Annonce
Mad og drikke

Det rigtige vinglas gør en forskel

Det er ikke ligegyldigt, hvilket glas du bruger, når du skal drikke din vin. Foto: Colourbox
Det er ikke ligegyldigt, hvilket glas du drikker din vin af. Det rigtige glas kan løfte vinoplevelsen, mens det forkerte kan gøre det modsatte. Thomas Ilkjær, som er leder af Vinakademiets sommelieruddannelse, forklarer.

- Hvad betyder glasset for vinoplevelsen?

- Det er uden for diskussion, at der er forskel på, hvordan vin opleves i forskellige glas. Der er nok forsøg og smagninger, som har demonstreret, at sådan er det. Selv folk uden den store erfaring kan teste det derhjemme ved at tage alt lige fra et papkrus til et cafeteriavinglas eller nogle andre modeller. Så vil man opleve, at helhedsoplevelsen er forskellig for de enkelte glas. Men når det er sagt, er der mindre enighed om, hvilke glas der er de bedste, og hvilke glas der passer bedst til den enkelte vin. - Er det bare en subjektiv vurdering, eller er der foretaget undersøgelser, som støtter op om det?

- Der er lavet store undersøgelser og smagninger. Oftest er disse tests dog udført af de store glasproducenter, som selvfølgelig har en interesse i, at glasset gør en forskel. Men glassets form og vægt gør det umuligt at lave en regulær blindtest. Jeg tror, skeptikkerne tænker, at når først vinen er inde i munden, er det fuldstændig ligegyldigt hvilken beholder, vinen er kommet fra. Men de glemmer duften. For de fleste almindelige vinforbrugere er duften nok ikke noget, der fylder helt så meget. Og det er især i forhold til duften, at vinglasset har en betydning. - Hvad kan glasset gøre for vinens duft?

- Kort og godt er det glassets form, der har indflydelse på, hvor meget duft det giver fra sig. Et glas, der er snævret ind for oven, giver en højere duftintensitet. Åbne glas, som åbner udad, vil i mindre grad koncentrere duftene og gøre det sværere at fange duftene ved glassets kant. Det gode eksempel er det gamle, klassiske coupeglas, som er fladt, nærmest skålformet. Man kan ikke dufte champagnen i sådan et glas, men hælder man det i et slankt fluteglas, vil man straks opdage, at champagnen dufter af en hel masse. Der er noget forskning, nogle teorier og noget kemi bag, som glasproducenterne ikke nødvendigvis er så glade for at give fra sig, men man kan konstatere, at den samme vin dufter forskelligt i forskellige glas. At forskellige dele af vinens duft bliver trukket frem eller undertrykt afhængig af glasset. For visse vine er der næsten ingen forskel, og for andre vine er der en stor forskel.

Annonce

Thomas Ilkjær

Thomas Ilkjær har været leder af Vinakademiets sommelieruddannelse siden 2007. Han er bosiddende i Hvidovre og er oprindeligt uddannet cand.scient. i idræt.

Siden 1998 har Thomas Ilkjær været vinskribent for Vinbladet. Siden 2011 har han også skrevet om vin i Politiken.

Desuden er han forfatter til og redaktør af flere vinbøger.

Thomas Ilkjær har bestået WSET Diploma med merit.

Det store spørgsmål

- Hvilke glas passer bedst til hvilke vine?

- Det er jo det store spørgsmål. Tager man de seks, syv største glasproducenter og kigger på, hvad de anbefaler til de forskellige vinsorter, kan man se, at der er en vis konsensus omkring størrelse og form. Jeg har siddet til en smagning med en masse glas foran mig, og der var slet ikke uenighed om, at glassene gjorde en forskel, men det var ikke altid, at det var det samme glas, vi foretrak til den givne vin. Det er altså stadig en subjektiv oplevelse. - Hvilke glas vil du anbefale?

- Starter man fra nul og gerne vil være dækket godt ind, er der tre, fire standardglas, jeg synes, man bør have: Et lidt mindre, tulipanformet glas til de fleste hvidvine og de mere komplekse, modne champagner. Et lidt større, tulipanformet glas til blandt andet shiraz og cabernet sauvignon, samt et stort, mere kuppelformet glas, som man normalt kalder et bourgogneglas, til pinot noir, nebbiolo og store hvide bourgogner og den slags. Endelig kan man overveje et slankt fluteglas til de yngre champagner. Med sådan en tre, fire glas er man godt dækket ind. Den seneste trend er, at glassene skal være tynde og lette. Her er vi så ude i, at det ikke har noget med duften at gøre, men mere med en totaloplevelse. Det er også interessant, at en af verdens førende vinskribenter, Jancis Robinson, for et par år siden blev så irriteret og frustreret over de enorme mængder af forskellige glas, at hun satte sig for at producere sit eget: The one glas, og det er det eneste glas, hun bruger til alt. Fra champagne til desseretvin.

- Hvilke glas bruger du selv?

Jeg har mindst fem forskellige producenter stående i glasskabet. Jeg kan godt lide de her fjerlette glas fra Grassl- og Zalto. Jeg har altid brugt Spiegelaus Authentis rødvinsglas som mit all-round smageglas; det kan holde til en masse og passer godt i størrelse og form til utrolig mange vine. Jeg det her nye The One-glas fra Jancis Robinson, og jeg har forskellige typer Riedel-glas. Jeg synes jo, det er sjovt at hive to eller tre glas frem og prøve den samme vin i dem for at se, hvilket er det bedste. Forskellen er jo selvfølgelig ikke så stor som på en champagne og en vintage portvin, men forskellen er der, hvis man skærper opmærksomheden.

Thomas Ilkjær, leder af Vinakademiets sommelieruddannelse. Arkivfoto: Rasmus Kramer Schou
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Takker politiet: Gydas skizofrene søn truede hende med samuraisværd og barrikaderede sig i huset

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1970: Odense Kommune bliver større i morgen

1995 Danmarks første elektroniske markedsplads åbnede i går for kunderne. Efter en lang sej fødsel er Diatel-netværket nu klar med en række tilbud til pc-ejere. For eksempel kan man sidde foran sin skærm og bestille teaterbilletter, lave sine bankforretninger, købe ind, læse Den Blå Avis eller se det seneste døgns nyheder. 30 forskellige tjenester er der indtil videre at vælge imellem på Diatel, der officielt blev søsat af forskningsminister Frank Jensen (S) med et tryk på den rette knap på tastaturet. Det er TeleDanmark/ Jydsk Telefon, Kommunedata og Girobank, der ejer Diatel. Derudover har dagbladene Jyllands-Posten og Politiken poster i bestyrelsen med ret til senere at købe sig ind i selskabet. 1970 Fra i morgen er Odense Storkommune en kendsgerning. I eftermiddag kl. 14 holdt det nyvalgte byråd sit konstituerende møde, hvor borgmester Holger Larsen som rådets ældste medlem bød de 28 andre medlemmer velkommen og derefter ledede valget af borgmester. Det blev som ventet Holger Larsen, der blev genvalgt med 15 stemmer (14 socialdemokratiske og folkesocialisten Alfred Andersen). Ingen andre kandidater var opstillet. Der foretoges valg af magistrat, der består af borgmesteren og fire rådmænd. Magistraten har borgmesteren som formand og består af rådmand Poul Nielsen, Bellinge, rådmand Jens Helbak, Odense, rådmand C. Jeppesen, Næsby og Lennart Larson, Pårup. 1945 Efter de begivenheder, der er sket i den senere tid, skulle man tro, at en flyvervarsling nu blev mødt med større alvor end nogen sinde tidligere. At dette ikke er tilfældet, kunne man opleve i går eftermiddag, da sirenerne kl. 15 forkyndte, at der kunne ventes overflyvning. I de første minutter, hvor sirenerne lød, var der en del mennesker, der søgte hjem eller i tilflugtsrum. Men det varede ikke længe, efter at sirenerne var blevet tavse, før der igen var børn på gaden og folk, der kom ud for at se, ”om der skete noget”. På et vist tidspunkt under varslingen var der samlet op mod et par hundrede mennesker på fortovet og kørebanen uden for det offentlige tilflugtsrum i Bryggergårdens kælder.

Danmark

Liveblog: Ældre og sårbare får gratis vaccination mod lungebetændelse

Odense For abonnenter

Forarget rådmand om ulovlig udlejning af boliger: - Det hører ingen steder hjemme

Danmark

Sundhedsmyndigheder: Vi har respiratorer, senge og personale nok til alle coronapatienter

Annonce