Annonce
Livsstil

Der er summen og dans i luften

Besøgsbigården ligger i smukke omgivelser lige over for Tranekær Slot. Foto: Henriette Ankerstjerne Hermann
Der lyder en let summen i den lille træhytte, der fungerer som udstilling om bierne på besøgsbigården i Tranekær. Her afliver Langlands Biavlerforening myten om, at bier er farlige, og belyser den forunderlige del af naturen, som bierne udgør. De kan nemlig meget mere end at lave honning. De små væsner bidrager til naturrigdom, de kommunikerer via en ottetalsdans, og så kan de lugte frygt ligesom hunde.
Annonce

Gårdspladsen er ikke ryddet for ukrudt, og kanterne står ikke knivskarpe på besøgsbigården i Tranekær. Til gengæld er omgivelserne naturskønne, og der er en herlig udsigt over marker og skov.

I foråret og højsommeren står tallerkensmækkere, vilde blomster og lavendel i fuldt flor og udgør et udsøgt spisekammer for gårdens mange bier. Dog samler de ikke kun pollen her. De flyver gerne i en radius af tre kilometer for at finde mad, og derfor kan de nyde godt af både Tranekær Slotspark, medicinhaverne og de mange andre private haver i området.

Det fortæller Svend Aage Sørensen, der er formand for Langelands Biavlerforening.

Foreningen driver besøgsbigården på frivillig basis, og de var nær blevet løbet over ende i foråret.

Honningbier

Bier lever i stader med helt op til 80.000 bier.

Der er én dronning, omkring 100 hanner, og resten er hunner.

Hannerne kaldes droner, hunnerne kaldes arbejderbier de første uger af deres liv, hvor de hjælper til i stadet. Siden bliver de til trækbier, der flyver ud efter pollen.

En bi flyver cirka 30.000 kilometer på en liter honning. Biflokken skal bruge otte kilo honning i flybrændstof for at producere et kilo honning til biavleren.

Dronningen er den eneste, der lægger æg - helt op til 3000 æg om dagen. Til sammen vejer æggene næsten dobbelt så meget, som dronningen selv. Derfor skal hun plejes godt med gele royal, et koncentrat, som arbejderbierne udskiller og fodrer hende med.

Bierne sværmer, når de skal formere sig eller finde et nyt bo. Det kan se farligt ud med alle de bier på en gang, men sværmene er fredelige, og bierne stikker ikke.

Der skal meget til, før en bi rent faktisk stikker. Sker det alligevel, gør det ondt, og huden bliver hævet og klør. Kun få mennesker er overfølsomme. En bi kan kun stikke et menneske én gang.

På Langelands Biavlerforening www.llbf.dk kan du læse mere om besøgsbigården, biavl og meget mere.

Annonce

Stolte børn

Her tilbød foreningen nemlig børnefamilier at komme på besøg, få en rundvisning og være med til at slynge honning.

- Det var utroligt populært. Når én børnefamilie så en anden familie få rundturen, ville de også. Det var lige før, vi ikke kunne følge med. Børn er et utroligt og taknemligt publikum at have på besøg. De ser bierne med helt andre og uforbeholdne øjne. Flere børn har ytret, at det var blandt deres bedste ferieoplevelser, fortæller formanden.

Når en familie kommer på besøg, bliver de klædt i bidragt fra top til tå. På den måde er de sikret mod at blive stukket.

- Det ville være et frygteligt første minde for et barn at blive stukket. Til gengæld er de så stolte og helt frygtløse, når de selv fisker en honningtavle op af bistadet og fejer bierne af, fortæller Svend Aage Sørensen.

De er også med til at slynge honningen og får et glas med hjem, hvor de selv får lov til at tegne etiketten.

Annonce

Dronefald

Det er ellers ikke nødvendigt at være bange for, at bierne stikker. Det gør de som udgangspunkt ikke.

- Bier er ikke aggressive. Det ligger slet ikke i deres natur. Men er deres dronning en sur kælling, påvirker det alle bierne, og det kan få dem til at opføre sig aggressivt. Så er der ikke andet at gøre end at kvase dronningen og sætte en ny ind i staden. I løbet af et kvarter ændrer de andre bier fuldstændig karakter og bliver rolige igen, forklarer Svend Aage Sørensen.

Bier er desuden sociale væsner. De lever i flok med en overvægt af hunbier - også kaldet arbejdsbierne. Det er dem, der gør alt arbejdet - gør rent, passer og fodrer yngel, henter vand og pollen og meget mere. Hannernes eneste rolle er at parre sig med dronningen, og når den del af jobbet er klaret, har de værsgo at smutte fra boet igen.

- Hunbierne gider ikke at have hannerne på kost længere end højst nødvendigt. Forlader de ikke boet, når de har udtjent deres værnepligt, stikker hunnerne dem ihjel. Det kaldes dronefald, fortæller Svend Aage Sørensen.

Selvom biernes liv er kort, er det altså ikke helt uden drama. De lever omkring fire-fem uger, før de ganske enkelt bliver slidt op. Man kan se det på deres vinger, de bliver tyndslidte og frynsede i enderne, og så er der ikke lang vej igen. En dag kan de ikke lette mere, og de falder om og dør midt i arbejdet. De bier, der bliver udklækket i sensommeren, lever dog længe nok til at overvintre i boet, så de kan gøre klar til en ny generation i foråret. Når frosten rammer, holder de hinanden varme i bistadet, og de kan klare helt ned til minus 40 grader.

Det er et hit hos børn, at se hvordan bierne bor og arbejder, komme helt tæt på de travle væsner og slynge honning af tavlerne. Foto: Langelands Biavlerforening
Annonce

Biernes dans

På besøgsbigården kan man blive meget klogere på biernes forunderlige verden. Blandt andet ved at kigge lige ind i et bistade med levende bier. Den transparente glasside er et kig ind i en verden, man ellers ikke ser. Her kan man blandt andet opleve, hvordan bierne videregiver præcise koordinater via en ottetalssdans.

- Dansen viser, hvilken retning de andre bier skal flyve i for at finde en lækker blomstermark eller et sted med meget pollen. Biernes dans viser retningen i forhold til solen, og farten viser, hvor langt de skal flyve, fortæller Svend Aage Sørensen.

På besøgsbigården har foreningen sørget for at have masser af forskellige frugter, blomster og træer. Det gør gården til et hyggeligt og lærerigt udflugtsmål. Men det handler ikke kun om bierne. Det handler om alle de dyr og insekter, der er med til at skabe et varieret og rigt dyreliv.

- Det er et kredsløb, derfor har vi ikke kun fokus på bierne. De øvrige insekter skal også have det godt. Det ene fungerer ikke uden det andet, fortæller Svend Aage Sørensen.

Derfor har foreningen bygget et stort insekthotel og venter nu i spænding på, hvem der flytter ind. Her og der er der små bunker af blade og grene, hvor smådyr kan flytte ind. Det kan måske lyde rodet, hvis man er vant til nyslået græs og lige kanter, men tværtimod skaber det et hyggeligt miljø.

Der er borde og bænke udenfor, hvor man kan slå sig ned og nyde den summende ro. Man kan også gå en tur i haven, som biavlerforeningen stadig arbejder på. I haven er der blandt andet et fint gammelt orangeri, som skal bruges til nye eksperimenter med bestøvningen, når der en dag bliver tid til det. Måske til næste år, er formandens forhåbning.

Men for nu begynder bierne så småt at forberede sig på vinterens komme. Der bliver stadig samlet pollen til foråret og produceret vinterbier, men fra omkring oktober sidder bierne helt stille og samler energi. Der er ro i det ellers travle stade.

Arbejdsbierne slider sig selv op i løbet af 4-5 uger. Foto: Langelands Biavlerforening
Svend Aage Sørensen er formand for Langelands Biavlerforening. Foto: Langelands Biavlerforening
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Bæredygtigt byggeri i Nyborg Kommune

Odense For abonnenter

Tiltalts brødre forsøgte at betale sig fra voldtægt: 16-årigt offer tilbudt op til 50.000 kroner for at trække anmeldelse tilbage

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce