Annonce
Indland

- Det er så ydmygende

Handicappede uden synlige mén tør snart ikke længere benytte handicappladserne, når de skal parkere. De bliver svinet til af folk, der ikke mener, de er handicappede nok til at bruge dem. Modelfoto: Colourbox

Kathrine Puck fra Odense lider af sklerose, men er blevet bange for at benytte handicappladserne, når hun skal parkere. Verbale overfald er blevet hverdag

38-årige Kathrine Puck bor med sin mand og tre børn i Odense. Hun har siden 2004 levet med sygdommen dissemineret sklerose, der angriber nervesystemet, og i lange perioder har betydet, at Kathrine måtte hospitalsindlægges og kortvarigt sidde i kørestol.

Selvom hun i dag har genvundet førligheden, kan selv de mest basale hverdagsopgaver være udmattende og opslidende.

- Jeg har dage, hvor jeg er så træt, at jeg bare slæber mig af sted. Så kan det være en overvindelse bare at komme ud af døren, fortæller Kathrine Puck, der også lider af kroniske smerter.

Alligevel er hendes eneste hjælpemiddel det handicapparkeringskort, der giver hende ret til at parkere på handicappladserne foran supermarkedet, sygehuset eller andre steder.

Men hun er efterhånden blevet bange for at benytte dem.

- Jeg oplever desværre rigtig tit, at folk bliver aggressive og råber af mig, fordi man ikke kan se på mig, at jeg er handicappet. Også selvom jeg har et synligt handicapparkeringskort i forruden. Jeg bliver så ked af det, fortæller hun.

Annonce

Flåede døren op

En hændelse i sidste uge rystede hende særligt meget.

- Jeg satte mig ind i min bil, der holdt bag ved min læges bygning, da en mand kommer farende og banker løs på min rude. Jeg åbner døren lidt forsigtigt, men han flår den op: "Det er fandeme noget svineri, at sådan nogle som kan finde på at parkere her", råber han ind i hovedet på mig. Jeg prøver at forklare ham, at jeg gerne må holde der, men han bliver ved med at råbe af mig.

Kathrine Puck får døren låst, men manden forsøger at spærre vejen, så hun ikke kan køre væk. Først da andre patienter kommer ud af bygningen, går manden væk igen.

- Det er så ydmygende, når det sker. Jeg synes, vi skal kæmpe med så mange andre ting i forhold til vores sygdom. Hvorfor skal vi også kæmpe med andre mennesker? spørger hun.

Kathrine Puck bruger kun de afmærkede handicappladser, når hun virkelig har brug for dem. Til gengæld er det svært for hende at undvære dem på de dårlige dage.

- Nogle gange parkerer jeg simpelthen ikke på dem, fordi jeg ikke har energien til at diskutere med folk. Men så er der mindre energi til børnene eller hverdagens andre opgaver. Og det er heller ikke rart, siger hun.

Kathrine Puck har oplevet at blive skældt ud, imens hendes børn sad på bagsædet.

- Især min ældste datter på 12 år har svært ved at forstå, hvorfor folk opfører sig sådan. Jeg prøver at forklare hende, at det handler om uvidenhed, fortæller hun.

Kathrine Puck tror nemlig ikke, at folk med vilje opfører sig ondskabsfuldt overfor hende.

- Folk ved simpelthen ikke nok om baggrunden for, hvorfor man får et handicapparkeringskort. Mange handicap er usynlige, men det betyder ikke, at de ikke er der. Jeg vil virkelig opfordre folk til ikke at tro det værste om andre mennesker, siger hun.

Kathrine Pucks mand Henrik Holmegaard Pedersen skrev for en uge siden en statusopdatering på Facebook om sin hustrus oplevelser. Den blev delt mere en 3.000 gange og har ført til megen mediebevågenhed omkring Kathrine Puck. Hun har derfor ikke ønsket at få sit billede i avisen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce