Annonce
Fyn

Biskop om lukning: - Det gør ondt helt ind i hjertet at lukke håbets sted

En helt usædvanlig søndag for biskop Tine Lindhardt, der må undvære gudstjenesten i kirken. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Biskop Tine Lindhardt havde aldrig troet, at hun skulle forbyde adgang til kirker og være en risikofaktor for andre mennesker ved at være potentiel smittebærer.

Hvordan har de seneste uger været for folkekirken?

- Det sværeste har været, at vi skal gøre det modsatte af, hvad der er det naturlige for os. I en krisesituation vil vi normalt stå sammen ved fysisk at stå sammen. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand. Det er utroligt vanskeligt for os, og det har præget alt, hvad vi har foretaget os de seneste uger.

Hvordan har det præget kirken?

- Ved at lukke den, og kirken er jo ellers et håbets sted. Et trøstens sted. Der, hvor vi søger hen i svære situationer. Nu har vi så været nødt til at lukke kirkedøren, fordi håbets sted ikke må blive smittens sted. Det har været svært.

Havde du hellere set, at kirken forblev åben i tillid til, at folk selv kunne finde ud af at holde afstand?

- Det gør mig ondt helt ind i hjertet, at vi bliver nødt til at lukke kirken, og jeg er sikker på, at man mange steder kunne finde ud af at håndtere det forsvarligt, men jeg har samtidig fuld forståelse for, at man gør det, fordi vi helt naturligt som mennesker vil søge sammen. Kirken ville blive et samlingssted, og derfor lukker vi den.

Er nedlukningen det, der har udfordret dig mest i din tid som præst og biskop?

- Ja. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle komme i den situation. Det er virkelig vanskelig. I samtlige kriser, man går tilbage, søgte man hen i kirken og lavede ting sammen. Man stod sammen og støttede fysisk hinanden. Under 2. verdenskrig havde man alsangsarrangementer. Nu er vi nødt til at aflyse. Håbets sted og evangeliets sted er vi nødt til at finde på anden måde.

Hvad er den vigtigste opgave for kirken nu?

- Det er at forkynde håb og at finde veje til at vise vores medmenneskelighed og røre hinanden uden at berøre hinanden fysisk.

Hvordan kan vi det?

- Vi kan tale i telefon. Det fysiske får vi så gennem stemmen. Det bringer os tæt på hinanden. Du kan høre, om jeg bliver blid, om jeg er presset. Man kan høre kærlighed og omsorg. Man kan måske endda ritualisere det ved for eksempel at ringe sammen på bestemte tidspunkter. Jeg kendte nogle, der engang ringede sammen hver morgen og læste et salmevers eller bibelvers op for hinanden. Desuden kan vi gråhårede lære at bruge de elektroniske medier på en helt anden måde, og her er også muligt at kunne se hinanden.

Kan kirken spille en udfarende rolle?

- Ja. Præsterne og kirken er der jo stadigvæk. Man kan kontakte præsten, og præsten kan kontakte via telefonen eller f.eks. lægge andagter og andet på elektroniske medier, og vi kan se, at mange når hinanden på de sociale medier. Her i stiftet har en præst for eksempel oplevet, at 300 fulgte hans prædiken. Der er noget, der hedder sjælesorg på nettet, hvor flere præster nu er tilknyttet. Og man kan finde andre måder at være kirke på uden fysisk at være i kirkerummet.

Hvordan?

- Jeg blev så inspireret af den sang fra vindue til vindue, som vi har set i Italien, og nu breder sig. Det er også gået viral, at man optager sig selv synge og på den måde laver et sangkor. En mere gammeldags måde kunne være at lave telefonkæde og så skiftes til at synge et vers. Og man kan hjælpe dem, der er i isolation ved at sætte nogle varer eller blomster foran deres dør.

Hvordan har disse uger været for dig personligt?

- De har været hektiske og været præget af ikke at vide, hvordan dagen ville ende, når den begyndte. Der er sket så mange uforudsigelige ting. Der er hele tiden kommet nye tiltag fra myndighederne, og der har været rigtig mange telefonmøder med de andre biskopper, provster og præster og andre, der ringer eller skriver. Kommunikation er meget vigtig, når vi ikke fysisk kan samles.

Har der overhovedet været tid til eftertanke?

- Ja og nej. Når ting går hurtigt, er man nødt til at handle. Men der har også været lommer, hvor jeg, provster og præster prøver at tænke os om i det, vi gør. Og der er talrige dilemmaer.

Hvilke for eksempel?

- Det med at lukke kirken, så den ikke skal blive smittens sted. Og samtidig ved jeg fra mig selv og andre, hvor stor betydning det har at kunne komme i kirkebygningen og søge sammen. Det er et dilemma, hvor der ikke er gode løsninger.

- Konfirmationerne er udskudt, og der er nu meget stramme begrænsninger for dåb, bryllupper og begravelser i kirken. Hvad er for dig det mest indgribende af de fire kirkelige handlinger?

- Jeg vil nødigt sætte dem på en skala. Det har stor betydning for dem, der har fået et barn at kunne komme i kirken og rette sin tak et højere sted op. Eller i fællesskab med andre at kunne tage den afsked, man gerne vil med en mistet kær person. Men det er væsentligt, at vi fortsat under bestemte former kan komme i kirken til dåb, begravelse og vielse, hvis man ikke vil udskyde det.

Hvor påvirket er du personligt af coronakrisen. Er du ramt af en frygt?

- Jeg har ikke en frygt for mig selv, men jeg har også et ansvar som mor, søster og datter for at holde mig i live, og det er svært på det helt personlige plan at skulle se sig selv som potentiel smittebærer. Da jeg første gang hørte det i radioen, stoppede jeg lige op. Det pludselig at se sig selv som en risikofaktor for andre mennesker.

Hvad gør det ved os?

- At vi også pludselig ser på hinanden som smittebærere. Og det er jo godt, fordi vi så holder fysisk afstand. Men samtidig er det utroligt vigtigt, at vi er medmennesker, der skal løse det her sammen. Vi skal bare finde en anden måde at gøre det på, stå sammen - hver for sig.

Har du set frem til weekenden?

- Jeg kommer til i meget høj grad at savne gudstjenesten, men vil gå til gudstjeneste på nettet, og med færre skypemøder bliver der forhåbentlig mere tid til eftertanken og reflektionen. Det er vigtigt at have tid til at kunne træde et skridt tilbage og holde fast i, at selv om vi er potentielle smittebærere, skal vi løse det her sammen. Også selv om vi er nødt til at isolere os.

Har du i din allernærmeste familie personer, der er i højrisikogruppen for at blive smittet?

- De er heldigvis alle raske og har det godt der, hvor de er. Det er jo muligt at gribe telefonen. Også til min gamle far på 90 år, der også benytter sig af de sociale medier.

Jeg har ikke en frygt for mig selv, men jeg har også et ansvar som mor, søster og datter for at holde mig i live, og det er svært på det helt personlige plan at skulle se sig selv som potentiel smittebærer. At være en risikofaktor for andre mennesker.

Tine Lindhardt

Sådan er kirken berørt

1. Konfirmationer udskydes

Landets kommende konfirmander fik i denne uge besked på, at alle konfirmationer tidligst kan blive holdt efter pinse. Allerede nu har en lang række præster fastsat nye datoer.

2. Dåb og vielser

Det er stadigt muligt at blive døbt eller gift i kirken, men højst ti personer må deltage inklusiv præst og kirkebetjening. Derfor forventes, at langt de fleste vælger at udskyde højtidelighederne.

3. Begravelser og bisættelser

Kan stadig gennemføres under meget specielle forhold. Antallet af deltagere er begrænset af kirkens størrelse, og der må maksimalt tillades adgang for en person per fire kvadratmeter gulvareal i kirkeskibet. Præst og kirketjener/graver skal stå ved kirkedøren og sørge for, at kun det fastlagte antal deltagere kan få adgang til kirken. Pårørende skal i dødsannoncer skrive, at kun inviterede kan være sikre på at få adgang til kirkerummet.

Begravelsesloven siger, at man skal begraves eller kremeres indenfor otte dage. Nu har man sagt fjorten dage som mere eller mindre fast procedure.

4. Lukket for offentligheden

Alle kirker er lukket, så det ikke er muligt at gå ind og for eksempel bede en bøn. Koncerter og andre arrangementer må heller ikke gennemføres.

Biskop Tine Lindhardt har det svært med at være en mulig smittebærer. I dag må hun undvære den sædvanlige tur til søndagsgudstjeneste. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Takker politiet: Gydas skizofrene søn truede hende med samuraisværd og barrikaderede sig i huset

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1970: Odense Kommune bliver større i morgen

1995 Danmarks første elektroniske markedsplads åbnede i går for kunderne. Efter en lang sej fødsel er Diatel-netværket nu klar med en række tilbud til pc-ejere. For eksempel kan man sidde foran sin skærm og bestille teaterbilletter, lave sine bankforretninger, købe ind, læse Den Blå Avis eller se det seneste døgns nyheder. 30 forskellige tjenester er der indtil videre at vælge imellem på Diatel, der officielt blev søsat af forskningsminister Frank Jensen (S) med et tryk på den rette knap på tastaturet. Det er TeleDanmark/ Jydsk Telefon, Kommunedata og Girobank, der ejer Diatel. Derudover har dagbladene Jyllands-Posten og Politiken poster i bestyrelsen med ret til senere at købe sig ind i selskabet. 1970 Fra i morgen er Odense Storkommune en kendsgerning. I eftermiddag kl. 14 holdt det nyvalgte byråd sit konstituerende møde, hvor borgmester Holger Larsen som rådets ældste medlem bød de 28 andre medlemmer velkommen og derefter ledede valget af borgmester. Det blev som ventet Holger Larsen, der blev genvalgt med 15 stemmer (14 socialdemokratiske og folkesocialisten Alfred Andersen). Ingen andre kandidater var opstillet. Der foretoges valg af magistrat, der består af borgmesteren og fire rådmænd. Magistraten har borgmesteren som formand og består af rådmand Poul Nielsen, Bellinge, rådmand Jens Helbak, Odense, rådmand C. Jeppesen, Næsby og Lennart Larson, Pårup. 1945 Efter de begivenheder, der er sket i den senere tid, skulle man tro, at en flyvervarsling nu blev mødt med større alvor end nogen sinde tidligere. At dette ikke er tilfældet, kunne man opleve i går eftermiddag, da sirenerne kl. 15 forkyndte, at der kunne ventes overflyvning. I de første minutter, hvor sirenerne lød, var der en del mennesker, der søgte hjem eller i tilflugtsrum. Men det varede ikke længe, efter at sirenerne var blevet tavse, før der igen var børn på gaden og folk, der kom ud for at se, ”om der skete noget”. På et vist tidspunkt under varslingen var der samlet op mod et par hundrede mennesker på fortovet og kørebanen uden for det offentlige tilflugtsrum i Bryggergårdens kælder.

Odense For abonnenter

Forarget rådmand om ulovlig udlejning af boliger: - Det hører ingen steder hjemme

Danmark

Liveblog: Ældre og sårbare får gratis vaccination mod lungebetændelse

Annonce