Annonce
Kultur

Derfor elsker vi sladder

Se og Hør og de øvrige ugeblade er landets mest læste medier. Som læsere skal vi føle, at vi bliver lukket ind i et univers, et ikke var meningen, at vi skulle være til stede i, siger chefredaktør Henrik Qvortrup

Annonce

"Jeg får ordnet min frisure i Saxogade

og elsker at glo i de kulørte blade

Jeg ku' aldrig drømme om

at købe dem selv

men når jeg nu er her

alligevel

så er det sejt at læse

om alle de kendte

og deres familier

og deres bekendte ..."

Sådan sang Shu-bi-dua i 1983, men det satiriske popnummer "Rap rap" om danskernes forhold til ugeblade kunne lige så godt være skrevet i dag.

For selv om de færreste måske vil indrømme det, er saftige historier om prins Joachim og Britney Spears ikke kun noget, man læser hos frisøren.

Hver uge udkommer Se og Hør, Billed Bladet, Her og Nu og Kig Ind i et oplag på knap 600.000 eksemplarer til sammen. Dertil kommer hjemmesider som vip.tv2.dk og www.eb.dk, der har stor succes med deres letfordøjelige fortællinger om danske og udenlandske berømtheder.

Videoklip er også blevet et hit, og for nylig blev der klikket over 140.000 gange med musen, da Ekstra Bladets netavis lagde en lille film på nettet, hvor man ser den amerikanske skuespiller Lindsay Lohan tabe sin bikini under en strandtur.

I det hele taget er sex og kendisser et godt mix, hvis man vil ramme en bred målgruppe, mener Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup.

- Historierne skal helst handle om danske kendte. Og så skal der være et overraskelsesmoment, så vi som læsere føler, at vi bliver lukket ind i et univers, som det ikke var meningen, at vi skulle være til stede i. Der må også gerne være nogen, der på en eller anden måde er kommet galt af sted med deres kønsdrift, og hvad deraf følger. Drømmehistorien er et kærlighedsforhold mellem to A-kendte, siger han.

Hvorfor den slags beretninger fascinerer os så meget, har antropolog Perle Møhl et bud på.

- Vi føler, at vi får en viden, der trækker os tættere på de mennesker, som vi så frygtelig gerne vil ligne. At vi kommer ind i deres sociale sfære, bliver en del af deres verden og får indflydelse på deres liv, hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet. For kendisserne aner jo ikke, hvem vi er, og derfor bliver det meget ensidigt, forklarer forskeren, der gennem flere år har beskæftiget sig med landsbysladder og rygter.

"Livet får kulør,

når man læser om dem,

som har masser at lave

og skideskønne hjem

Nogle er sammen

og andre er gået,

Og Erik er også en båd ..."

Ifølge Henrik Qvortrup rangerer man inden for ugebladsverdenen de kendte efter, hvor hotte de er. Og de mest spændende "ofre" er altså dem, der kan kaldes for A-kendisser, mens B- og C-kendisser er knapt så interessante.

- Vi har ikke en decideret liste. Men de folk, der har været ansat her i mange år, har en meget fintfølende fornemmelse for, hvem der hører til i A-kategorien. Kongehuset har selvfølgelig faste pladser, og så er det ellers typisk personer, som vi kender fra tv. Det kan også være sportsfolk, men de er generelt ekstremt kedelige. Bare se på Michael Laudrup. Han træder sjældent ved siden af, hvilket er godt for ham og skidt for os, siger chefredaktøren.

Selv om en afslørende historie om det danske fodboldikon ville være guf, vil Henrik Qvortrup hellere kunne trykke en artikel, der handler om, at et medlem af kongehuset har bragt sig selv godt og grundigt i fedtefadet.

- Alt andet lige er en skandale i kongehuset det ultimative. Jeg sidder ikke og ønsker en skandale i kongehuset. Det kunne aldrig falde mig ind. Men skulle sådan en historie falde ned i skødet på mig, så ville jeg da sætte den i bladet, siger ugebladsbossen og griner skælmsk.

"Her er der ingen hellige køer,

vi er næsten med i kisten,

når en skuespiller dør,

men mens de er i live

får de virkelig nået noget,

og nu er Erik våd ..."

Der er dog grænser for, hvad Se og Hør vil skrive, selv om bladet reklamerer med, at det gerne går over stregen hver uge.

- For ikke så lang tid siden fik vi nys om, at en meget kendt tv-person var ramt af kræft i en ung alder. Den rørte vi ikke, siger Henrik Qvortrup.

- Og jeg synes anstændigvis, at man skal holde sig fra at bringe historier, der handler om noget, som folk ikke selv kan gøre for - som for eksempel alvorlig sygdom.

Den holdning har imidlertid ikke afholdt chefredaktøren fra at publicere indtil flere historier om den australske sanger Kylie Minogues kræftsygdom.

- På den front har vi på mange måder været nogle tøsedrenge. Vi hoppede bare med på en vogn, som de udenlandske medier havde sat i gang, erkender Henrik Qvortrup, der ikke er bleg for at indrømme, at ugebladet ser lidt igennem fingre med dokumentationen, når det drejer sig om udenlandske berømtheder.

- Hvis der fandtes en digterkyse på vores redaktion, ville den nok blive bragt mere i anvendelse, når der skulle skrives om de udenlandske kendisser. Så det er meget godt, at Hollywood-stjernerne ikke har rettet blikket mod Danmark, siger han.

"En mønsterlæge,

der er oppe i årene

forklarer hvad man gør

med frikadeller på lårene

og Lady Di fortæller ærligt

mens Charlie tænder pejsen

om de 20 £ hun tabte

på bryllupsrejsen ..."

Den tidligere spindoktor for statsminister Anders Fogh Rasmussen kom i strid modvind i befolkningen, da Se og Hør efter tsunamien i december 2004 valgte at bringe et billede af døde mennesker på en strand i Thailand.

- Vi blev mistænkt for at ville slå plat på tragedien, og det måtte jeg bøje mig for. Man har sjældent set en mand sige så meget undskyld, selv om vi bare bragte det samme billede som alle andre. Men jeg lærte, at der i sådanne sager gælder andre regler for os, og at vi som ugeblad kan tillade os mindre i triste sammenhænge, siger Henrik Qvortrup, der alligevel blev siddende i chefstolen.

Værre gik det for hans forgænger, nu afdøde Peter Salskov, der under VM i fodbold i 2002 offentliggjorde den tragiske historie om, at Stig Tøftings far havde skudt moren og bagefter begået selvmord.

Det medførte en bred boykot af bladet og førte til sidst til, at Salskov blev bedt om at rydde sit chefbord.

Generelt er det dog ikke læserne, men de hjemlige kendte, der ser sig sure på Henrik Qvortrup og hans kulørte publikation. Komikeren Casper Christensen bruger enhver lejlighed til at svine bladet til, og den senere tid har flere kendisser lagt sag an.

Blandt andet fik skuespilleren Preben Kristensen medhold i, at Se og Hør havde krænket privatlivets fred ved at skrive om hans bryllup med kæresten Søren.

Det kostede en erstatning på 45.000 kroner, mens tv-værten Line Baun Danielsen ikke fik noget ud af at slæbe bladet i retten, fordi det havde fortalt, at hun var flyttet fra sin mand. En oplysning, som den pågældende journalist havde fra den offentlige tinglysningsbog.

Ellers mener Henrik Qvortrup, at Se og Hør har et "fornuftigt samarbejde" med de kendte, og nogle ringer lige frem til bladet i håb om, at det kan kaste en lille notits eller artikel af sig.

- Desværre er det altid de forkerte. For det er dem, der enten er på vej op eller ned, konstaterer chefredaktøren.

"En bondemand i London

som troede han var en Thrige

og en bøjet mand i Næstved

som aldrig mere bliver lige

deler side med en pige

som har en tabt sin skjorte

nu kan hun købe sig en ny

fordi hun gjorde det ..."

Ifølge antropolog Perle Møhl skal der dog meget til, før læserne får nok og lader forargelsen udmønte sig i andet end kommentarer omkring middagsbordet eller på arbejdspladsen. Ikke mindst når ugebladenes historier handler om udenlandske kendte.

- Det kan godt være, at formen støder os. Men vi betragter det som viden, der er allerede er i cirkulation, hvilket får os til at føle sig ansvarsfri. Generelt synes vi, at kendissladderen er harmløs, men når 200.000 mennesker pludselig ved noget meget privat om en kendis, så har det en effekt. Nøjagtig som vi har på vores nære omgangskreds, når vi sladrer om den, siger forskeren.

Hun mener, at internettet har skabt en ny platform for sladderspredning, som er svær at kontrollere.

- Nu er det ikke bare en gang om ugen eller dagen, men fra minut til minut, at man kan læse nye sladderhistorier. Ovenikøbet med den diskretion, at vi kan sidde alene med det og selv vælge de ting, vi vil se. Vi behøver ikke længere at indrømme over for kioskejeren, at vi faktisk køber det ugeblad, så på mange måder kan man sammenligne det med pornoens udbredelse på nettet, siger Perle Møhl, der mener, at der vil være kendissladder lige så længe, der er kendisser - og medier til at udbrede sladder om dem.

- Hvis folk holder op med at tale om os, så eksisterer vi ikke socialt - eller i det hele taget. Og det gælder selvfølgelig også for kendisser, siger antropologen.

- Men kendissladder er faktisk ikke noget, vi snakker særlig meget med hinanden om, for vi kan ikke rigtig bruge den til noget. Det kan vi med den nære sladder, som er fuld af magt. Og til hver en tid vil vi hellere høre historien om, at vores svigerinde har en affære, end at en popstjerne har det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce