Annonce
Sydfyn

- Det er som om, at den kriminelle har flere rettigheder end mig

Jesper Ejlersen ringer dagen efter til politiet for at høre til sagen. Men her er meldingen i følge ham, at sagen er henlangt på grund af manglende indicier.Foto: Catrine Madelaire
Jesper Ejlersen, Autocentrum Rudkøbing, er vred over, at politiet ville henlægge indbruds-sag trods klare spor. Men nu oplyser politiinspektør, at sagen efterforskes.

RUDKØBING: Natten til den 7. januar var der indbrud hos Autocentrum i Rudkøbing. Ejer Jesper Ejlersen blev vækket af sin private alarm kl. 2.07 og tog direkte til værkstedet. På vej derhen er han ved at støde sammen med en bil, der i høj fart kører i modgående retning.

Bilen kan han kende. Det er en af hans kunders bil, der samme dag havde været på værkstedet i forbindelse med en reparation som den sidste kunde, hvor personen ifølge Jesper Ejlersen så, hvor pengekassen ligger.

- Jeg blev ringet op af mit eget alarmsystem, og jeg er på værkstedet et minut efter. På vej derhen er jeg ved at banke sammen med bilen. Han kørte som en sindssyg, jeg fik øjenkontakt med ham, fortæller Jesper Ejlersen.

Da han kommer på værkstedet, ser han et åbent vindue og ringer til politiet. Første melding fra politiet er, at de ikke har tid til at komme, men politiet vælger alligevel efterfølgende at sende en patrulje. Den kommer ca. 20 minutter efter.

Indbrudstyven var løbet med omkring 20.000 kroner, der lå i en pengekasse.

- De sendte så en politibil, lyste lidt og konstaterede, at pengekassen er væk. Derefter sagde de, at de ville skrive en rapport og henlægge sagen på grund af manglende beviser. Men jeg har jo navn, adresse, telefonnummer og nummerplade på bilen, som tilhører ham, jeg tror har gjort det, siger Jesper Ejlersen.

Lige inden patruljen kom til værkstedet om natten, valgte Jesper Ejlersen at sende en sms til manden, han mistænker. Pågældende ringer op og fortæller, at han holder på havnen, men ikke kender noget til indbruddet. han fortæller, at han er på vej til Svendborg.

- Han holder selvfølgelig øje med, hvornår politiet kører over broen, siger Jesper Ejlersen.

Annonce

- Jeg kan se, at der er taget efterforskningsmæssige skridt om natten med henblik på at finde gerningsmanden, så derfor undrer det mig, at de ikke har sagt det. Det skal jeg i hvert tilfælde lige have fulgt op på med dem. De er nødt til at informere om det.

Peter Risager Haslund, politiinspektør, Fyns Politi.

Vi efterforsker sagen

Jesper Ejlersen ringer dagen efter til politiet for at høre til sagen. Men her er meldingen i følge ham, at sagen er henlangt på grund af manglende indicier.

Peter Risager Haslund, der er politiinspektør hos Fyns Politi, har undersøgt sagen og forløbet. Han beklager, at Jesper Ejlersen har fået en melding om, at sagen er henlagt – for det er ikke tilfældet, fortæller han.

- Jeg kan se, at der er taget efterforskningsmæssige skridt om natten med henblik på at finde gerningsmanden, så derfor undrer det mig, at de ikke har sagt det. Det skal jeg i hvert tilfælde lige have fulgt op på med dem. De er nødt til at informere om det, siger han.

Peter Risager Haslund vil af hensyn til efterforskningen ikke gå i detaljer om, hvilken skridt politiet har taget for at finde gerningsmanden. Han oplyser, at sagen i øjeblikket ligget hos politiets ”indbrudsgruppe”.

Fyns Amts Avis har talt med flere personer, der har den oplevelse, at politiet ikke kommer ud ved almindelige indbrud. Er det et billede, du kan genkende?

- Nej, sådan håndterer vi ikke sagerne. Hvis vi står med strafbare forhold, så bliver det efterforsket. Så er det rigtigt, at nogle vil opfatte, at nogle sager bliver sluttet før andre, fordi der simpelthen ikke er mere at gå efter, siger Peter Risager Haslund og fortsætter:

- Men det er rigtigt, at det har været meget ude – også i pressen – at folk tænker, at sagen bliver lukket med det samme. Men vi lukker ikke en sag, før vi har vurderet, at der ikke er nogle sport at gå efter.

Ingen bagatelgrænse

På spørgsmålet om, hvorvidt politiet rykker ud til alle indbrud, eller om der er en bagatelgrænse, svarer Peter Risager Haslund:

- Udgangspunktet er, at vi altid rykker ud til indbrud i private beboelser. Det gør vi. Men det er klart, at hvis der har været indbrud i et fritidshus, hvor der måske ikke er stjålet noget, så er det ikke der, vi kommer ud og kigger. Så vælger man at bruge ressourcerne på vigtigere sager. Men indbrud på privat beboelse kommer vi som udgangspunkt ud.

Jesper Ejlersen er er vred over forløbet og over, at han ikke oplever, at politiet tager indbruddet på hans værksted alvorligt.

- Jeg holder altid med politiet. Så det er ikke for at være utidig. Men her er det som om, at den kriminelle har flere rettigheder end mig. De har fået navn, nummer, adresse og nummerplade på manden, siger han.

Men når politiinspektør Peter Risager Haslund forklarer, at sagen efterforskes, er du så ikke tilfreds med det?

- Jeg føler mig overhovedet ikke overbevist, siger han med henvisning til, at han selv kontaktede politiet og fik at vide, at sagen var blevet henlagt.

Fakta: De fleste indbrud bliver aldrig opklaret

Indbrudsramte danskere må i langt de fleste tilfælde affinde sig med, at politiet aldrig fanger indbrudstyven. 95 ud af 100 indbrud bliver aldrig opklaret.

Det viser en aktindsigt hos Rigspolitiet over samtlige indbrud i Danmark begået i perioden fra 2011-2018, som DR Nyheder har gennemgået sidste år.

  • I perioden er der begået cirka 555.000 indbrud, men kun 29.000 af politianmeldelserne har ført til dom eller bøde.
  • Det giver en gennemsnitlig opklaringsprocent på 5,2 af indbrud i private hjem, ubeboede bebyggelser og virksomheder.
  • Opgørelsen viser, at der fra 2011-2018 er anmeldt 511 indbrud i Rudkøbing. 25 er opklaret svarende til en opklaringsprocent på fem procent.
  • I Tranekær og hele vejen nordpå er opklaringsprocenten nede på en procent.

Kilde: DR

- Jeg holder altid med politiet. Så det er ikke for at være utidig. Men her er det som om, at den kriminelle har flere rettigheder end mig, siger Jesper Ejlersen. Foto: Catrine Madelaire
Tyven, der kom ind ad dette vindue, løb med omkring 20.000 kroner. Foto: Catrine Madelaire
Jesper Ejlersen ejer Autocentrum Rudkøbing. Foto: Catrine Madelaire
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce