Annonce
Odense

Derfor bruger vi ikke cykelhjelm: - Man vil helst ikke skille sig ud

Foto: Colourbox
Vi har spurgt tre cyklister, hvorfor de ikke beskytter hovedet, når de drøner af sted på deres jernhest. Alle ville de dog købe en cykelhjelm, hvis det blev lovpligtigt.

I 2018 fik 39 fynske cyklister hovedlæsioner under et cykeluheld, fordi de ikke bar cykelhjelm. Det viser den seneste statistik fra Ulykkes Analyse Gruppen på OUH.

Vi har spurgt tre cyklister, hvorfor de ikke bærer cykelhjelm.

Annonce

Klara Aarup, Odense

Foto: Christian Nordholt

- Jeg har faktisk en helt almindelig cykelhjelm, men jeg bruger den ikke altid. Og jeg ved godt, at det bare er en dårlig undskyldning. Men når jeg tager af sted til mit gymnasium, vil jeg helst ikke skille mig ud. Og der er kun to i min klasse udover mig, der bruger hjelm. Derfor lader jeg den tit blive hjemme.

- Hvis det blev lovpligtigt at bruge cykelhjelm, ville jeg bruge hjelm hver dag. Så var det også ens for alle. Det ville i hvert fald ikke få mig til at holde op med at cykle.

Tina Andreasen, Odense

Foto: Christian Nordholt

- Jeg har aldrig haft cykelhjelm og får det nok heller aldrig. Vi havde det ikke som børn, og det har nok bare fulgt mig. Det har nok også lidt med forfængelighed at gøre. Jeg synes, at jeg er en god cyklist - jeg elsker at cykle - og jeg kører efter forholdene. Men selvfølgelig påvirker det mig, når jeg hører, at nogen, der ikke bar hjelm, er blevet dræbt i trafikken.

- Hvis det blev lovpligtigt, ville jeg nok være nødt til at købe en cykelhjelm og bruge den. Men jeg synes ikke, det er noget, man skal pådutte nogen.

Tobias Andreasen

Foto: Christian Nordholt

- Jeg brugte cykelhjelm som lille, men har ikke brugt hjelm i mange år. Jeg cykler ikke ret meget og går ikke op i det, så det er ikke noget, jeg har lyst til at bruge penge på. Jeg hører da også om trafikulykker med cyklister, men det er ikke noget, der får mig til at ændre mening.

- Hvis det blev lovpligtigt, ville jeg købe en cykelhjelm. Jeg ville ikke have råd til at betale bøden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce