Annonce
Livsstil

Design: En papkasse er ikke bare en papkasse

Bæredygtigt design. Filosofien om en biologisk nedbrydelig grill hænger sammen med grillens naturlige udseende. Den foregiver ikke at være andet, end den er: En papkasse med bambuspinde, kul og et isolerende lag af lavasten. Foto: Casusgrill

Bæredygtighed. Casusgrill er et grønt redesign af engangsgrillen af aluminium. Grillen er lavet af let nedbrydeligt, brandbart materiale og i et design, der er lige så bæredygtigt og naturligt, som det er funktionelt.

Det er egentlig dybt selvmodsigende at sætte sig for at lave en grill af brandbare materialer. Men selv umiddelbare paradokser er til for at overkommes, og ved hjælp af isolerende lavasten, pap, bambus og donutformede kul har Carsten og Susanne Brøgger skabt den umulige, brandbare engangsgrill: Casusgrill.

Formålet var dog ikke at overkomme et paradoks, men at skabe en bæredygtig udgave af den velkendte, billige aluminiumsgrill.

- Idéen stammer fra 2009, hvor vi var på campertur i Sydfrankrig. Vi havde selv en bunke engangsgrill med, og det havde andre, der camperede også. Brugte engangsgrill lå og flød de steder, hvor blæsten havde efterladt dem i buske og på marker. Og vi blev enige om, at det måtte man kunne gøre noget ved. Så vi ville skabe en grill, der var miljøvenlig og god ved naturen, forklarer Carsten Brøgger.

Syv år senere havde Susanne og Carsten Brøgger udviklet og designet Casusgrill, en god samvittigheds-skabende, nøjsom, æstetisk og funktionel engangsgrill. I 2017 blev initiativet, funktionen og det indbydende design hædret ved Danish Design Awards, da verdens første bæredygtige engangsgrill vandt i kategorien "Feel Good". Med sig på vejen fik grillen de rosende ord: "charmerende" og fyldt "med kærlighed til naturen".

For Casusgrill er ikke endnu et ligegyldigt brug og smid væk-produkt. Den udmærker sig ved et design, der understøtter formålet. I rå, naturlige materialer ligner den det, den er: bæredygtig.

- Vi ville ikke lave en ny Tesla og plastre den til med sort maling og et dyrt udseende. Vi syntes, at den skulle være så naturlig som mulig. Tager man den under armen og går på stranden, viser man, at man er grøn. Den skal være en del af en bæredygtig livsstil, siger Carsten Brøgger, som udover at være CEO i virksomheden også har designet papkassegrillen.

Men en papkasse er ikke bare en papkasse. Hjørnerne er bløde, de sorte runde kul ligger på sirlige rækker og ændrer farve til grå og hvid med varmen, så de matcher den firkantede ramme af små lavasten, der fungerer som isolering. Over kullene er en rist af ubehandlede bambuspinde, som skyr varmen, mens de bærer grøntsager og kød. Det hele er, hvad det giver sig ud for. Indbydende og naturligt, men uden den sydende lyd af varm metal, der møder et stykke marmoreret kød eller en frisk asparges.

- Jeg har altid ment, at design skal være funktionelt og visuelt lækkert. Så det har vi arbejdet efter. Og så har vi haft fokus på, at det skal være så nemt at bruge som muligt, siger Carsten Brøgger.

Da tilblivelsen af Casusgrill er et redesign af et overordentligt velkendt produkt: alu-engangsgrillen, har designeren adresseret nogle af grillens klassiske problemer. Udover at være let biologisk nedbrydelig og brandbar, forsøger papgrillen også at imødekomme to andre problemstillinger: brandskader og CO2-udledning.

Hvert år kommer 200 mennesker til skade ved brugen af engangsgrill - lige fra mindre brandskader til de alvorlige, hvor børn i bare tæer træder på en nedgravet grill på stranden. Men Casusgrill bliver aldrig så varm, at man brænder sig på ydersiden. Desuden er den designet til at være brændt ud efter to timer, hvorefter man kan smide den i skraldespanden eller på lejrbålet. Carsten og Susanne Brøgger håber derfor, at deres produkt kan være med til at mindske antallet af brandskader.

- Og så udleder den op mod 50 procent mindre CO2 end andre engangsgrill. Vi har placeret kullene, så de brænder jævnt og effektivt. Det betyder, at vi bruger færre kul for at få samme varmeevne, siger han.

CO2-bevidsthed og bæredygtighed er efterhånden rejst verden rundt. Den naturlige grill bliver solgt i Spanien, Portugal, Andorra, Tyskland, England og Japan. Og først sidst på sommeren forventer ejerne af Casusgrill, at de kan sætte papkassegrillen til salg på deres danske hjemmeside.

Annonce

Casusgrill

Casusgrill er udviklet af Susanne og Carsten Brøgger, der ejer firmaet bag.De arbejder med grøn omstilling og bæredygtigt redesign af allerede eksisterende produkter.

Casusgrill er udviklet med støtte fra Innovationsfonden og Grøn Omstillingsfond.

Grillen er lavet af FSC-certificeret pap, ubehandlet bambus, kulbriketter ligeledes af bambus og lavasten. Det er 100 procent naturlige materialer.

Ejerne forventer, at grillen kommer til at koste 35 til 40 kroner, når den kommer til salg på det danske marked.

Læs mere på casusgrill.com

Engangsgrillen er designet bæredygtigt - både i funktion og valg af materialer. Det skinner også igennem i grillens udseende, hvor rå materialer og et naturligt udtryk understreger det bæredygtige. Foto: Casusgrill
Runde, donutformede kul ligger side om side i et beskyttende lag lavasten. De rene linjer er ikke kun rare for øjet, men også miljøet. For når kulene ligger, som de gør, bruges færrest muligt af dem til at grille kød og grøntsager på engangsgrillen. Foto: Casusgrill
Det naturlige og bæredygtige skinner igennem i designet. Pappet og bambusstængerne står råt og med et minimum af print. Foto: Casusgrill
Susanne og Carsten Brøgger da de vandt Design Design Award i Feel Good-kategorien. Foto: Casusgrill
Efter brug kan engangsgrillen brændes på et bål, da kul, pap og bambus er brændbart, og lavastenene kan indgå i strandens sand eller i bålstedets jord uden at skabe uorden i naturen. Foto: Casusgrill
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Opbakning til BUPL-formand

Leder For abonnenter

Når borgerne sætter dagsordenen

Ikke et eneste borgerforslag er blevet stemt igennem i Folketingssalen, siden Alternativets oplæg så lyset i dag for præcis to år siden. Alligevel er idéen en succes. Hvorfor? Fordi borgerforslag har formået at skubbe til den politiske debat. Det gælder for eksempel et af de første forslag, der fik nok underskrifter til at nå i folketingssalen - dét, der handlede om at sløjfe uddannelsesloftet. Efter at være afvist på Christiansborg er det alligevel netop blevet gennemført. Det samme gælder klimaloven. Derudover har regeringen i år fremlagt to borgerdrevne forslag: et forbud mod sprøjtemidler og et om indefrosne feriepenge. Forslagene er ikke bare en aktivistisk mulighed for at sno sig gennem bureaukratiet. De er et demokratisk løft. Folketingspolitikerne har indset deres legitimitet og har allerede i efteråret besluttet at forlænge ordningen. I løbet af de første to år er der stillet så mange borgerforslag, at det svarer til et nyt hver eneste hverdag. Og selv om forslagene ikke har rykket vælgerne direkte tættere på magten, har de flyttet de folkevalgte ned på jorden og fået dem til at drøfte emner, der ellers - sandsynligvis - havde været længere tid om at stjæle dagsordenen. De har bragt politikken tættere på borgerne. At Christiansborgs ører er tunet ind på vælgernes ønsker er i tråd med tidens fokus på at give dialogen en renæssance. Borgerforslag er en nær fætter til de mange borgerhøringer, som også fynske kommuner arrangerer forud for sine nye projekter - uanset om de drejer sig om anlæggelse af nye bydele eller beplantning af klimaveje. Debatter, der både giver borgerne et større ansvar for udviklingen og lokale politikere et fingerpeg om stemningen. Det ligner en såkaldt "win-win situation", men skal succesen fortsætte, bør politikerne vise borgerne mere tillid og sende nogle af forslagene til afstemning. Hvorfor? Fordi alternativet er at borgerne frem over mister lysten til at foreslå noget som helst igen.

Nordfyn

Ungt ægtepar overtager kendt Bogense-spisested

Assens For abonnenter

Motorernes mester: - Hvis den kunne køre fra ny, kan jeg få den til at køre igen

Annonce