Annonce
Assens

Der er altid mennesker ved Egtvedpigens grav

I Egtved er den gravhøj, hvor Egtvedpigen fra bronzealderen blev fundet, genskabt, og der er, som det er planen i Vissenbjerg, lavet et lille formidlingscenter om fundet og den tid, Egtvedpigen levede i. Arkivfoto

Landskab, forhistorie og individ fungerer sammen, lyder det fra Vejlemuseerne, der har omkring 40 års erfaring med et formidlingscenter der, hvor man fandt Egtvedpigens grav.

Vejle/Egtved: Ligesom der i Vissenbjerg er planer om et formidlingscenter om Koelbjergmanden og det istidslandskab, han levede i, har Vejlemuseerne et formidlingscenter på det sted, hvor man fandt resterne af Egtvedpigen. Det blev etableret allerede omkring 1980, da man lavede de sidste undersøgelser af graven, og det er stadig velbesøgt, fortæller museumsinspektør Louise Felding. Hun mener, at cocktailen af kendskabet til et indvid, natur og forhistorie er den helt rigtige.

- Det er et rigtig velbesøgt sted, Kommer du derud i sommermånederne, er der næsten altid nogen, fortæller hun.

Som Koelbjergmanden befinder sig på Møntergården i Odense, har de ting, man fandt i Egtvedpigens grav, fået plads på Nationalmuseet. Men der har siden husmand Peter Platz gjorde fundet i 1921 stået en mindesten, og omkring 1980 kom altså rekonstruktionen af gravhøjen og en lille udstilling med rekonstruktioner af klædedragten og egetræskisten til samt plancher om fundet.

- Man har altid villet fortælle hendes historie, og der er et tilhørsforhold til landskabet i Egtved, hvor man fandt hende. Det er vigtigt at formidle historien, siger Louise Felding som svar på, hvorfor det ikke er nok at have originalen på Nationalmuseet.

Tilbage i 1980 sikrede man sig også pollen af de planter, der engang voksede på stedet og lavede en beplantningsplan, så de træer, der står på stedet i dag, er også arter, der voksede på Egtvedpigens tid - i bronzealderen omkring 1350 f. Kr.

Annonce

Nyt center til 40 millioner

Lige som det for et par år siden ved DNA-analyse blev fastslået, at Koelbjergkvinden var en mand, har de senere års forskning også fastslået, at Egtvedpigen ikke var fra Egtved, men muligvis fra det sydlige Tyskland. Og det har sammen med anden ny viden givet ideen til et nyt og meget større center på stedet.

Tegningerne til et 600-1000 kvadratmeter stort udstillingshus, bygget så det illuderer gravhøj, er klar. Vejlemuseerne og deres samarbejdspartnere i dette projekt håber at kunne realisere det 40 millioner kroner dyre projekt via fondsstøtte. Også den omgivende natur, sheltere med videre indgår i projektet.

- Der er et stort potentiale. Vi har så mange nye resultater, vi gerne vil formidle på en helt anden måde, siger Louise Felding og nævner 3D-rekonstruktioner og interaktive meder.

Hvis ikke det kan stå færdigt i 2021, 100 året for Peter Platz' fund af Egtvedpigen, så håber hun, at man til den tid kan tage det første spadestik.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce