Annonce
Indland

Det får du med en ny sundhedsreform

Her er seks ting, du får eller mister, hvis der er flertal for regeringens og Dansk Folkepartis sundhedsreform efter et kommende folketingsvalg

1. Mindre demokrati

Der vil ikke længere være nogle lokale politikere, du kan holde ansvarlige for eksempelvis sygehuslukning, ambulancedrift eller rutebiler. De fem regionsråd bliver nedlagt, så det bliver regeringen og Folketinget, der kommer til at udstikke de overordnede linjer i sundhedsvæsenet.

Herunder vil der være et 'Sundhedsvæsen Danmark', som bliver placeret i Aarhus. Endelig skal fem nye sundhedsforvaltninger stå for driften af sygehusene og akutberedskabet. En i hver af de nuværende regioner. Der skal også oprettes 21 sundhedsfællesskaber omkring landets akutsygehuse, som skal sikre nærhed og sammenhæng, og de får hver et patient- og pårørenderåd, som skal rådgive i forhold til den videre udvikling af sundhedsfællesskaberne.

2. Nærhed

Der skal sættes 8,5 milliarder kroner af til en såkaldt Nærhedsfond fra 2020 frem til 2025. Pengene skal gå til at øge kapaciteten og løfte kvaliteten hos de praktiserende læger og kommunerne. Målet er, at patienterne får en sammenhængende behandling tæt på boligen, og at de undgår unødvendige sygehusbesøg. Fondens 8,5 milliarder fordeles, så 4 milliarder bruges til investeringer og 4,5 milliarder til driften. Denne fond er vokset med 2,5 milliarder siden regeringens første udspil i januar.

3. Et styrket akutberedskab

Uanset hvor i landet, man bor, skal man have den

samme behandling ved akutsygdom. Det gælder for eksempel hvor lang tid, der må gå, inden ambulancen kommer. Derfor er der også udsigt til flere ambulancer og akutbiler i områder med særlige behov. Der skal fastsættes nationale, bindende retningslinjer om indretningen af akutområdet i hele landet. Endelig indføres også et nyt fælles, landsdækkende lægevagtnummer: 113. Det nye nummer skal supplere 112, som fortsat gælder, når der er akut livsfare.

4. Flere hænder

Reformen vil gøre noget ved manglen på sygeplejersker og andre ansatte i sundhedsvæsenet. Fra 2019-2022 skal der uddannes 2.000 flere sygeplejersker sammenlignet med perioden 2015 - 2018. Flere af de sygeplejersker, som i dag er på deltid, skal arbejde på fuld tid. Der skal også uddannes flere læger, og det betyder konkret 160 ekstra hoveduddannelsesforløb i 2019 og 2020. Endelig skal der tages initiativer for at rekruttere flere Social- og sundhedsassistenter.

5. Nem adgang til fysioterapi

Et andet greb, som skal aflaste lægerne, er, at de ikke skal bruge tid på patienter, der har brug for en fysioterapeut. Man kan henvende sig direkte hos fysioterapeuten med tilskud fra det offentlige uden at have en henvisning med. Der indføres dog begrænsning, så man som patient højst kan gå til fysioterapeut fem gange om året uden en henvisning. Hvis man har brug for mere fysioterapi, så skal man en tur til lægen og have henvisning akkurat som i dag.

6. Mere tid til nye mødre

Det skal være slut med at sparke utrygge førstegangsfødende ud af døren. De vil med den nye reform få ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel efter fødslen af det første barn. Tendensen har ellers gået mod, at de fødende skal tage hjem kort efter fødslen, hvis der ikke er komplikationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce