Annonce
Biler

Det skal du overveje før køb af elbil

Tesla Model 3 er ikke den billigste elbil på markedet. Men bilen udgør en samlet god pakke med en fin rækkevidde til en rimelig pris. Foto: Lars Krogsgaard
Der kommer masser af nye elbiler på gaderne næste år. Hvis du går i tanker om en af disse, er der en række ting, som du skal gøre dig klart.

Det handler især om rækkevidden. Her er en kommende model som den nye Honda e til 277.000 kroner helt nede på 220 kilometer, og en VW e-Up til 163.000 kroner på 260 kilometer, mens en Peugeot e-208, der koster fra 230.000 krone, er på 340 kilometer, og en Kia e-Niro, der koster fra 275.000-350.000 kroner, kan klare 289-450 kilometer.

- Man skal gøre sig klart, hvor meget man kører i det daglige, og hvor tit man kører langt. Hvis man kører 20 kilometer til og fra arbejde og måske kører på tværs af landet et par gange om året, kan man måske godt leve med at holde et par pauser for at oplade. Men hvis man jævnligt kører til Alperne, skal man overveje en bil med både lang rækkevidde og hurtig opladning på farten, siger Martin Messer Thomsen fra FDEL, Forenede Danske Elbilister.

Annonce

Bykørsel tæller

Rækkevidden er også vigtig, hvis man for eksempel bor i lejlighed og ikke har adgang til en ladestander. Jo længere rækkevidde, jo længere tid kan man køre, og så måske lade bilen helt op en gang om ugen, hvor muligheden er. Man skal dog være opmærksom på, at rækkevidden kan falde med 20-30 procent. Især i koldt vejr.

En række bilimportører er dog også begyndt at fremhæve rækkevidden ved bykørsel, som hvor tallene for Kia e-Niro med de to batteristørrelser er 405 og 615 kilometer. I modsætning til konventionelle biler, som er mindre effektive i byen og mest effektive ved 80 kilometer i timen, er det modsat ved elbiler.

- En elbil er mere effektiv ved bykørsel end på motorvejen, da du ikke har megen spild. Du kører med lav fart og bremser meget, hvilket er effektivt, da bilen opsamler bremseenergi. Elbiler kører ikke i tomgang som konventionelle biler, så du har et andet perspektiv, siger Martin Messer Thomsen og fortsætter:

- En elbil har stort energitab især ved motorvejsfart. Aerodynamikken er meget afgørende for, hvor effektiv en elbil er. Det er blandt andet derfor, at Tesla Model 3 har en front, der ligner en and. Her kommer aerodynamik foran design.

Tal med et gran salt

Så det kan give mening at skæve til værdierne for bykørsel. Men regn ikke med tallene, før du har prøvet det af i praksis. Her kan for eksempel øget brug af kølere og aircondition ved køkørsel spille ind.

Opladningstiden betyder også noget, som Marin Messer Thomsen peger på, at en Peugeot e-208 kan oplade med 11 kW med en wallboks hjemme i garagen, mens den på farten kan lade med 100 kW. Her kan nogle biler kun oplade med 50 kW ved hurtigladerne, mens andre som Tesla Model 3 kan lade med 150 kW ved Teslas eget netværk af superladere og endda 200 kW ved det nye netværk fra Ionity, som er på vej.

Ved 200 kW kan man således lade bilen op til 150-200 kilometers kørsel på 12-13 minutter. Ved 150 kW tager det cirka 15-17 minutter. Ved 100 kW er tiden 20 minutter, og ved 50 kW 35-40 minutter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce