Annonce
forside

Det gælder om at være tidligt ude: Har du styr på senior-budgettet?

Søren Skjøth. Foto: Michael Bager

Pensionsopsparing, friværdi og frie midler. Det er de tre hjørnesten i din økonomi, når du går på pension. Men hvordan hænger budgettet sammen i livets anden halvleg?

Bliver der råd til smutturen til Malaga, kolonihavehuset, en tur i biffen med børnebørnene eller en god flaske rødvin eller… hvad drømmen nu må være?

Det kan Søren Skjøth, uafhængig økonomisk rådgiver fra F10 Finans, give dig et overblik over.

I samarbejde med Fyens Stiftstidende tilbyder Søren Skjøth og F10 Finans et gratis økonomitjek (værdi 3000 kroner), som afdækker, om der er plads til - og behov for – forbedringer, og hvad du kan og bør gøre for at få luft i senior-økonomien.

Annonce

Kig på budgettet i tide

Og der er god grund til at kigge på budgettet i tide, siger Søren Skjøth.

- Senest når man rammer 50 år, og gerne før, skal man begynde at rette op, hvis der er noget, der skal rettes op. Begynder man først som 60-årig, er det begrænset, hvad der er af tid til at nå det. Vi laver en senioranalyse, hvor alt kommer med i regnestykket, og hvor man derefter kan se, hvad man kan forvente at have til rådighed, siger han.

For mange er boligen og friværdien i den en stor og vigtig del af opsparingen, men også her skal man tænke sig om i god tid, hvis man vil udnytte den.

- De senere år er der kommet restriktioner, som er meget synlige, og tommelfingerreglen er, at du som 60-årig ikke må skylde mere end 60 procent af din bolig, helst ikke mere end 40 procent, siger han og fortsætter:

- Din gældsfaktor må ikke være for høj, og du skal kunne dokumentere, at dit rådighedsbeløb er stort nok til, at du kan betale et fastforrentet lån med afdrag, lyder det fra rådgiveren, som påpeger, at selv meget store friværdier kan være vanskelige at få lov at låne i.

Nye restriktioner gør, at man skal passe på med at have for meget gæld i boligen,
når man nærmer sig pensionen, fortæller Søren Skjøth. Foto: Michael Bager.


- Hvis du er 65 eller 70 år og bor i en ejendom til tre millioner og næsten intet skylder, men gerne vil låne til at have det lidt godt for, så kan det blive et problem, fordi du ikke kan dokumentere, at du kan betale det tilbage. Meget afhænger af, hvor ejendommen ligger, men det er ikke bare sådan lige at udnytte sin friværdi, siger Søren Skjøth.

Vil du/I gerne vil have et gratis økonomitjek af Søren Skjøth og F10 Finans, så kontakt journalist Charlotte Pedersen – chap@jfmedier.dk – og hør nærmere.

Forudsætningen for at få økonomitjekket gratis er, at du/I siger ja til at medvirke i artikler om det.

Du kan læse mere om kampagnen "Det gode liv" og inspirere andre med din opskrift på det gode liv her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce