Annonce
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Arkivfoto: Lise-Lotte Markvard
Hvert år den 13. december fejres luciadag med optog rundt i hele landet. Men hvorfor går vi egentlig rundt på række og synger med lys hænderne - og hvem er hende Lucia?

En flok syngende, hvidklædte skikkelser går på rad og række med lys i hænderne. Forrest går bruden med krans og lys på hovedet. Mange steder går børn luciaoptog i børnehaver, skoler og på plejehjem den 13. december. Men hvad fejrer vi egentlig på luciadag?

Oprindeligt er dagen en fest for den katolske helgen Santa Lucia, som vi også synger om i den sang, de fleste af os kender fra optogene.

Historien fortæller, at Lucia, hvis navn betyder lys, var en ung kristen kvinde, der levede i 300-tallet på Sicilien. Dengang så romerne de kristne som fjender af Romerriget, fordi de kristne ikke ville ofre til kejseren som en gud, som det var pålagt indbyggerne, da kristendommen kun accepterede én gud. Derfor var det ikke helt ufarligt at leve som kristen. Alligevel sneg Lucia sig ud midt om natten for at dele mad ud til de fattige. På hovedet havde hun en krans med lys, så hun kunne se i mørket og samtidig have hænderne fri.

Den unge kvinde nægtede at gifte sig med den mand, som hendes familie efter datidens skik havde lovet hende væk til. Derfor hævnede manden sig ved at angive den kristne Lucia til myndighederne, hvorefter hun blev arresteret og senere henrettet.

Indtil reformationen i 1536 fejrede man dagen i Danmark, men det stoppede brat da protestantismen kom til Danmark. Imens fortsatte man traditionen i Sverige, hvor luciaoptogene i 1920 blev en fast del af traditionen.

I 1946 var den dengang seksårige prinsesse Margrethe luciabrud på Den Svenske Ambassade i København, og derefter bredte traditionen sig igen til Danmark, hvor optogene nu også blev en del af fejringen.

Kilder: Folkekirken.dk, Kristendom.dk samt det danske kongehus

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Stort træ spærrede hovedvej: Bilister hjalp med at slæbe grene og dirigere trafik

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce