Annonce
Danmark

Derfor mister somaliske flygtninge opholdstilladelsen

Anders Dorph

Somaliere: Abdulahi Bashiir Egal, Rådet for Etniske Minoriteter, skriver 5. februar i avisen Danmark om myndighedernes inddragelse af et antal somalieres opholdstilladelser og fremfører synspunkter om, at inddragelse af somaliske flygtninges opholdstilladelser bunder i et politisk ønske om at hjemsende netop somaliere, og at sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen har været useriøs og i strid med "retssamfundets fundamentale rettigheder".

Lad mig afklare fakta.

Inddragelse af tilladelser for somaliere følger direkte af en lovændring i februar 2015, fremlagt af den daværende regering og vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Den retter sig ikke mod somaliere, men skiller de flygtninge ud, som alene har fået ophold pga. de generelle forhold i hjemlandet, uanset nationalitet. I modsætning til tidligere kan deres opholdstilladelse herefter inddrages, selv om sikkerhedssituationen er alvorlig.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til loven, at der kan ske inddragelse efter forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, "uanset at forholdene - trods forbedringerne - fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige".

I Flygtningekonventionen er vilkårene for inddragelse mere restriktive end vilkårene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtninge, der har fået ophold efter den sidstnævnte konvention, nyder derfor ikke den samme beskyttelse mod inddragelse. Men det havde den gruppe flygtninge gjort efter dansk praksis indtil da. De var blevet sidestillet med flygtninge, der havde ophold efter Flygtningekonventionen, uanset at der ikke var grundlag for det. Med lovændringen ophørte denne praksis.

Når Folketinget vedtager en lovændring, skal myndighederne naturligvis følge den. Og for så vidt angår Somalia havde der på daværende tidspunkt været en udvikling i sikkerhedssituationen.

I 2011 traf Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom, hvoraf det fremgik, at situationen i Somalia var så alvorlig, at "den blotte tilstedeværelse" for enhver borger udgjorde en risiko, som berettiger til asyl. Siden 2013 har domstolen dog i to domme vurderet, at denne grad af risiko ikke længere var til stede. Samme vurdering har Flygtningenævnet haft. Og de mange rapporter om Somalia understøtter domstol og nævn, herunder Dansk Flygtningehjælps og Udlændingestyrelsens rapport, som Bashiir Egal også omtaler:

Situationen er alvorlig i Somalia, men har ikke som i 2011 en karakter, der i sig selv berettiger til beskyttelse.

Efter lovændringen fulgte Udlændingestyrelsen op på udviklingen i Somalia. Efter en række konkrete prøvesager i Flygtningenævnet vurderede Udlændingestyrelsen i september 2016, at der i relation til de nye vilkår for inddragelse var et solidt fundament for at indlede en undersøgelse af herboende somaliske flygtninges opholdsgrundlag. Nærmere bestemt flygtninge med ophold efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Vi har som i alle andre sager foretaget en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag omkringde forhold, der kan tale imod en inddragelse, og en række sårbare grupper blev fra starten undtaget. Styrelsens sagsbehandling omfattede 832 flygtninge, hvoraf ca. 62 pct. mistede opholdstilladelsen, mens ca. 38 pct. bevarede den. Dertil kom flygtningenes familiemedlemmer, hvis ophold i Danmark afhænger af flygtningens. Afgørelserne kan påklages - og er for en stor del blevet det - til de uafhængige nævn, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, som træffer de endelige afgørelser.

Der var ultimo 2018 ca. 21.000 somaliere i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Én anholdt under corona-demo i Odense

Faaborg-Midtfyn

Mød hovedarkitekten live: Få svar på dine spørgsmål om de store planer for Torvet i Ringe

Erhverv

Yes, butikkerne er åbne igen!: Dorte købte farvepatroner, politikere på kjole- og buksejagt og Martin skal uddele mange krammere

Annonce