Annonce
Faaborg-Midtfyn

Det ligner hærværk: Ringes nye insekthoteller væltet - nu bliver de fjernet

Insekthotellerne ved Ringe Sø er blevet væltet. Foto: Simone Maria Brouwer Nielsen
Natten til mandag blev alle Ringes nyligt opsatte insekthoteller ved Ringe Sø væltet. Det ligner hærværk, så måske skal insekthotellerne flyttes til et andet sted i byen.

Ringe: I slutningen af oktober blev en stribe insekthoteller sat op ved Ringe Sø. Hotellerne er som en del af et kunstprojekt udformet som "menneskehuse", og meningen er at få fokus på bosteder til bier og andre insekter, der er presset af menneskets påvirkning af naturen.

Natten til mandag blev alle insekthotellerne så væltet - blot to en halv måned efter, at de blev sat op anført af billedhuggeren Bente Hovendal, der har fundet på kunstprojektet, og frivillige kræfter i seniorværkstedet i Ringe, som har bygget hotellerne.

- Det er træls, at tingene ikke kan få lov at stå og være, som det nu var tænkt, lyder det fra projektleder John Lademann på seniorværkstedet.

Det er stadig ikke helt klart, om de væltede insekthoteller er et resultat af hærværk eller kraftige vindpust, men siden insekthotellerne er væltet i hver sin retning, er det næppe vinden, som har været på spil. Ifølge John Lademann er der heller ingen tvivl om, at insekthotellerne sagtens burde kunne klare et kraftigt vindpust eller to.

- Det er jo et spørgsmål om, hvad det skal kunne holde til. Hvis det skal kunne holde til at blive sparket ned, så er det ikke godt nok, men hvis det skal kunne holde til den vindpåvirkning, der er, så mener vi bestemt, at det er godt nok, siger John Lademann.

Annonce
Insekthotellerne stod på en nedgravet betonklods, men det har ikke kunnet redde dem. Foto: Simone Maria Brouwer Nielsen.

Hoteller var vindsikrede

Kommunens tovholder på det kunstprojekt, insekthotellerne er en del af, Hanne Raunsmed, håber på hurtigst muligt at finde ud af, hvad der har fået insekthotellerne ned med nakken.

- Jeg ved ikke, hvad grunden er, men det er det, vi skal finde ud af. Jeg har snakket med SSP (kriminalpræventivt samarbejde mellem skole, de sociale myndigheder og politiet red.) for at finde ud af, om der er nogen, der ved, hvem der kunne have gjort det, lyder det fra Hanne Raunsmed.

Da insekthotellerne blev opsat ved Ringe Sø den 26. oktober, blev de placeret på et fundament af en nedgravet betonklods, for at sikre hotellerne mod vind, vejr og blød jord. Det lader dog ikke til, at fundamentet har kunnet stå imod, hvad end der har væltet hotellerne.

- Vi tager dem lige i forvaring, og så udtænker vi, om vi skal lave en anden fundering af dem. Men hvis man skal til at terrorsikre sådan nogle, så er der jo ikke grænser for, hvilke materialer, vi skal bruge til det, siger John Lademann.

Det er heller ikke sikkert, at insekthotellerne får lov at komme tilbage til deres gamle plads nede ved Ringe Sø. Ifølge Hanne Raunsmed går det nemlig ikke at hotellerne bliver væltet, når insekterne er flyttet ind.

- Det kan være, at vi skal finde en anden placering til dem. Enten så skal de være stærkere, eller så skal vi måske rykke dem til en ny placering, hvor de er mindre udsatte, siger Hanne Raunsmed.

Går man tur ved Ringe Sø, bliver man mødt af et trist syn. Insekthotellerne er faldet i hver sin retning. Foto: Simone Maria Brouwer Nielsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce