x
Annonce
Sydfyn

Det går den gale vej på Langeland: Corona får arbejdsløsheden til at stige

Det er nu, folk plejer at komme i arbejde, men det går lige modsat, må jobcenterchef Torben Lønberg konstatere. Arkivfoto: Martin Ramsgaard
På Langeland falder ledigheden under normale omstændigheder efter årsskiftet, men i år er det lige omvendt. På blot 10 dage er antallet af ledige på dagpenge steget med 47 personer, oplyser jobcenterchef Torben Lønberg, som peger på corona-virussen som årsag.

Langeland: Tingene er på mange måder ikke, som de plejer at være på Jobcenter Langeland.

For eksempel vender kurven for arbejdsløshed den modsatte vej, end den normalt gør på det her tidspunkt af året.

Det fortæller Jobcenterchef Torben Lønberg.

- Normalt begynder ledigheden at falde, når vi kommer hen over jul og nytår og igennem januar og februar. Men det fald i arbejdsløsheden er udeblevet, siger jobcenterchefen.

Og ikke alene har det glimret ved sit fravær.

Ifølge Torben Lønberg er i alt 47 personer kommet på dagpenge i perioden fra 14. til 24. marts, mens antallet af langelændere på dagpenge har taget et hop fra 226 til 269 siden 6. marts.

Og han har ingen problemer med at placere skylden.

- Det er under normale omstændigheder nu, mange projekter bliver sat i gang igen, og nu, der kommer gang i turisterhvervene. Men på grund af corona-virussen er det ikke sket, siger jobcenterchefen.

Annonce

Økonomisk uvished

Torben Lønberg beretter også, at jobcenteret ligesom næsten alle andre er ramt af krisen.

Personalet arbejder for størstedelens vedkommende hjemmefra, så sagsbehandlingen skal klares telefonisk, men han understreger alligevel, at centret ikke er ved at blive lagt ned.

- Administrativt kan vi godt følge med, for lige nu handler det handler mest om at få folk registreret, siger han.

Hvad følgerne vil være for kommunens økonomi, er til gengæld et helt åbent spørgsmål.

- Normalt vil det koste os millioner af kroner, hvis vi får flere ledige ind, end vi har budgetteret med - også selv om der er udligningsordninger. Men vi kan ikke sige noget om de økonomiske konsekvenser lige nu, for vi ved ikke, om der er hjælpepakker for kommunerne, siger Torben Lønberg, der har bidt mærke i signalerne fra Christiansborg.

- Indtil videre siger man, at corona ikke må koste noget, men omvendt bliver det dyrt for os alle uanset hvad. Regningen havner jo et sted, siger Torben Lønberg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce