Annonce
Fødselsdag

Det røde fyrtårn lyser fortsat. Nu fylder Wilhjelm 85

Preben Wilhjelm er selv af politiske ærkemodstandere blevet beskrevet som velargumentret og knivskarp. (Arkivfoto) Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et af venstrefløjens stærkeste og mest begavede kort gennem årtier, Preben Wilhjelm, har stadig ikke stukket piben ind. Selv om han torsdag den 30. januar fylder 85 år.

Hans seneste kun godt et år gamle bog "Kampen for retsstaten" blev af den konservative Per Stig Møller anmeldt som "et klogt og veldokumenteret billede af retspolitikken fra enevælden til i dag".

Ifølge Wilhjelm er det gået til det værre, og at vi overhovedet stadig har en retsstat, skyldes primært tidligere generationer.

Møllers anerkendelse er betegnende for Wilhjelm, der i sjælden grad var respekteret som politiker på tværs af partiskel, selv om han var ræverød.

Han gik i 1957 ind i DKP, blev folkesocialist fra SF's fødsel i 1958 og var i 1968 medstifter af Venstresocialisterne (VS). Her tegnede han rets-, bolig- og energipolitikken.

Han blev sit partis mest betydningsfulde medlem i de år, hvor mængden af små venstreorienterede partier og fraktioner især uden for Folketinget var talrige som tidens protestsangere.

I denne brogede vrimmel skinnede den ortodokse men principfaste og velargumenterede Wilhjelm ofte som et rødt fyrtårn.

På Christiansborg var hans mærkesag nationalisering af Nordsøolien, som A.P. Møller og DUC tjente styrtende på.

Han fik i 1982 PH-prisen for at bekæmpe venstrefløjens dogmatikere og forsvare ytringsfriheden.

Som konsekvens af VS-kvotesystemet imod "levebrødspolitikere" måtte han i 1984 forlade Folketinget.

I årene 1991 til 1995 var han chef for Dokumentargruppen i Danmarks Radio. Siden kom han til Roskilde Universitet, hvor han stod fadder til RUC's nye journalistuddannelse, inden han gik på pension i 2002.

Wilhjelm har studeret atomfysik og blev siden lic.jur. Og retsområdet har hele vejen været hans særlige brændpunkt.

Juristen har sat sig spor i retspolitikken såsom et forbud mod "ulovlige beviser" og kravet om en advokat ved aflytningskendelser.

Wilhjelm stillede, før det blev moderne og frygten for overvågningsstaten udbredt, kritiske spørgsmålstegn ved omfanget af dansk varetægtsfængsling, overvågning, ransagning og aflytning.

Hans krasse pen og tunge er gennem årene ikke sløvet. I essayet "Krisen og den udeblevne systemkritik" fra 2012 hudflettede han kapitalismen efter finanskrisen. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce