Annonce
Danmark

Derfor spiser vi gris til jul: Ressource-afvejning, praktikalitet og traditioner

Siden 1700-tallet har gris og menneske set hinanden i øjnene til julebordet. Foto: Jens Thaysen
Den primære årsag til, at grisen udgør en så stor del af det traditionelle, danske julebord hænger sammen med landbrugets arbejdsgang. Siden har traditionerne hængt ved, og en madekspert tror ikke, at det vil ændre sig i fremtiden.

Julemad: Når vi 24. december samles om middagsbordet, vil grisen være på menuen de fleste steder. Men hvordan kan det være? Det har vi her på redaktionen sat os for at opklare.

Ifølge en madekspert er der nemlig en ganske god forklaring på danskernes store indtag af gris i juleperioden. Det hele kan koges ned til en kynisk ressource-afvejning i 1700- og 1800-tallets landbrugssamfund.

- Når man går tilbage i historien, var november en typisk slagtemåned. Dyrene skulle ind for vinteren, og man gjorde dyrene op i forhold til ressourcer - hvem ville man fodre, hvilke dyr kunne ikke undværes, og hvilke skulle slagtes. Her var det praktisk at slagte grisen, da den kan tåle næsten alle konserveringstyper, og så kunne den heller ikke bidrage med så meget mere. Heste og køer kunne tværtimod trække ploven, og man fik også mælk fra koen. Derfor stod grisen for skud, siger Bettina Buhl.

Hun er til dagligt museumsinspektør ved Det Grønne Museum ved Gl. Estrup på Djursland med ansvar for mad og måltidets kulturhistorie. Hun har desuden skrevet flere bøger om den danske madhistorie.

Når man går tilbage i historien, var november en typisk slagtemåned. Dyrene skulle ind for vinteren, og man gjorde dyrene op i forhold til ressourcer - hvem ville man fodre, hvilke dyr kunne ikke undværes, og hvilke skulle slagtes. Her var det praktisk at slagte grisen, da den kan tåle næsten alle konserveringstyper, og så kunne den heller ikke bidrage med så meget mere. Heste og køer kunne trække ploven, og man fik også mælk fra koen. Derfor stod grisen for skud.

Bettina Buhl

Overskud af mad

Eftersom den store slagtetid var i november, lå madmor inde med et sandt overflødighedshorn af kød, hvorfor det var nærliggende og praktisk at spise kødet i juleperioden. Vores store indtag af kød under juleperioden hænger altså sammen med landbrugets arbejdsgang. Nu da kødbeholdningen var fyldt godt op, havde madmor frie tøjler til at forarbejde og konservere kødet, så der var noget til alles smag.

- Det traditionelle sulefad er præget af forskellige typer af kød i den samme servering. Madmor serverede kød af forskellige former for konserveringer og bearbejdninger. Der var for eksempel noget syltet, forskellige pølser, ribbenstykker og/eller flæskesteg samt lidt gåse- og fåresteg, forklarer Bettina Buhl.

Og det er noget, som bare har hængt ved.

- Tanken om et stort sulefad i juleperioden har vi taget med videre i nutidens samfund. Vi serverer stadig flæskesteg. Andestegen har godt nok erstattet gåse- og fårestegen de fleste steder, og en del spiser stadig medister, lyder det fra madeksperten.

Annonce

Ingen egnsretter, men traditioner

Bettina Buhl kan informere om, at der ikke er nogle klassiske egnsretter, men at det er familiebestemt, hvad der bliver spist i julen. Det hele afhænger af familiens traditioner, hvor man ofte viderefører de samme juleretter, som man selv fik som barn. Det samme gør sig gældende ved julesmåkager, hvor de fleste bager efter opskrifter fra bedste- eller oldeforældre.

Det hele hænger sammen med traditioner, og Bettina Buhl tror ikke, at scenariet vil ændre sig i fremtiden, selv om der er en regulær vegetar- og veganerbølge over landet i disse år. Hun tror ikke, at linsefrikadeller med quinoasalat vil erstatte flæskesteg, kartofler og sovs.

- Julen er dyrkelsen af vores egne familietraditioner. Vi har set mange madtendenser gennem tiden, men vi har altid holdt fast i det traditionelle julebord. Duftene, synet af julebordet og "kampen om mandlen" appellerer til vores sanser og barndomsminder, hvilket nok er den primære grund til, at vi har holdt fast i disse traditioner. Jeg tror ikke, det vil ikke ændre sig i fremtiden, siger hun.

Madmor fik frie tøjler til at forarbejde og konservere de store mængder kød efter slagteperioden i november. Foto: Jens Thaysen
Bettina Buhl har blandt andet skrevet en bog om rugbrød og brødets historie. Foto Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Odense For abonnenter

Gæster kom fra udlandet for at se letbanen i Odense: Svensker kalder den for en eksemplarisk letbane

Kultur For abonnenter

Ferme fynske fortællere: Et forår præget af blomstrende popdebutanter

Sport

Se video-analysen: Denne gang fandt Esbjerg de magiske greb - nu skal Odense Håndbold finde guldet i egen have

Assens

Det så sort og 'utidigt' ud, men Hans klarede turen Fyn rundt: SCO'en fra 1974 måtte pludselig skiftes ud med en Puch Maxi

Hundredvis af ben amputeret, mulige dødsfald og topchef fyret med millionhåndtryk: Det her skal du vide om skandalesagen

Odense

Se alle de festlige billeder: Nu kører letbanen i Odense

Middelfart For abonnenter

Salg af kommende bæredygtig bydel trækker ud: Derfor er jorden endnu ikke solgt

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Assens

Mug på væggene, fugtplamager og skimmelvækst: Staten sælger nedslidte ejendomme, efter 100.000 træer er plantet i området

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Kerteminde

Stine efterlyser legekammerater til nyt butiksfællesskab: Vil gerne dele 120 kvadratmeter med andre kreative ildsjæle

Assens For abonnenter

825 tons sand blev pumpet op fra det fynske øhav: Nu ligger det bag idrætshallen og er snart klar til brug

Nyborg

Tour de nybegynder med Brian Holm: Cykelstjerne svarede på 'dumme' spørgsmål

Annonce