Annonce
Odense

- Der er ikke sat nogle penge af til en fremtidig husleje

Afdelingschef Martin Petersen har holdt flere møder med de frivillige fra Danmarks Mediemuseum om at finde en ny placering af de tunge trykmaskiner - foreløbigt uden held. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Afdelingschef Martin Petersen fra Fritid og Kultur i Odense Kommune bekræfter, at der ikke er fundet nogen løsning til en fremtidig placering af trykmaskinerne fra Danmarks Mediemuseum. 150.000 kroner om året i husleje er for meget, siger han.

Hvor skal Mediemuseet hen efter nytår?

- Lige nu er der ikke udsigt til noget sted. Vi har ikke kunnet finde nogle steder, vi kan leje os ind for under 150.000 kroner om året, og der er afsat nul kroner i budgettet til det, så det hænger ikke sammen. Problemet med at finde et sted blandt kommunens egne ejendomme, som vi let kunne pille af salgslisten, er, at det kræver et vist rum at kunne huse de tonstunge maskiner, der er tale om. Derudover forudsætter det også en beslutning i byrådet at tage en given ejendom af salgslisten.

Er det rigtig forstået, at museet i forbindelse med flytningen så at sige deles i to?

- Jo, det er rigtigt, at der er en formidlingsdel rettet mod børn og unge, som Odense Bys Museer flytter til Møntergården og viderefører, og så er der maskinparken, som på grund af sin størrelse ikke kan installeres på Møntergården. Den er der i øjeblikket ikke en løsning på. Som det er lige nu, så vil maskinerne blive kørt på Odense Bys Museers magasin til opbevaring.

Beslutningen om at flytte museet er taget af byrådet. Kunne politikerne ikke have sagt sig selv, at det ville volde problemer med en flytning af Mediemuseet, da de vedtog beslutningen for mere end et år siden?

- Beslutningen kom af et politisk ønske om at samle Brandts på et sted, for det betød, at Det Fynske Kunstakademi skulle flytte - og her har vi fundet en løsning - og at Mediemuseet skulle flytte. Da museet er en del af Odense Bys Museer, er det i Odense Bys Museer beslutningen skal tages om, hvad som man vurderer, der er belæg for at videreføre. Hvor sagen står, orienteres medlemmerne af By- og Kulturudvalget om efter sommerferien.

Nogle af de frivillige taler om at skrotte maskinparken, men kan det blive aktuelt?

- Vi har på møde mellem Odense Bys Museer og de frivillige også talt om, om der er nogle af de øvrige grafiske museer i Danmark, som kunne være interesserede i at modtage nogle af maskinerne, og det er nogle aktuelt ved at undersøge. Alternativt kan de blive sat på magasin.

Omkring 20 frivillige har gennem mange år lagt en masse gratis arbejde i museets maskinpark. Hvordan har du det med, at de bliver hjemløse?

- Jeg anerkender den sociale værdi, museet har for dem, men det er ikke noget, jeg kan finde penge til at understøtte i en paragraf. Fritid- og kulturliv er vigtige for os, og derfor er der også mange kommunale tilbud, hvor man kan mødes og blandt andet være en del af et fællesskab, men jeg kan ikke forsvare at videreføre et museum af den grund. Det er en positiv sidegevinst. Et tungtvejende argument for at drive museum for mindst 150.000 kroner i husleje om året skal være, at det har en vis museal værdi. Men skal det lade sig gøre, skal vi altså finde pengene et andet sted, for der er ikke afsat nogle penge til at drive maskinerne videre for.

Annonce
Afdelingschef Martin Petersen har holdt flere møder med de frivillige fra Danmarks Mediemuseum om at finde en ny placering af de tunge trykmaskiner - foreløbigt uden held. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce