Annonce
Debat

Det helstøbte Odense

"Bæredygtig" er et plusord som bruges i snart sagt enhver sammenhæng. Byer f. eks., det gælder også Odense, vil være bæredygtig. Men hvordan bliver den det?

Odense har en ambition om at blive Danmarks mest bæredygtige by. Det er et ambitiøst mål, som muligvis kan nås. Andre danske byer har lignende mål, som primært går på energibesparelser for dels at spare penge, dels at mindske forureningen. Prisværdige målsætninger - men ikke så ambitiøst som Odenses målsætning. Nu skal der gøres noget for at skabe den helstøbte by, for bæredygtighed er nemlig mere end økonomi og miljø, det er også kvalitet - herunder bykvalitet.

Der blev i dagene 15.-17. september afholdt Nordisk Bæredygtighedskonference, hvor der blev fokuseret på bæredygtighed som i allerhøjeste grad har med byarkitektur at gøre. Endelig er temaet for Arkitekturens Dag i Odense i dag 30. september netop Arkitektur og Bæredygtighed. Ved begge lejligheder "øver" Odense sig til Klimatopmødet i København 2009 samt til Verdensudstillingen i Shanghai 2010.

Disse initiativer er yderst positive og startskuddet til det helstøbte Odense. Men det kræver både god vilje, stort engagement og ressourcer at nå målet, og debatten om bæredygtighed og bykvalitet bør derfor også foregå hele tiden og ikke kun ved særlige konferencer og festlige lejligheder.

Det helstøbte Odense vil i sig selv være bæredygtigt!

Odenses ambition er særligt omfattende, fordi det fortærskede ord "Bæredygtighed" dækker over flere områder: social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed.

Det sociale - mennesket i centrum!

Det økonomiske - det skal kunne betale sig!

Det miljømæssige - som spænder vidt!

Bykvalitetsmæssigt er Odense i gang med en lang række gode tiltag. Den adskilte by forsvinder, Thomas B. Thrigesgade heles ved hjælp af en visionær fremtidspolitik. Thomas B. Thrigesgade bliver et spændende byrum som bliver en egentlig metropolzone hvor fodgængerne kan nyde at spadsere i fred.

Via den tænkte fodgængerbro over jernbanen bindes by og havn sammen. Den kommende letbane vil også binde byen bedre sammen, tænk bare på at stige på en sporvogn på Odense Havn og køre ud til forstaden Syddansk Universitet og måske det nye Universitetshospital. Jeg håber, at letbanen realiseres og ikke ofres på grund af en usikker økonomi. Kollektiv trafik er bæredygtighed, derfor er det også meget trist at være vidne til neddroslingen af busdriften i Odense og på Fyn.

Skal Odense gøre som resten af kongeriget? Plastre motorvejsstrækningen til med domicilbyggerier? Forhåbentligt vil det i givet fald blive afdæmpet. Odense kunne også vælge at brande sig som Danmarks mest bæredygtige by, og gøre byen endnu grønnere end den i forvejen er. Forestil dig, at alle indfaldsveje var beplantet med træer som i gamle dage, et punkt, som passende kunne fremgå af en fremtidig arkitekturpolitik.

Selv når disse politisk tunge emner er tænkt igennem og sat i skemaer, står der stadig mange spørgsmål åbne:

Kanalforbindelsen vil give en bedre og mere sammenhængende by. Hold fast i byens kvaliteter og forbedre der, hvor det er nødvendigt. Der indføres en miljøzone i den indre by som jeg glæder mig til, måske bliver der endda indført bompenge en dag? Det fordrer parkeringsfaciliteter ved de centrale indfaldsveje. Men apropos miljøzone: Hvorfor har Odense ikke bycykler? Odense er selvudnævnt "Danmarks nationale cykelby" og er i den forbindelse udvalgt til at være "Best Practice" by ved Verdensudstillingen i Shanghai 2010. Derfor kunne det også være oplagt, at byen rent faktisk forsøgte at leve op til denne udnævnelse i praksis ved at sætte fokus på en bæredygtig løsning med bycykler til gavn for både borgerne og miljøet.

Ofte forpligtiger man sig på papiret til en række positive tiltag ved festlige lejligheder som eksempelvis et klimatopmøde. Dét kunne godt efterleves lidt mere i praksis. Byg eksempelvis en fynsk ambassade til Klimatopmødet i København og brug den året efter til Verdensudstillingen i Shanghai.

Den fynske Ambassade må gerne strutte af energibesparende og lokale/regionale virkemidler, og naturligvis udformet med arkitektonisk æstetiske kvaliteter. Måske er facaderne udformet af fynske bøgetræer, døre og vinduer er produceret på Fyn, indvendige gulve og andre overflader af fynsk bøgetræ ligesom øvrige materialer er fynske. Fyld Den fynske Ambassade med fynske bycykler! Håndværkere, rådgivere og andre folk omkring udstillingen er også fynske.

Odense skal jo finde ud af at placere noget på de 30 hektar jord, byen skal udstille på. Genbrug af en bygninger er også bæredygtighed, og der skal naturligvis også være odenseanske bycykler til at transportere sig rundt på? Det kunne være en oplagt udfordring at udnævne 2010 til bæredygtighedsår i Odense!

Odense må gerne gå forrest! Der er planer om at udarbejde en arkitekturpolitik for Odense. Sæt overlæggeren tilstrækkeligt højt! Danmarks mest bæredygtige by skal stille krav til sig selv. Og afsætte tilstrækkelige midler til at gennemføre det i praksis. Historien om Shanghai er en historisk mulighed for at markere Odense internationalt, og jeg opfordrer derfor til at benytte den gyldne mulighed.

I København er der netop gennemført en arkitektkonkurrence for at smukkesere Købmagergade. Det ville være godt, hvis Odense fik moderniseret gågadenettet med ny belægning og belysning og måske en udvidelse. Der er allerede meget smukt byinventar i Odense, og en udvidelse af gågadenettet ville give mulighed for at sætte endnu mere op. Moderniseringen kunne ske samtidig med lukningen af Thomas B. Thrigesgade.

Også Odense Kanal er en strækning med et kolossalt potentiale som bolig- og erhvervsudviklingsområde. Vand gavner boligerne og omvendt. Odense har behov for attraktive bolig- og erhvervsområder for ikke at sagte agterud i forhold til kystbyerne.

Den helstøbte by - hvordan gør man? En arkitekturpolitik gør det ikke alene. Et regelsæt er et godt stykke værktøj, men værktøjet skal betjenes af faglært uddannede, og der skal være en reel vilje til at gennemføre de store tanker omkring Danmarks mest bæredygtige by.

Tænk hvis der ikke kunne udstedes en byggetilladelse, hvis ikke æstetikken var godkendt? Så var æstetikken sat op på siden af mere regelrette regelsæt om byggehøjder, matrikelskel, bebyggelsesprocenter og om det nødvendige antal toiletter er til stede. Ja, ja, nødvendige regler, men på både kort og lang sigt er også æstetikken vigtig.

En helstøbt by er både smuk og grim, for det er modsætninger, som skaber den helstøbte by. Det såkaldt smukke Odense indeholder bl.a. Odense Å, HCA-kvarteret, indre by, træet ved Lotzes have, Brandts, Fruens Bøge og Glasvejskvarteret.

Der findes også noget såkaldt grimt som eksempelvis industriområdet ved Odense Kanal og Stige Ø - men den er også bare smuk! Enklaven Syddansk Universitet (SDU) er ukendt for den almindelige odenseaner, men "Rustenborgs" særlige udtryk er samtidigt imponerende smuk. Planerne om udvidelsen af SDU er svimlende, hvis planerne realiseres bringes universitetet op i topklassen. Nationalt og internationalt.

Endelig er der det ukendte smukke, som i nogle folks øjne er grimt: Tasso og Albani samt Odense Offentlige Slagtehuse, som jeg håber på bliver reddet snart! Hele sportsbyen omkring Folkets Teater, Fionia Park, er også imponerende, forstærk gerne sportsbyen med yderligere faciliteter. F.eks. et fodboldakademi til OB eller træningsbaner til samme.

Vollsmose er ildeset hos den brede befolkning. Som tilflytter for mange år siden må jeg indrømme, at der gik mange år før jeg fandt ud af, hvor Vollsmose ligger.

Vollsmose ligger som en selvstændig forstad til Odense som en overset perle, hvor mange negative historier får for stor opmærksomhed.

Som arkitekt ved jeg, at det ikke kun er bygningsmæssige forhold, der skal til for at byforbedre et område som Vollsmose. Det skal ses i en større kontekst, og det kræver en stor indsats både arkitektonisk, politisk og socialt at sikre en succeshistorie.

Og historien om Vollsmose nærmer sig nu en succeshistorie. Byfornyelsen med gennembrydning af bygninger samt opførelse af nærbutikker ved blokkene er en succes. Tag en tur derud og oplev de mange smukke steder, men bemærk samtidigt de endnu uudnyttede potentialer stedet har.

Alle byer har et centrum, den store plads med kirken og rådhuset. Det nærmeste vi kommer dét i Vollsmose er stedet omkring Outlet Fyn. Vi må derfor håbe, at Outlet Fyn og det omkringliggende område får en meget tiltrængt modernisering. Butikscentret har et befolkningsgrundlag som ligner en mellemstor by som f.eks. Nyborg.

Grundlaget for en succes er til stede, det er blot et spørgsmål om at betragte Vollsmose som dét det er - en by i sig selv. Derfor skal Vollsmose også have de samme kvaliteter, som andre byer/forstæder i samme størrelse har, så stedet kan opfylde de behov, som beboerne har, og derigennem styrke relationerne og det sociale liv til en positiv udvikling også på lang sigt.

Med alle disse mange tiltag undervejs understøttet af de gode eksisterende byrum og bygninger, kan der skabes et helstøbt Odense i løbet af få år, hvis bare viljen også er der.

gert johannesen

Buchwaldsgade 35, Odense C er chefarkitekt

Annonce
Kerteminde For abonnenter

Odense Havn har ulovligt bygget stort bassin: Kerteminde Kommune erkender fejl

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Nyborg For abonnenter

Brandfolk fik ikke besked i tide om uheld på broen: - 10 minutter kan være forskel på liv eller død, når man er fastklemt

Nordfyn For abonnenter

Rita og Søren Jensen sad i bussen, der væltede: - Vi har det udmærket

Odense

Rygetrængende ung mand gjorde sig til røver for cigaretter: - Ham skal vi nok få snakket med

Erhverv For abonnenter

Rekord i Assens: Tobaksfabrik får et kæmpe millionoverskud

Skandaleramt region sender opråb om hjælp

Nordfyn

Turistbus kørte i grøften og væltede: 36 ældre passagerer sad indespærret

Erhverv For abonnenter

Rekordstort overskud i fynsk øl-mekka: - Folk er rigtig glade, når de kommer ind

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Assens

Oksekødet er skiftet ud efter prisstigninger: Sådan handler vi nu

Claus Hjort om sit livs stormvejr: - Jeg har en vrede over, at jeg skal bruge min sidste tid i politik med beskyldninger om at være landsforræder

Nordfyn For abonnenter

Nu udløber fristen: Hasmark Vandværk kan komme til at levere rent vand med tankbiler

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Prestigefyldt cykelfabrik lukkede produktionen og gik fra 100 til 14 ansatte: Nu er flere års underskud vendt til markant millionoverskud

Navne For abonnenter

Noah står i spidsen for Odense Pride: Han glæder sig især til ét øjeblik i år

Annonce