Annonce
Danmark

Det er forbudt at efterlade en ulåst cykel: Dansk lovgivning er næsten tredoblet på 30 år

Det er ulovligt at lade sin cykel stå ulåst i længere tid ifølge Færdselsloven. Genrefoto: Colourbox
Bunken af danske love og bekendtgørelser er vokset med 13,7 millioner ord siden 1989. Det hæmmer den økonomiske vækst, og derfor bør politikerne tvinges til at nedbringe antallet af regler, mener specialkonsulent i Cepos.

Bureaukrati: Det er forbudt at cykle uden begge fødder på pedalerne, det er forbudt at lufte hund i snor fra hesteryg, og Hjem-IS-bilen må ikke ringe med klokken efter klokken 18.

Mængden af regler i den samlede danske lovgivning er næsten tredoblet siden 1989. Det viser en opgørelse fra tænketanken Cepos.

Antallet af ord i lovgivningen er fra 1989 til 2019 vokset fra 7,2 millioner til 20,9 millioner ord. Det er en stigning på 13,7 millioner ord svarende til 189 procent.

Ifølge Jonas Herby, der er specialkonsulent ved Cepos og forfatter til analysen, er stigningen i regelmængden et samfundsproblem.

- Vi ved fra internationale undersøgelser og litteratur, at en stigende reguleringsmængde i et samfund er skadeligt for evnen til at generere vækst. Reglerne står simpelthen i vejen for, at borgere og virksomheder kan hjælpe hinanden på den bedst mulige måde, siger han.

Annonce

At man skal låse sin cykel, bør jo være en sag mellem forsikringsselskabet og cyklens ejer. Det virker mærkeligt, at politiet skal blandes ind i det forhold. Der er jo ikke regler for, at man skal låse sin græsslåmaskine eller alt muligt andet.

Jonas Herby, specialkonsulent ved Cepos

En regel ind - en regel ud

Jonas Herby henviser til to amerikanske studier, der viser, at én procent stigning i regelmængden i gennemsnit har reduceret den økonomiske vækst med mellem 0,36 og 0,65 procent.

- Det er fra USA, og derfor skal man være varsom med at overføre det direkte til danske forhold, men det viser jo i hvert fald, at det er værd at bekymre sig om, siger han.

For at sætte en stopper for udviklingen anbefaler Jonas Herby, at man i Danmark indfører et regelloft. Det går ganske enkelt ud på, at politikerne skal kassere en gammel regel, hver gang de indfører en ny.

Et andet værktøj, der skulle komme reglernes vokseværk til livs, er en såkaldt solnedgangsklausul. Med en sådan klausul får alle nye love og bekendtgørelser en udløbsdato, der tvinger lovgiverne til aktivt at genindføre dem efter et bestemt antal år

Begge anbefalinger skal få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de indfører nye regler.

- Sammenligner man med det offentlige budget, er der altid gode idéer til, hvad man skal bruge penge på, men man er også nødt til at tage stilling til, hvordan man skaffer dem. Dér er der simpelthen en øvre grænse for, hvor stort det offentlige budget kan blive. Den mekanisme mangler man i lovgivningen, siger specialkonsulent Jonas Herby.

Staten bør fjerne overflødige regler

Ifølge Færdselslovens paragraf 49 stykke syv er det ikke tilladt at lade sin cykel stå ulåst i længere tid. Det er bare ét eksempel på en regel, der kunne blive erstattet af en anden, mere vigtig regel, mener Jonas Herby.

- At man skal låse sin cykel bør jo være en sag mellem forsikringsselskabet og cyklens ejer. Det virker mærkeligt, at politiet skal blandes ind i det forhold. Der er jo ikke regler for, at man skal låse sin græsslåmaskine eller alt muligt andet, siger han.

Man kan altså godt indføre et regelloft og skære i antallet af love og bekendtgørelser, uden det har alvorlige konsekvenser for samfundet.

Men det vil vel ikke påvirke væksten i økonomien ret meget, hvis man fjerner reglen om, at man skal cykle med begge fødder på pedalerne?

- Det vil det helt sikkert ikke. Det har jeg også svært ved at forestille mig. Men der er jo altid mulighed for, at regler kan blive misbrugt. Hvis der ikke er en grund til at have en regel, bør staten fjerne den, siger Jonas Herby.

13,7 millioner ord på 30 år

Siden 1989 er antallet af ord i den samlede danske lovgivning vokset fra 7,2 millioner ord til 20,9 millioner ord. Det er næsten en tredobling på 30 år.

Regelmængden er i gennemsnit steget med 3,7 procent om året siden 1989. Væksten har dog været aftagende siden 2014, hvorfra ordmængden er vokset med 0,9 procent om året.

I 2019 blev der tilføjet 100.000 ord til den danske lovgivning.

Kilde: Cepos

Jonas Herby fra Cepos mener, at den stigende regelmængde er et samfundsproblem. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce