Design: Få et sjældent kig ind i Georg Jensen Damasks arkiver

En papkasse mærket med "resten af dronningens duge", står side om side med mapper med mønstre, væveprøver på gulvtæpper og fint foldede duge, der fylder hylde efter hylde på reolerne. Årstallet 1906 er skrevet på den første dug, der er blevet gemt i arkivet i kælderen under de tidligere væver-sale. Nu huser bygningerne over arkivet Georg Jensen Damasks danske hovedkvarter, systue og lager.

De første år af 1900-tallet er sporadisk repræsenteret, men fra 50'erne og frem er der gemt et eksemplar af nærmest hver eneste dug, der har forladt systue og væveri over kælderen. Det er altså et århundredes eksklusive designhistorie og udvikling af trends, der farverigt fylder hylderne i Georg Jensen Damasks gamle arkiv.

Det er et skatkammer af inspiration og tidligere tiders mønstre, som chefdesigner Benedikte Thomsen besøger. Herfra henter hun duge og sengetøj, mønstre og farver frem for at forny og genbruge dem.

- Det er med ydmyghed, at man går til sådan en stor arv. Der er en stolthed og kvalitet gemt i vores arkiv, som vi skal leve op til, når vi laver nye kollektioner og produkter, siger Benedikte Thomsen, der er designansvarlig hos Georg Jensen Damask.

I arkiverne har hun fundet mønsteret Kubus. På en mintgrøn og sølvfarvet dug fra 1996 var det grafiske mønster, som nu kan købes i en opdateret, varm velourudgave på puder og sengetæpper. For mens farvekombinationen ikke overlevede 1990'erne, gjorde det tidløse, grafiske design, som Georg Jensen Damask er så kendt for.

Historien om virksomheden er lang og følger samfundets udvikling fra landarbejdere til industrialisering for at ende i udflytning af produktion.

For 500 år siden begyndte historien med den væv, der er den eneste tilbage af sin slags på Dieselvej i Kolding. Væven af egetræ, der står udstillet bag glas, er kulstof 14-dateret til 1500-tallet. Den skal efter sigende have været i familien Jensens eje de næste par hundrede år, indtil der i 1752 lægges fundament til det Georg Jensen Damask, vi kender. Det sker, da Andreas Jensen (1733-1805) og Kirsten Christensdatter (1740-1781) bliver gift. Med dem bliver væveriet det vigtigste erhverv på Vævergården, og de første ansatte kommer til.

Omkring 1900 har industrialiseringen nået Danmark og væverne i Vonsild. De første maskinvæve bliver en del af virksomheden, og i 1915 flytter produktionen til Kolding for at udvide. Det er her - efter industrialiseringen - at designhistorien begynder.

- Før 1920'erne var der ikke meget design. Der vævede man hvide duge og brugte bindinger til at skabe mønster. Det første forsøg på en designet dug var nok H.C. Andersen-dugen, som Knud V. Engelhardt skabte i 1920'erne, siger Mette Tonnesen, marketingdirektør i Georg Jensen Damask.

Og derfra har eksterne designere, arkitekter og vævere som Inger Klint, Arne Jacobsen, Bodil Bødtker-Næss og ikke mindst Bent Georg Jensen, direktøren fra 1947 til 1999, skabt et kæmpearkiv af tekstildesign. Design og håndværk, der har prydet kongelige borde, givet påskefrokosten et eksklusivt underlag eller været den traditionsrige juledug, der er gået i arv i familien.

Som 10-årig blev Bent Georg Jensen sendt på væverskole. Det var da også håndværket og udseendet af det, som var hans interesse. Men allerede som 24-årig var han nødt til at sætte sig i direktørstolen i familiens virksomhed, da hans bror blev likvideret, uberettiget anklaget for stikkeri, efter Anden Verdenskrig.

Fra direktørstolen tegnede han virksomhedens designprofil og skabte et bagkatalog med mange af sine egne designs. Klassisk, enkelt og grafisk, betegner Benedikte Thomsen hans arbejde.

- Når jeg går på jagt i arkiverne, er meget af det, jeg finder kærlighed til, design, som Bent Georg har tegnet. Vi har en fælles forståelse for, hvad der er godt Georg Jensen Damask-udtryk, siger hun.

Det er da også den tidligere direktør, der står bag det geometriske kubus-mønster, som nye farver har gjort moderne igen.

Benedikte Thomsen tager tyndt pergament frem med blyantstreger, som er sat af Bent Georg Jensen i 1990'erne. Det viser forstadierne til og det endelige tredimensionelle mønster, som hun har fået overført til puder og tæpper. Med moderne velour, som giver mønstret den ekstra dimension og en struktur, man har lyst til at røre ved.

- Det er en af de største nyskabelser af design, vi har lavet. Det fungerer, fordi Kubus-mønsteret emmer af tidløs, klassisk Georg Jensen, siger Benedikte Thomsen.

Det bliver også Bent Georg Jensens lod at sælge virksomheden ud af familien. I 1999 overtager en investeringsfond, der efter tre år står med en virksomhed i dyb krise. Den lokale Kolding-familie køber Georg Jensen-Damask tilbage i familieeje. Det bliver også starten på udflytning af produktionen, der nu foregår i Tjekkiet, hvor et familieejet væveri væver duge, sengetøj og frotté, samt i Indien, hvor viskestykker og køkkenhåndklæder bliver lavet. Georg Jensen Damask samarbejder også med væverier i Thailand, hvor tekstiler til kongefamilien bliver til. Fordi de kræver en helt anden bredde og kvalitet, forklarer Mette Tonnesen.

- Det var en nødvendighed at flytte vævene ud af landet for at holde kvaliteten, samtidig med at man kunne tjene penge på produkterne. Især fordi produktionsapparatet var nedslidt og krævede investering. De sidste væve forsvandt fra Kolding for 10-12 år siden, siger marketingchefen.

Nu er de store vævehaller lager for produkterne, der sælges i Georg Jensen Damasks syv danske butikker og udvalgte forhandlere i 13 lande. Men der er stadig metervarer på store ruller og symaskiner med tråde, for virksomheden sælger også eksklusivitet på specialmål.

I arkivet kan man se, hvordan Georg Jensens Damasks duge har fulgt trenden igennem tiderne. Farverne blev stærkere i 1970'erne for at tage lidt af i styrke, inden 1990'erne slog til med knald på. Og mens nogle af mønstrene er langstidsholdbare, er farverne det ikke i samme grad. For Benedikte Thomsen er det vigtigt, at designet ikke blindt følger modens luner, men også afspejler den eksklusivitet, som hendes virksomhed står for.

- Vi skal ikke være trendy, men vi kan godt tage nogle nye farver ind. Navyblå og bordeaux, som Kubus-puderne fås i, er moderne, men samtidig klassiske farver. Vi plukker også i trends, men kun det, der passer til vores brand. Var modefarven pink, så man den ikke i vores kollektion, siger designchefen.

På den måde har hun hele tiden et øje på fremtiden, såvel som på fortiden. Nye produkter er ofte år undervejs i den gamle, traditionsbundne virksomhed. Beslutninger træffes ikke hurtigt, men med eftertanke, når der er hundredvis af års historie at leve op til.

- Der tages ingen forhastede beslutninger. Det er vigtigt, at alle de valg, vi træffer, passer ind i ånden og arven i det familiefirma, som vi arbejder i. Derfor kan det tage flere år, fra et samarbejde med en ekstern designer bliver til et produkt i butikkerne. Men det gør ikke noget, at processen er lang, for vi laver produkter, der skal holde i rigtig lang tid. Måske længere end et helt liv, forklarer designchefen.

- Vores produkter er minimum i butikkerne et par år, før de kan forlade kollektionen, hvis der kommer noget nyt ind. Så kommer de ned i arkivet, og der ligger de, indtil vi tager dem op igen. Så når vi laver nyt design, er det ikke kun til nu, men til fremtiden. Vi tænker hele tiden på, at vi skal efterlade en arv til dem, der kommer efter os, siger Benedikte Thomsen.