Annonce
Bagsiden

Det danske sprog kan være årsag til, at danske børn er sprogligt bagud

Selv om dansk er svært at lære, kan man godt lege med det. Op til den seneste H.C. Andersen Festival i 2019 havde kunstneren Thomas Damsbo (ham, der bygger kæmpetrolde af affaldstræ) fundet 4000 hjul i en container, 3000 krydsfinerplader i en anden container og carport-rester i en tredje. Det forvandlede han til 36 kæmpebogstaver, som festivalens gæster kunne trille rundt med og danne ord. Foto: Frederik Nordhagen.
Danske børn kan færre ord end andre europæiske børn, indtil de bliver 8-9 år.

Danske børn skraber bunden i Europa og internt i Skandinavien, når det kommer til at lære at forstå og tale deres modersmål i de tidlige år.

Nu peger en ny forskningsartikel fra Aarhus Universitet på, at forklaringen på danske børns sproglige efterslæb kan findes i selve det danske sprog. Det skriver Videnskab.dk.

- Danske børn er forsinket i deres sproglæring på flere forskellige punkter. Samtidig peger forskellige studier på, at den danske lydstruktur og udtale er meget kompleks, fortæller sprogforsker Fabio Trecca, der er førsteforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.

Studiet er en del af forskningsprojektet "The Puzzle of Danish", der siden 2017 har undersøgt, hvordan dansk adskiller sig fra andre sprog, og hvad det betyder for vores måde at kommunikere på.

Annonce

Norge og Sverige foran

Det har længe undret sprogforskerne, at danske børn er længere om at lære at forstå og tale deres modersmål end andre børn i Europa.

- Det er især opsigtsvækkende, når man sammenligner med Norge og Sverige, fordi samfundene og sprogene ligner hinanden rigtig meget, forklarer Fabio Trecca, der har forsket i det danske sprog siden 2013, men oprindelig er fra Italien.

Den italienske sprogforsker skynder sig samtidig at dæmpe bekymringen hos de danske forældre, der kunne frygte, at deres danske pus skulle være mindre begavede end vores nordiske naboers.

- Den gode nyhed er, at danske her børn catcher up. Når de er otte-ni år, så er de med igen. Så der er ingen grund til at male fanden på væggen. Videnskabeligt er det dog stadig interessant, at børnene er forsinkede i deres sprogudvikling, påpeger Fabio Trecca over for Videnskab.dk.

Annonce

Op til 40 vokallyde

Forskernes hypotese er, at de danske børn er udfordret på sproget i de tidlige år, fordi dansk af flere årsager er et ret vanskeligt sprog.

En af grundene til, at dansk er så svært, er, at vi har enormt mange vokallyde. Selvom der kun er ni vokaler i det danske alfabet, er der – afhængig af, hvordan man gør det op – helt op til 40 forskellige vokallyde.

- På italiensk er der syv vokallyde, så det er nemt. På dansk er der mange fine nuancer i udtalen af hver vokal, og de små nuancer betyder meget, og det gør dansk meget tvetydigt, forklarer Fabio Trecca.

Annonce

Og så mumler vi

En anden udfordring ved dansk er konsonanterne, der næsten udtales som vokaler. Tænk på ordet "kniv", hvor v’et udtales som en slags svækket u. Det samme sker med g’et i ordet "koge".

En tredje udfordring ved det danske sprog er, at dansk er lidt af et mumlesprog. Vi tonerer ikke så meget – det vil sige, vi går ikke så meget op og ned i tonerne – og, når vi for eksempel siger "bage alle kagerne", kommer det til at lyde som "bageallekagerne".

- Alle sprog har det med at sløre en smule, tilføjer sprogforsker Morten Christiansen, der leder The Puzzle of Danish-projektet og er medforfatter til det nye studie, over for Videnskab.dk.

- Men på dansk gør vi det bare i meget højere grad. Ifølge en undersøgelse er det op til 25 procent af stavelserne i det danske sprog, der ikke artikuleres, og det får os til at lyde lidt fulde, når vi taler, forklarer Morten Christiansen, der er professor på Cornell University og Aarhus Universitet.


Ifølge en undersøgelse er det op til 25 procent af stavelserne i det danske sprog, der ikke artikuleres, og det får os til at lyde lidt fulde, når vi taler,

Morten Christiansen, professor


Annonce

De tre årsager

De mange vokaler, de drilske konsonanter og det mumlende danske sprog er ifølge forskerne tilsammen en oplagt forklaring på, at danske børn halser bagefter i deres sproglæring.

- Det er stadig en hypotese, der skal bevises, lyder det fra Fabio Trecca.

- Men vi tænker, at der er en sammenhæng, for der er ikke rigtig andre ting, der kan forklare det, hvis vi skal forstå, hvorfor danske børn har et dårligere sprog end svenske og norske.

Der er efterhånden også evidens, der peger i den retning, så lidt bevis er der allerede for hypotesen, fortsætter han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce