jeg læser, lytter, streamer, surfer og går ud. Kulturforbruget er stort. Både det poppede og også alt det, jeg involverer mig i, qua mit arbejde. Der er masser, jeg ikke når, men når jeg gør det, beriger det.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Mine yndlingshistorier er om de gamle eventyrere. Om Peter Freuchens og Knud Rasmussens ekspeditioner over Grønland. På deres første Thule-ekspedition krydsede de i 1912 indlandsisen til Østgrønland. Siden jeg var dreng, har de fascineret og gør det stadig. Elsker de gamle bøger om deres strabadser og de eventyr, de drog ud på.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Første koncert med Public Enemy og LL Cool J i Saga på Vesterbrogade i København. 1987. Havde aldrig hørt og oplevet noget så vildt, da de stod der med ”våben” og militæruniformer. Noget af en ”ud af teenagekroppen-oplevelse” for en provinsdreng - og en koncert, som sidenhen står som en legendarisk oplevelse. Den gad jeg godt opleve igen.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Jeg bor tæt på Nørrebro Teater og kommer til de fleste opsætninger. Et formidabelt sted, og de tager en masse chancer, når de sætter stykker op. Jeg har lige, med familien, set ”Et Juleeventyr”, hvor Mette Horn gør det eminent som den gamle sure mand Scrooge i Dickens’ klassiker. Serier har desværre aldrig fanget mig. Jeg kommer sjældent i gang med det samme - og når tiden så er der, så ligger der 5 sæsoner a 10 afsnit og venter. Det kan jeg ikke overskue. Så ud over ”Klovn” har jeg aldrig set en hel serie til ende.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Det største NOGENSINDE var Louisianas udstilling om graffiti i 1985. Jeg havde aldrig hørt om hiphop, Bronx, rapmusik eller graffiti. Men Louisianas udstilling ændrede mit liv. Dagen efter malede jeg min første mur, og det blev i årene efter til mange mure. Det var kimen til min passion og karriere. Først ind i reklamebranchen og sidenhen, hvor jeg har helliget mig fotografiet.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Klart fotografiet. Det er et udtømmelig håndværk, og jeg imponeres stadig af det arbejde, som fotografer i 40'erne-60’erne lavede, til det, som sker i dag. Man tænker tit, at nu har man set det meste - men næsten dagligt dukker der noget interessant op. Fotografiet er blevet demokratiseret nu, hvor alle har en smartphone - og det presser håndværket. Men ofte til det bedre - og de dygtige fotografer bliver hele tiden bedre.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- World Press Photo. En årlig begivenhed, som kan opleves i Politikens Hus. Her udstilles verdens bedste pressefotos hvert år. For første gang i mange år nåede jeg det ikke - hvilket ærgrer mig! Det er en både deprimerende og livgivende oplevelse hvert år.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Mindes at være faldet i søvn til ”Aida” i Operahuset. Det var en søndag efter en julefrokost. Jeg havde megatømmermænd. Skidt kombination.

---

Fakta: Blå bog

Morten Kirckhoff (f. 1971) er fotograf, eventyrer, foredragsholder og tv-vært. Han startede sin karriere i reklamebranchen, hvor han blandt andet arbejdede for Nike og Lego. I 2011 udgav han sammen med komiker og tv- og radiovært Jan Elhøj ”Abandoned vol. 1”, som siden er blevet til en serie af fotobøger om forladte steder over hele verden - senest også fra Danmark. Som tv-vært har han vist forladte steder frem i ”Alt forladt” og sammen med Jan Elhøj været vært på rejseprogrammet ”Nul stjerner” på DR2. Han har rejst i mere end 100 lande og er medlem af Eventyrernes Klub. Morten Kirckhoff er aktuel med bøgerne ”Ild - Eventyrlig mad” og ”Forladte steder i Danmark”.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce