Annonce
Kerteminde

Det cykler derudad for Kerteminde-forfatter

KERTEMINDE: 10 dage efter, at rytterne i årets Tour de France var kørt over målstregen i Paris, var forfatteren og journalisten Svend Novrup klar med en bog om den selvsamme tur - i øvrigt bog nummer 75 fra den flittige Kerteminde-forfatter.

Det var det danske hold MCJ&J's udtagelse til touren, der satte Novrup i gang, og fem dage før tourens start var han end ikke akkrediteret, og hotelreservationer var heller ikke på plads, men han drog af sted ikke mindst for at skildre det danske holds strabadser på de franske veje.

Smuk overlevelse

Svend Novrup lægger ikke skjul på, at han er begejstret over det danske holds indsats. "Overlevelse kan også være smuk," skriver han i bogen og understreger, at holdet havde en god moral og kæmpede flot.

- Det på trods af, at de havde mange vanskeligheder undervejs og var uheldige ved ikke at være med i de rigtige udbrud, siger han og betegner årets løb som det bedste siden 1964.

Bogen har til dels karakter af en dagbog, der følger rytterne dag for dag. Kort før løbets start fik Novrup en aftale på plads med et trykkeri i Gråsten, og mens dagens etape blev kørt, skrev han det bedste, han har lært, og dagens beretning fra landevejene og om livet i dansker-lejren blev samme dag sendt som e-mail til Gråsten.

Dårligt var rytterne over målstregen efter opløbet i Paris, før det sidste punktum var sat og sendt til Danmark. Kort efter gik turen mod Danmark og næste morgen klokken 5.55 holdt Novrup møde med bogtrykkeren på en rasteplads i Sønderjylland, hvor film med billeder fra løbet blev afleveret. De følgende par dage blev brugt til layout og billedtekster, inden bogen kunne trykkes og afleveres til bogbinder.

Tv-speaker

Bogen har titlen "Tour de France 2000 - Den gyldne Årgang" Det er imidlertid ikke den første Novrup-bog om det berømte løb, for i 1995 skrev han "Stjernerne og Vinbærerne", der i foråret blev udgivet i en engelsk version med fire ekstra kapitler. Siden har han i fire år speaket cykelløbet for Euro Sport, men i år ønskede kanalen tidligere professionelle cykelryttere til den tjans. Derfor blev der tid til bogen. Interessen for cykelløb og specielt Tour de France er imidlertid langt ældre end både bøger og tv-speak. Første gang Novrup var tæt på løbet, var i slutningen af 50'erne, da han sammen med sin familie var turist i Frankrig. I 1971 skrev han sin første artikel om løbet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];