Annonce
Erhverv

Der er købt huse for over 90 milliarder kroner i 2019

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er godt gang i handelsaktiviteten for villaer og rækkehuse, siger boligøkonom om salget for i år.

Priserne på rækkehuse og villaer stiger, men det skræmmer ikke nødvendigvis køberne på det danske boligmarked væk. I de første ni måneder af 2019 blev der solgt huse for over 90 milliarder kroner. Det viser tal fra Boligsiden.

Tallene viser, at der i de første tre kvartaler af året blev solgt huse for knap seks milliarder mere, end der gjorde i samme periode sidste år.

Det er en stigning på syv procent, påpeger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

- Der er med andre ord godt gang i handelsaktiviteten for villaer og rækkehuse, og det fortæller lidt om, hvad der er sket med huspriserne i perioden, hvor de lave boligrenter er kommet huskøberne til gode, siger hun i en pressemeddelelse.

Fra januar til september 2019 blev der solgt 38.383 villaer og rækkehuse for i alt 91,6 milliarder kroner. I samme periode sidste år hed det tal 36.898 solgte boliger til en pengesum på 85,9 milliarder kroner.

Både købesummen og antallet af solgte villaer og rækkehuse er steget stødt de seneste år. I de første tre kvartaler af 2015 blev der solgt 32.742 boliger til 69,3 milliarder kroner, mens det tal i 2014 hed 25.918 til 50,7 milliarder kroner.

Købesummen og antallet af solgte boliger i 2019 ligger dermed på det højeste niveau i dette årti, når man ser på tallene fra de tre første kvartaler for hvert år.

Boligsiden er en boligportal, der ejes af ejendomsmæglere og boligkæder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce