Annonce
Debat

Det offentlige: Flot indpakning med stadig ringere indhold

Jørgen Breindahl
Annonce

Velfærd: Debatten om velfærdssamfundet kører i to spor. Det ene spor: Regeringens signaler om, hvor fantastisk godt, det går og hvor rige, vi alle sammen er blevet. Senest er der meldt ud med planer om en visionær sundhedsreform. Altså: Gøre gode tider endnu bedre. Rettidig omhu.

Og så det andet spor. Hvor mennesker bliver syge af at skulle navigere i junglen af regler. Hvor psykologer får til opgave at klæde stressede forældre på til et møde med kommunens sagsbehandler om deres handicappede barn. Forældrene kan i værste fald frygte at miste deres forsørgelsesgrundlag. Eller sygemeldte, der kæmper en ulige kamp om retten til revalidering eller om retten til en førtidspension. Og forældre til handicappede børn, som får afslag fra økonomisk pressede kommuner i forhold til dækning af nødvendige merudgifter – hvorefter mange af dem vinder sagen i Ankestyrelsen. Og ældre, der ikke nær altid får den nødvendige hjælp, så værdigheden mistes – fordi der ikke er varme hænder nok til at hjælpe.

Kun få politikere – ikke mindst her op til valget - tør gå imod den brede folkeopinion, som er præget af egoisme. Man barrikaderer sig for at sikre sig mod udefra kommende problemer. Øverste og mellemste lag i samfundet klarer sig for de flestes vedkommende fint. Men med en individuel trend, der ofte handler om: Mig selv nok, først og sidst. Altså stram flygtninge- og indvandringspolitik, effektiv kontrol-indsats over for kontanthjælpsmodtagere og andre personer på overførselsindkomst, så kun de, der virkelig vil noget, kan modtage ydelserne.

Den offentlige sektor er i stigende grad præget af flot indpakning, men stadig ringere indhold. Noget fungerer selvfølgelig, oven i købet godt. Men i mange sammenhænge går kvaliteten den forkerte vej. For man kan ikke år efter år i de sidste 10 år skære 2-3 % i de offentlige budgetter uden at det får konsekvenser. Både for fødende kvinder, for udsatte børn og deres familier, for kontanthjælpsmodtagere, for handicappede og for svage ældre.

Min erfaring som socialrådgiver og nu frivillig bisidder er, at mange mennesker støder sig på velfærdssamfundet. Bliver billedlig talt slået i gulvet i stedet for at få hjælp til at komme videre i livet. Så snart, der kommer bare lidt kompleksitet ind i billedet, altså hvor der ikke bare er helt oplagte løsninger, og hvor flere sektorer skal spille sammen for at skabe kvalitet i velfærden, dér går det ofte galt. F.eks. ved sygemeldte borgere, der også har andre problemer, eksempelvis et handicappet barn eller en misbrugende ægtefælle.

Hvad er der brug for?

Medarbejdernes faglige stolthed og kreativitet skal genetableres. De skal ikke længere bare administrere manualer, men bruge sig selv og deres faglighed kreativt, med empati og helhedssyn til gavn for borgerne.

Det tværfaglige samarbejde skal genetableres og udvikles. Tilliden mellem medarbejdere og borgere skal genetableres.

Planlægning skal opkvalificeres, ikke i omfang, men i kvalitet. Der er alt for mange planlæggere, der har alt for stor magt og indflydelse på noget, de ved alt for lidt om (djøfiseringen). Kommunernes løb i hamsterhjulet med statslige krav om årlige effektiviseringsbesparelser skal stoppes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Der var ratslør hos HC Odense

coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Sydfyn For abonnenter

Nyt signalsystem: Transportminister afviser at prioritere Svendborgbanen

Annonce