Annonce
Erhverv

Derfor har Marcus drejet nøglen om: Millionunderskud medvirkende til butikslukning

Tirsdag lukkede herretøjsbutikken Marcus i Danmarksgade. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Tirsdag lukkede herretøjsbutikken Marcus butikkerne i Fredericia og Rosengårdcentret i Odense. Ifølge koncernens økonomichef var det formålsløst at fortsætte driften af selskabet.

Odense/Fredericia: Tredje gang blev ikke lykkens gang for Marcus i Fredericia. I hvert fald lukkede butikken på hjørnet af Danmarksgade og Vendersgade tirsdag efter knap halvandet år.

Den lokale Marcus hørte under selskabet Marcus Odense ApS, hvor også kædens butik i Rosengårdscentret i Odense indgik. Også denne lukkede tirsdag.

De foregående årsregnskaber viser, at det langtfra har været nogen god forretning. Således var der i 2018/19 et underskud på knap to millioner, hvilket blev betegnet som "stærkt utilfredsstillende". Året forinden var det på godt en million, og resultaterne har ifølge Henrik Rose, der er økonomichef i Marcus Gruppen, været udslagsgivende for lukningerne.

- Vi ser det desværre formålsløst at fortsætte driften. Det må vi erkende. Huslejeniveau er for alt højt. Det gælder dog primært i Rosengårdscentret, siger han.

Henrik Rose tilføjer, at det især har været butikken i Rosengårdscentret, som har været årsagen til lukningerne.

- Vi har været glade for at vende tilbage til Fredericia, men i og med at de to butikker hænger sammen, er der ikke meget at gøre, siger økonomichefen, som ikke levner en genåbning af Marcus i Fredericia mange chancer.

- Jeg tror det ikke på nuværende tidspunkt, nej. Det skyldes de udfordringer, detailhandlen generelt står over for, siger Henrik Rose.

Af årsregnskabet fra 2018/19 fremgår det, at der i gennemsnit var seks personer beskæftiget i Marcus Odense ApS.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce