Annonce
Kerteminde

Derfor kom der kun to bud på Nordre Havnekaj: Grundene er gode nok, det er udbuddet ikke

På papiret ser dne nye havneplan fristende ud. Alligevel var der ikke mange entreprenører, der lod sig friste til at byde på byggeriet. Arkivgrafik: Jannik Nyrop, Urban Strategy og Sunke Arkitekter.
Hvorfor stod entreprenørerne ikke i kø for at byde på den attraktive havnefront? - For vores vedkommende er det på grund af tidligere erfaring, svarer Jens Nissen fra Odense-firmaet NJ Gruppen A/S.

Kerteminde: Storgrunden på havnefronten i Kerteminde skulle, fik man indtryk af, være det rene guld. Men så kom udbudsrunden, og guldet blegnede lidt. Et enkelt reelt bud og et bud, der ikke holdt sig inden for rammen.

Jens Nissen, direktør i Odense-firmaet NJ Gruppen, kan godt forstå, at der kun kom to bud, da Nordre Havnekaj blev udbudt. Han valgte det selv fra.

Og det er ikke fordi, han ikke har interesseret sig for Kerteminde - tværtimod. Han har allerede en gang oplevet en udbudsrunde, der så alligevel ikke blev til noget.

- Vi var dybt involverede i det sidste rådhus-projekt, der skulle udvikle Strandkilen og give mulighed for en dagligvarebutik. Vi lagde et stort arbejde og også en del penge i at udvikle et projektmateriale, der skulle sendes ind som et bud. Men i 11. time skiftede Kerteminde kommune mening og annullerede udbuddet, fortæller han.

Annonce

Bange for at kommunen springer fra igen

Så det var i høj grad erfaringen fra tidligere udbudsrunde, der har været afgørende for Jens Nissen.

- Den oplevelse var dyre lærepenge for NJ Gruppen. Og når jeg ser på havneudbuddet, så frygter jeg, at der vil ske noget lignende. Udbuddet er skruet sådan sammen, at man sammen med kommunen skal udvikle noget, der derefter skal i offentlig høring. Men jeg er bange for, at det igen ender med, at kommunen ikke er afklaret nok. Det er simpelthen et udbud med for mange ubekendte, siger han.

- Der er sådan set ikke noget i vejen med grundene - de er gode nok. Det, der mangler, er troen på, at vi kan komme igennem med noget, der er attraktivt og realistisk at gennemføre.

Han er ked af at skulle kritisere kommunen, men som han konstaterer, så taler resultatet af udbuddet jo for sig selv:

- Det er træls for Kerteminde Kommune både tidsmæssigt og økonomisk, at der kun er et realistisk bud, men det er jo måske et tegn på, at det udbud ikke var så godt endda. Der skal jo i sidste ende være økonomi i et projekt for, at man kan få nogen til at byde, siger Jens Nissen.

- Jeg vil rigtig gerne arbejde sammen med Kerteminde Kommune, men der skal være ræson i det og med erfaringen fra det sidste udbud, frygtede vi, at realiseringen af dette projekt bliver op ad bakke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce