Annonce
Odense

Der er rift om dem: Åløkkeskolen får børnene fra Gartnerbyen

Når håndværkerne går hjem, og familierne rykker ind i de nye boliger, vil børnene i Gartnerbyen få skoleliv på Åløkkeskolen frem for Provstegårdskolen. Det har politikerne netop bestemt. Foto: Michael Bager

Egentlig hører børnene til Provstegårdskolen, men politikerne i Børn- og Ungeudvalget rykker nu ved skoledistriktet omkring den nye Bolbro-bydel Gartnerbyen og sender i stedet børnene på Åløkkeskolen.

Det bliver i Åløkkeskolens klasseværelser, de kommende børn med bopæl i Gartnerbyen vil høre til og få en skolehverdag.

Efter en udsættelse af sagen og en diskussion om, hvorvidt børnene skal på Provstegårdskolen eller Åløkkeskolen, nåede politikerne i Børn- og Ungeudvalget i denne uge frem til en beslutning.

- Åløkkeskolen er en skole, der bliver søgt af distriktets elever, der bliver bare færre af dem, fordi beboerne i området bliver ældre, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

- Med beslutningen sikrer vi, at skolen kan fungere, som den plejer.

Egentlig hører børnene fra Gartnerbyen - som er den tidligere Gasa-grund ved Middelfartvej i Bolbro, hvor et nyt og stort boligområde lige nu skyder op - til i Provstegårdskolens nuværende distrikt, men det er altså det skoledistrikt, politikerne nu har rykket ved.

Ifølge Børn- og Ungeforvaltningen, der har foreslået distriktsændringen, skyldes det, at Åløkkeskolen de seneste år har oplevet et fald i antallet af elever og derfor både har brug for og plads til flere børn.

- For at sikre fortsat faglig og økonomisk bæredygtighed for skolen anbefales det, at det område, hvor Gartnerbyen opføres, kommer til at høre til Åløkkeskolens distrikt, argumenterer forvaltningen blandt andet i indstillingen til politikerne.

Annonce

En pointe

Det er folkene på Åløkkeskolen selvfølgelig glade for, og i et høringssvar fremhæver de, at de seneste års nedgang i mængden af elever har betydet, at der ikke som tidligere har været nok elever til to, men kun en enkelt 0. klasse hvert år.

- Vi vil derfor glæde os over, at Gartnerbyens nye skolebørn kan få tilhørsforhold til skolen. Området ligger også naturligt placeret i forhold til Åløkkeskolens øvrige distrikt, og den forventede boligmasse med både private og almene boliger passer godt til skolens mangfoldighed, fremgår det af høringssvaret, der er underskrevet af både skolebestyrelse og Åløkkekvarterets grundejerforening.

På Provstegårdskolen, derimod, er de langt fra tilfredse med, at de mellem 15 og 30 ekstra elever om året fra Gartnerbyens adresser skal køre mod Åløkke og ikke Provstegård.

For også den skole har brug for flere elever for at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed, skriver skolelederen i et høringssvar, hvor hun også påpeger, at Provstegårdskolen efter skolesammenlægning i 2012 har oplevet et stigende antal socialt belastede familier i distriktet og derfor håbede, at de med Gartnerbyens ville blive tilført flere ressourcestærke familier.

- De har en pointe, erkender Susanne Crawley Larsen.

- Men det kan Vestre Skole også have. Der er ikke stor forskel på tosprogs-procenterne på Provstegårdskolen og Vestre, hvor eleverne skal hen efter Åløkkeskolen (der ikke har udskoling, red.), siger hun.

Provstegårdskolens problemer skal løses på anden vis, mener rådmanden.

- De er indkaldt til et møde. Ellers bliver de det meget snart, lover hun.

Der er endnu ikke flyttet nogen børn ind i Gartnerbyen, og der er ingen, der skal flytte skole.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce