Annonce
Faaborg-Midtfyn

Det skrev de på Facebook

Udpluk af kommentarer på fyens.dk og avisens facebooksider fra de seneste par dages debat om en bro fra Fyn til Als.

Ja tak til en AlsFyn bro

René Jørgensen: - Selvfølgelig skal vi have en fast forbindelse til Als. Den vil gavne Faaborg Midtfyn Kommune med ca. 3,5 mia. kroner i en samfundsmæssig økonomisk kontekst. Vi skal jo nok passe på de naturmæssige forhold, før vi vil godkende projektet.

Laila Jensen: - Vi skal da tænke fremad, det er jo ikke de første 10 år broen står klar. Vil da helt klart gavne både Fyn og Als med en bro. Sker det ikke nu, så sker det om 15-20 år - broen kommer, uanset hvad vi siger, det er jeg sikker på. Og vi bor på Bønneland, hvor motorvejen kommer til at gå, men sådan bliver fremtiden.

Palle Starostka: - Ja vi skal have en bro. Som pensionist vil jeg glæde mig over fremtidige bedre erhvervsmuligheder for det arbejdende folk. Da jeg tilhører “overførselsindkomst-gruppen” ligesom mange andre, skal vi have et samfund, som udvikler sig og evner at betale til os pensionister, skoler, plejehjem og sygehuse.

Annonce

Nej tak til en bro

Dorthe Storm: - Nej vi skal ikke have en bro. Hvorfor har nogle så travlt med at ødelægge den danske natur. Jeg forstår det ikke.... Horneland, Sydfyn og Als er nogle dejlige områder der ikke fortjener at blive ødelagt af mere vejnet.

Rudi Kind: Nej tak, der er ikke brug for mere trafik i området. Den smule industri, der er tilbage i Faaborg, kan sagtens nøjes med landevejen, og pendlerne kan vel klare sig med færgen som hidtil, herfra er det et nej tak til mere trafik i området og ødelæggelse af Svanninge Bakker.

Anne Dahler: - Vi skal ikke ha' en bro. Det er en illusion, at en bro medfører guld og grønne skove, der hvor den lander. Og vejanlægget vil smadre Horneland og den skønne sydfynske natur. I andre sammenhænge er man begyndt at forstå, at vækst målt som udledning af CO2 og mængden af asfalt og biler ikke er gangbar i fremtidens samfund. Det er det forrige århundredes politik blandet op med Mads Clausens magtfuldkommenhed!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce