Annonce
Middelfart

Det handler om fællesskab, ro og et ordentligt skud energi: Derfor er stribonitterne tossede med vinterbadning

Siden august er medlemmerne i den nystiftede vinterbadeklub i Strib nærmest væltet ind, og klubben tæller nu 81 medlemmer. Tirsdag havde avisen i samarbejde med klubben arrangeret åben badning for at finde ud af, hvad det er, der får stribonitterne til at hoppe i de kolde bølger.

Strib: Hvad er det, der får mere end 80 stribonitter til at forene sig i en vinterbadeklub - og hvad er det egentlig, der får så mange - både i Strib og i resten af landet til at udsætte sig selv for en tur i vand, der har en temperatur i nærheden af nul?

Det satte avisen sig for at finde ud af og i samarbejde med Strib Vinterbad - en næsten nystiftet vinterbadeklub - var der tirsdag inviteret til åben fællesbadning ved det nye madpakkehus på Dæmningen i Strib.

Strib Vinterbad har på ganske få måneder fået godt fat i lokalområdet. Vinterbadeklubben blev stiftet i februar i år, og siden klubben aktivt begyndte at lede efter medlemmer i august, er det væltet ind med stribonitter med hang til koldt vand. Iskoldt vand. Lige nu tæller klubben 81 medlemmer, som mødes på kryds og tværs - morgen og aften - ved madpakkehuset.

- Det handler om fællesskab, og det handler om ro, lyder forklaringen fra vinterbadeklubbens formand Morten Gregersen.

Han har vinterbadet i mange år, og han er en af dem, der foretrækker turen i vandet på den autentiske måde. Et omklædningsrum er fint, en sauna en bonus og en badebro en luksus, som ikke er nødvendig.

- Jeg er vant til at sidde på en sten og klæde om. Jeg kan lide, at det er lidt rustikt og autentisk, slår han fast.

Annonce
Badesko, en varm hue og en badekåbe. De tre ting har langt de fleste rutinerede vinterbader med sig, når de skal i vandet. Foto: Sofie Ejlskov

Badesko, hue og en badekåbe

Og autentisk er der flere af klubbens medlemmer, der foretrækker det. Flere bader nøgne og det er de færreste, der for alvor savner en bro at gå i vandet fra.

Tilbage til det med roen og fællesskabet. Normalt bader medlemmerne en håndfuld sammen, men mange var tirsdag mødt op for at byde nybegynderne velkommen og for samtidig at dele ud af tips og tricks til, hvordan turen i det iskolde vand bliver så behagelig som muligt.

Først og fremmest er et par badesko, der sidder ordentlig fast på fødderne en god idé. Man skulle måske ikke tro det, men vinterbadning er koldest for tæer, fødder og ankler - og med et par badesko undgår man samtidig nærkontakt med muslinger og de få krabber, som har valgt at overvintre langs kysten. En anden ting, som rutinerede vinterbadere ser som en selvfølge er huen. Og badekåben.

- Alle smiler, når de kommer ned i vandet

- Det der sker, når du kommer ned i vandet, det er, at du kommer til at hyperventilere. Men det er vigtigt, at du bliver ved med at trække vejret roligt.

Charlotte Hoe er medlem af Strib Vinterbads bestyrelse, og hun minder de mindre øvede - inklusiv avisens udsendte nybegynder - om, at vinterbadning ikke ligefrem er en lun affære for kroppen.

Vinterbadning fungerer i alt slags vejr - næsten, fortæller Charlotte Hoe. Og energiboostet får man også uanset om solen skinner eller det regner. Bare vandet er koldt.

- Alle smiler, når de kommer ned i vandet. Uanset hvilken krise man oplever i sit liv, kan man komme ned og få boostet sin energi og få lov helt at slippe tankerne en halv times tid, fortæller hun og leder efter ordene for, hvor smuk og foranderlig naturen ved vandet er om vinteren.

Det er resten af vinterbaderne enig med hende i.

- Man får en kropslig effekt med det samme. Og samtidig får man en ro uden lige i kroppen. Uanset hvor stresset en dag det har været, er det en tur i vandet, der skal til, siger Morten Gregersen.

Strib Vinterbad har sørget for sauna til vinterbaderne hen over julen, nemlig fra 20. december til 3. januar.

På blot et efterår er det lykkedes Strib Vinterbad at finde 81 medlemmer. Til jul bliver en mobil sauna stillet op ved madpakkehuset på Dæmningen. Foto: Sofie Ejlskov
Tirsdag havde avisen i samarbejde med Strib Vinterbad inviteret til vinterbadning, og det var selvfølgelig en kold affære. Foto: Sofie Ejlskov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce