Annonce
Bagsiden

Derfor tager det så lang tid at skifte en moderne pære ...

Moderne skift af elpærer har to regler. 1: Hold fingrene fra strømførende dele. 2: Hold fingrene fra mobilen før, under efter opgaven. Modelfoto: Colourbox
Facebook-versionen er nok den mest omfattende udgave af den gamle vits, som vi lige giver en omgang mere i manegen.

Hvor mange countrymusikere skal der til for at skifte en pære?

Svar: Seks. En til at skifte pæren og fem til at indspille en sang om, hvor god den gamle var.

Pærevitsen findes i utallige variationer, og de er sjove, fordi et pæreskift er en simpel opgave, der kan forkludres i det uendelige. Den kan endda illustrere hvorfor en kommentartråd på Facebook kan løbe af sporet.

Historien her er naturligvis fundet på Facebook:

Annonce

Hvor mange skal der til ...

Hvor mange personer skal der til at skifte en pære?

Svar: 1 til at skifte pæren og bagefter poste det på Facebook. Samt ...

12, der deler lignende oplevelser om, hvordan de skiftede pæren og hvordan det kunne være gjort anderledes.

7, der så lige vil advare om, hvor farligt det kan være at skifte en pære.

4, der foreslår en bestemt gruppe at flytte diskussionen til.

17. der påpeger stave- og grammatiske fejl.

11, der skælder ud på dem, der går op i stavning og grammatik.

9, der skælder ud på dem, der retter på dem, der påpeger fejl i stavning og grammatik.

4, der argumenterer for, om det hedder en pære eller en lysgiver - og endnu 3, der dømmer siger de er skøre.

9, med arbejde inden for det elektriske, der påpeger, at det korrekte ord er en elektrisk lysgiver.

21 klogeåger, der tidligere har arbejdet professionelt med strøm, og som holder på, at det rigtige ord ER pære.

19, der poster, at denne gruppe ikke handler om pærer, og derfor bør flyttes til en anden eller bør stoppes.

22, der mener, at man sagtens kan diskutere pærer, da dette er relevant for alle.

23, der debatterer, hvilken metode til at skifte pærer, der er bedst, hvor man køber de bedste pærer og hvilket mærke, der er bedst.

9, der poster links, hvor man kan se eksempler på forskellige lyskilder.

6, der påstår, at linkene er forkerte og lige poster et nyt link.

4, der bestemt mener, at linkene, der først blev postet, er relevante for gruppen.

37, der gentager noget af det, andre lige har skrevet, og lige fortæller, de er enige.

11, der fortæller, at de ikke vil være med mere, fordi de ikke kan klare mere diskussion om pærer.

10, der skriver: "Det her emne ... har det ikke været behandlet for nylig?"

21, der forklarer, at man kan søge på emnet pære i gruppen.

8, der mener, at det havde været bedre at google emnet i stedet for at poste det på Facebook.

16, der mener, at det pæremærke de selv bruger, er det bedste, og at andre, der ikke bruger samme mærke IKKE HAR FORSTAND på pærer.

15, der har tagget admin og beder om, at de, der ikke er enige med dem, skal have en påtale.

16, der har tagget admin og beder denne om at fortælle dem, der klager, at alle har lov til at deltage her.

Og endelig:

1, der om et halvt år kommer til at skrive noget i denne tråd og dermed starter lavinen forfra.

Lige præcis her følte Bagsiden sig ramt, og vi kan så tilføje:

1 bagsideredaktør til at sige: Del ikke dette opslag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce