Annonce
Odense

Det ryster, så huset slår revner: Efter fem år venter Claus stadig på ordentlig asfalt

Claus Bøgeholm har allieret sig med både sine naboer og sin genbo for at få udbedret kørebanen foran deres huse. Foto: Michael Bager
Når store lastbiler kører forbi Claus Bøgeholms hus på Middelfartvej, kan det mærkes helt ind i stuen. I 2014 blev der lagt midlertidig asfalt efter vejarbejde, og fem år efter er der stadig ikke lagt en ordentlig vejbelægning. Det har fået konsekvenser for Claus Bøgeholms hus.

- Så, nu kommer der nogle store, siger 52-årige Claus Bøgeholm om den række af lastbiler, der buldrer ned ad Middelfartvej, kort tid inden de suser forbi hans hus.

- Der er endda ikke så mange lige nu. Det er værre om morgenen og eftermiddagen, fortsætter han.

Dunk. Dunk. Man mærker det i benene, når de store køretøjer farer henover den slidte og ujævne asfalt foran Claus Bøgeholms hus i Blommenslyst. Vibrationerne bevæger sig gennem jorden og op i de nærliggende huse, så det brummer i vægge og loft.

Det har stået på de sidste fem år, efter der i juni 2014 blev gravet fjernvarmerør ned under vejen. Derefter blev vejen ordnet med en lappeløsning, og i 2019 er vejens tilstand stadig ikke forbedret.

- Det sker, at jeg vågner om natten, fordi lastbilerne kører hurtigere, end de gør om dagen. Så ryster hele huset, fortæller Claus Bøgeholm og siger, at det især er, når lastbilerne kører henover et sænket brønddæksel, at vibrationerne tager fat.

Annonce

Vedligeholdelse af veje

I 2011 indgik Odense Kommune en kontrakt med NCC, hvori NCC har fået ansvaret for vedligeholdelse af bl.a. kørebaner, stier og fortove, der ligger i det åbne land, hvilket Middelfartvej i Blommenslyst falder under.

Hver år udarbejdes der en handlingsplan for vedligeholdelsen af vejene, som NCC har ansvaret for.

Som borger kan du rette henvendelse til NCC på kjj@ncc.dk, hvis du har observationer vedrørende vejnettet eller hvis du har spørgsmål.

Kontrakten mellem NCC og Odense Kommune løber til 31. oktober 2026.

Opmærkning er ikke nok

I tre år levede Claus Bøgeholm med generne uden at klage til kommunen. Så begyndte der at dukke revner op på facaden af hans hus. For ham er der ingen tvivl om, at der er en sammenhæng.

- Det må være en konsekvens af det arbejde, der stadig mangler at blive udført, det er jeg sikker på. Jeg har boet her i 20 år, og de vandrette revner er først begyndt at dukke op for to år siden, forklarer Claus Bøgeholm.

Først tog han kontakt til NCC, der er hyret af Odense Kommune til at vedligholde mange af Odense Kommunes kørebaner, for at høre, hvad planerne var med vejstykket. Han fik at vide, at det lag, der blev lagt i juni 2014, var midlertidigt. Det permanente slidlag ville blive lagt på senere.

- Problemet var, at der ikke skete mere end det. Der var ingen afstribninger eller noget som helst de første år, siger Claus Bøgeholm.

Først da han tog kontakt til kommunen for at klage, skete der noget. Efter at have set vejen an, blev der opmærket linjer på kørebanen. Blandt andet er førnævnte brønddæksel blevet opmærket. Det har hjulpet en smule, men det er ikke alle lastbilerne, der holder sig helt inden for striberne, og de hjælper ikke på den ujævne asfalt.

NCC har efterfølgende kigget på vejstykket. Her lød vurderingen, at der ikke var behov for at gøre mere ved vejstykket her og nu.

Føler afmagt

Claus Bøgeholm har spurgt Odense Kommune, om han kan få hjælp til at reparere sit hus. Det kan han ikke, fordi han selv har ansvaret for at holde sit hus i god stand. Også selvom påvirkningen kommer fra den offentlige vej, som Claus Bøgeholm ikke kan gøre noget ved.

- Det er som om, det er ligegyldigt, at mit hus går i stykker, fortæller han.

Han vil helst bare kunne komme i gang med at ordne husets facade.

- Men der er ikke nogen idé i at gå i gang med arbejdet, mens problemet ikke er løst. I bund og grund ville jeg godt kunne leve med rystelserne, men mit hus rasler bare fra hinanden, forklarer Claus Bøgeholm.

Claus Bøgeholm er ikke den eneste, der er generet af vejbelægningen. Hos hans nabo har de for eksempel fjernet glas fra deres vitrineskab, fordi rystelserne skubber glasset ud mod kanten. De har også klaget til kommunen, men også uden held.

- Jeg føler mig så afmægtig, siger Claus Bøgeholm.

Revnen her er et af de steder på vejen, der kommer flest vibrationer fra. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce