x
Annonce
Bagsiden

Derfor smed mennesket naturens overfrakke

Vores nærmeste slægtninge - chimpansen, gorillaen og orangutangen - har lange, tykke hår på hele kroppen. Som det eneste dyr i verden går mennesket rundt med tøj på for at holde varmen. Her viser orangutangen Kira sin nyfødte frem i Moskvas zoologiske have i november 2018. Foto: Shamil Zhumatov/Reuters
Menneskets nærmeste slægtninge bærer alle rundt på pels, mens vi må ty til tøj. Men hvornår og hvorfor gik vi over til at have så lidt hår på kroppen?

Du er nøgen. Nej, okay. Du har højst sandsynligvis tøj på. Men inde under tøjet er du nøgen.

Som det formodentlig eneste dyr i verden går mennesker rundt i tøj hver dag for at holde vores nøgne hud varm, mens vores nærmeste slægtninge, chimpansen, gorillaen og orangutangen, har lange, tykke hår på hele kroppen.

Har du tænkt over, hvorfor vi mennesker ikke har pels?

Annonce

Det oprejste menneske

Homo erectus er latin for "det oprejste menneske".

De tidligste fund, man har gjort af Homo erectus, kan være op til 1,9 millioner år gamle og er fundet i blandt andet Kenya, Indonesien og Georgien.

Homo erectus uddøde først for 100.000 år siden og var dermed utroligt succesfuld. Det moderne menneske har "kun" eksisteret i cirka 300.000 år.

Homo erectus udvandrede både til Asien og Europa, længe før Homo sapiens fandtes.

Et fossil af en ældre mand fundet i Georgien fra for 1,7-1,8 millioner år siden havde så dårlige tænder, at man regner med, at hans stamme har plejet ham for at holde ham i live.

Vi kastede og løb

Historien om hårtabet begynder i Afrika for 1,8 millioner år siden. På dette tidspunkt er det moderne menneske, Homo sapiens, slet ikke udviklet endnu.

- Selv om Homo erectus har en mindre hjerne, minder kroppen meget om vores. Den er særligt tilpasset en oprejst levevis, hvor langdistanceløb og kast har været vigtige færdigheder.

- Hele kroppen er som et stort fjedersystem, fortæller Peter C. Kjærgaard, museumsdirektør og professor på Statens Naturhistoriske Museum, til Videnskab.dk.

Til sammenligning kan chimpansen ikke løbe på to ben. Den har heller ikke det runde skulderled, som gør Homo erectus i stand til at kaste hårdt og præcist.

- Chimpanser er nogle af de ringeste kastere blandt primater, griner Peter C. Kjærgaard, inden han dog forsikrer om, at chimpansen er både hurtigere og stærkere end os.

Nøgenhed var vigtig

Men hvad har denne maratonløbende forfader at gøre med vores nøgne krop?

Jo, Homo erectus var nøgen, ligesom vi er. Og det var meget vigtigt for denne tidlige menneskearts overlevelse. For Homo erectus var en jæger.

- Alle de andre dyr på savannen har pels. Og når de bruger energi, er de nødt til at stoppe og stikke tungen ud af munden for at komme af med varmen, ellers dør de simpelthen. Men vi mennesker har masser af svedkirtler over hele kroppen, og det regner vi med, at Homo erectus også havde, forklarer Peter C. Kjærgaard.

Manglende pels og svedkirtler har altså gjort Homo erectus i stand til at løbe ethvert bytte op.

Det skal siges, at Peter C. Kjærgaard ikke har en tidsmaskine. Derfor kan han heller ikke vide, om ovenstående er hele forklaringen på, at menneskets pels forsvandt.

Men han understreger, at den bredt accepterede teori er, at mennesket tabte pelsen i overgangen fra byttedyr til jægere.

Kommer pelsen tilbage?

Nu sidder vi så her i Danmark næsten to millioner år senere med vores hårløse, frysende kroppe.

Landbruget skaffer føde på bordet, og det er ikke længere en branche i vækst at løbe antiloper trætte. Så hvorfor er pelsen ikke kommet tilbage?

- Sådan virker evolutionen ikke. Det skal være med til at sikre vores overlevelse i mange år, hvis vi på nogen måde skulle få pels igen.

- Og vi har jo fundet på en smartere løsning: tøj. Det har vi formentlig brugt stort set, lige siden vi tabte pelsen, forklarer Mikkel Heide Schierup, professor på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet, hvor han forsker i tidlige menneskers genetik.

Han tilføjer dog, at man stadig kan se, at vi har haft hår over det hele.

- Det har vi faktisk stadigvæk. Over hele kroppen. De vokser sig bare ikke så tykke og bliver hurtigt tabt. Hos os bliver det ikke rigtig til noget i forhold til hos chimpansen, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce