Annonce
Danmark

Det danske forsvar skal være mere til stede i Arktis

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix

Forsvarets tilstedeværelse i Arktis er en ud af fem store sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark.

Det danske forsvars tilstedeværelse i Arktis skal styrkes i løbet af de kommende år.

Sådan lyder udmeldingen fra forsvarsminister Trine Bramsen, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge ministeren er Arktis en af de fem største sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark.

- I takt med at isen smelter på grund af klimaforandringerne, sker der store forandringer, og der skabes nye trusselsbilleder mod nord.

- Forsvarets tilstedeværelse i Arktis bliver i de kommende år styrket som en reaktion på denne udvikling for at sikre stabilitet og sikkerhed, siger Trine Bramsen til Jyllands-Posten.

De konkrete tiltag skal først vendes i forsvarsforligskredsen, men ifølge forsvarsministeren kunne det være en mulighed at anvende en del af de ekstra 1,5 milliarder kroner, som i januar blev tilført forsvarsbudgettet.

- Det er afgørende, at forsvaret er med til at sikre tryghed og sikkerhed i hele Rigsfællesskabet, siger hun til Jyllands-Posten.

Trine Bramsen peger på fire andre vigtige opgaver for det danske forsvar.

Det er et styrket cyberforsvar, en bedre indsats for danske veteraner og fortsat rekruttering af medarbejdere til forsvaret samt et bidrag til regeringens grønne omstilling fra det danske forsvar, som har mange køretøjer, fly, skibe og bygninger.

Meldingen om Arktis kommer, blot få uger før den amerikanske præsident Donald Trump sandsynligvis besøger Danmark på et tidspunkt, hvor både Grønland og Arktis står højt på dagsordenen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce