Annonce
forside

Det gode liv: Flere flytter fra de store byer til øer som Ærø

Arkivfoto: Inge Heilesen

De senere år er flere børnefamilier flyttet fra storbyliv til horisont og hav, viser beregninger fra Kommunernes Landsforening.

Ærø: Vi har hørt det utallige gange: Byerne vokser, og landet affolkes. Men Danmarkskortet bliver mere broget, og flere børnefamilier flytter nu fra by til land.

Ifølge beregninger fra Kommunernes Landsforening flyttede flere børnefamilier i årene 2011-2015 fra København, Aarhus, Odense og Aalborg end til landets fire største byer.

De fleste flyttede til omegnskommuner med billigere huspriser inden for pendlerafstand, men også øer som Ærø, Bornholm og Samsø har oplevet en nettotilflytning af børnefamilier.

Fra 2011 til 2015 er antallet af tilflyttende børnefamilier på Ærø vokset med seks procent, mens Københavns Kommune har oplevet en fraflytning af børnefamilier på 43,3 procent.

- Mange tør ikke flytte i krisetider, men nu er krisen omme. Det gør os mere mobile og betyder, at mange børnefamilier flytter fra de største byer og til mindre samfund. Den teknologiske udvikling gør det samtidig muligt at tage arbejdet med sig og iværksætte nye initiativer på landet, forklarer Hanne Wittorff Tanvig, der er landdistriktsforsker ved Københavns Universitet.

Tilflytningen af børnefamilier til en ø som Ærø skyldes dog ikke alene økonomi og muligheden for et arbejde, der ikke er stedsbundet, men også drømmen om at føre en anden - og mindre forjaget - livsstil i et lokalt miljø med åbne landskaber og havkig.

- Det, som trækker børnefamilierne mod landet, er utvivlsomt ønsket om at leve med mere plads, natur, tryghed og rummelighed, hvilket kan danne grundlag for et sundere og mere overskueligt liv med en bedre balance mellem arbejds- og familieliv.

Ifølge Hanne Wittorff Tanvig udfordrer det nye bosætningsmønster den negative mediefortælling om landsdele i afvikling.

- Danmarkskortet bliver mere plettet, og der er stor forskel på, hvordan lokalsamfund udvikler sig rundt omkring i landet. Nogle medier finder til deres store overraskelse ud af, at der ikke er tale om én samlet tilbagegangshistorie og begynder omsider at skrive mere nuanceret om livet i danske landdistrikter, siger hun.

Annonce

Tilflytning af børnefamilier

- Ifølge beregninger fra Kommunernes Landsforening med tal fra Danmarks Statistik har Ærø Kommune fra 2011-2015 oplevet en stigning i antallet af børnefamilier på 6 procent, Samsø på 6,3 procent, Læsø på 9,9 procent og Bornholm på 7,7 procent. Langeland har oplevet et fald i antallet af børnefamilier på 1,1 procent, mens antallet af børnefamilier i de større byer København, Aarhus og Odense er faldet med henholdsvis 43,3 procent, 34,6 procent og 20,7 procent.- I beregningerne defineres en børnefamilie som en familie med hjemmeboende og ugifte børn under 25 år.

- Kommunernes Landsforening har netop vedtaget en ny beregningsmetode, hvor en person tilhører en børnefamilie, hvis der i familien er et barn under 25 år, som er barn af mindst én voksen i familien, har samme CPR-adresse som forældrene, barnet aldrig har være gift og ikke selv har hjemmeboende børn. Ifølge denne definition har Ærø i årene 2011-2015 oplevet en fraflytning af børnefamilier på 4,7 procent.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce