Annonce
Odense

- Det er en god historie, at byen er god til at tilpasse sig

I kulturavschef Jens Toftgaards optik er det en god historie, at bymidten i Odense har været i stand til at tilpasse sig de skiftende tiders behov. Foto: Michael Bager
Den måde, detailhandelen har præget bymidten på, har været til at sikre, at der ikke bare er blevet revet ned, vurderer Jens Toftgaard, kulturarvschef på Odense Bys Museer.

Hvorfor er det vigtigt at fortælle historien om, hvordan detailhandelen forandrede centrum i byerne?

- Det har jo enorm betydning for den måde, vi bruger og tænker byen på. Byerne er eksploderet i størrelse, men de har bevaret et centrum som noget, vi alle bruger. Vi forholder os til, hvordan man bruger og indretter centrum.

Din historiske gennemgang af bymidternes forandring slutter i 1940. Jeg tænker, at noget af det mest markante, der er sket derefter, er, at man har anlagt gågader. Hvordan har de forandret byerne?

- De har givet en logik i, hvordan man opdeler en bymidte i zoner; her kan man bo, her må man køre, her kan man handle. Det har været med til at bevare den gamle bydel og dens middelalder præg. Den er blevet heterogen - forskelligartet - og med snørklede hjørner. Hvis ikke bymidten havde haft den funktion, havde det været meget nemmere at bulldoze det hele ned og bygge noget nyt, moderne og funktionelt.

Detailhandelen, de fysiske butikker, er presset af nethandelen. Tror du det vil forandre den måde, bymidten kommer til at se ud på?

- Man kan jo læse om, hvordan de er ved at segne på pakkeudleveringsstederne, så der sker helt sikkert noget. Bymidten forandrer sig til et nyt liv, hvor man går ud om aftenen og bruger byen mere. I Odense er der jo næsten ikke en uge, uden der er en festival eller et marked, og det betyder, at vi har noget af fejre og noget at være sociale om over en kop kaffe eller et måltid mad. Jeg synes, det er en god forandring for Odense, mens det er en større udfordring for de mindre byer som f.eks. Søndersø, Otterup og Glamsbjerg. Udviklingen, hvor bymidten bliver brugt i flere af døgnets timer, passer godt til den måde, vore arbejdsliv er indrettet på med længere arbejdsdage og senere pensionsalder. Det gode ved den udvikling, der er sket med Odenses bymidte er, at den har en fantastisk fleksibilitet. Bystrukturen og bygningerne kan bruges som de er, uden at man skal rive det hele ned, og det er en god historie, at byen er så god til at tilpasse sig den måde, vi bruger den på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce