Annonce
Danmark

Departementscheferne er ved at slå til igen

Kim Ruberg

Nu skal det gå ud over vores sundhedssystem.

Alle rapporter tyder på, at Slotsholmens departementschefer er ved at følge deres faste drejebog - al magt til dem - og vil skabe en overordnet bestyrelse, hvor de reelt får hånd og halsret over alle vi danskeres sundhedssystem. En central bestyrelse uden nogen form for lokal forankring og viden om lokale forhold og behov.

De vil aldrig indrømme, at det er centralisering. Der vil blive taget en del gidsler, som bliver placeret i en bestyrelse, så det hele ser mere demokratisk ud. Men tag ikke fejl. En overordnet bestyrelse vil - som altid - være dybt centraliseret og reelt kontrolleret af departementscheferne.

Lad mig med det samme slå fast: Departementscheferne gør det ikke for at genere alle vi danskere. De gør det, fordi de virkelig selv tror på, at en central styring fra Slotsholmen er det bedste for alle danskere.

Det er bare ikke tilfældet. Det har vi utallige eksempler på. Senest har vi fået en videnskabelig analyse, der både dokumenterer, hvad det er, der sker, hvorfor det sker, og hvad konsekvenserne ved centralisering er.

Det er sket i professorerne Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensens veldokumenterede bog "Overmod og afmagt - Historien om det nye skat".

Professorerne beskriver, hvordan centraliseringen af Told & Skat under en departementschef ikke var resultatet af en gennemgribende analyse, men ganske simpelt, fordi departementscheferne greb chancen i forbindelse med de andre store centraliseringer omkring kommunalreformen til at opfylde en embedsmandsdrøm, der daterer sig helt tilbage til tiden efter 2. verdenskrig. Man ville skabe et gigantisk centralt styret system, der kunne stå for inddragelse af statens indtægter.

Professorerne kalder det "Myten om den rationelle organisation" og konkluderer, at "Ikke en af rationalisterne var synligt opmærksomme på, at den rationelle organisations effektivitetsmæssige overlegenhed savner empirisk støtte i forvaltnings- og organisationslitteraturen, og at modellen derfor i sig selv er en sejlivet myte". Eller på godt dansk: Der findes ikke skyggen af dokumentation for, at en centraliseret rationel organisation virker.

Jeg tror, at der er mange, der som mig har haft et langt liv i både små og store, offentlige og private virksomheder og institutioner, som deler min erfaring: En lille organisation er altid mere effektiv pr. medarbejder end en stor. Ansvaret er tættere på den enkelte, arbejdsglæden er af samme grund større, og videndeling er meget mere effektiv.

Men hvordan lykkedes det så Slotsholmen at få deres drøm gjort til virkelighed og politikerne til at skrive under? Det forklarer professorerne også. Ganske enkelt ved at sikre, at dem, der lavede beslutningsgrundlaget til politikerne, alle sværgede til "Den rationelle organisation". Ergo fik politikerne serveret en solid anbefaling om at skabe en centraliseret rationel organisation.

Beslutningsgrundlagets forfattere beskæftigede sig slet ikke med de, som professorerne skriver i bogen, "rigtigt mange normer og regler, kompetencer og opsamlede erfaringer, der er usynlige for ikke blot udenforstående, men også for administrative og politiske chefer, og i endnu højere grad for deres omnipotente kolleger i Finansministeriet". Eller på godt dansk: De mennesker, departementscheferne satte til at skrive politikernes beslutningsgrundlag, vidste ikke noget som helst om virkeligheden i hverken Told eller Skat.

De kendte kun til den teoretiske model, som er deres eget eksistensgrundlag, og som de derfor ikke overraskende er tilhængere af. Departementscheferne fik, hvad de havde bestilt. Som tyskerne siger: Keine hexerei, nur behändigkeit.

Der er ingen grund til at gå i detaljer med de forfærdelige konsekvenser, opfyldelsen af departementschefernes drøm har fået for Danmark. Ikke blot har vi mistet meget store milliardbeløb, kikset med at inddrive gæld, har ikke styr på ejendomsskatter og masser af andre små og store fejlgreb. Danskerne har også mistet tilliden til Skat, og det bidrager til, at vi også mister endnu en del af tilliden til politikerne og selve statsmagten, der i forvejen for to tredjedele af danskerne er blevet en fjern københavnsk magtelite.

Vi har også undermineret arbejdsglæden hos de tusinder af dygtige medarbejdere, der er tilbage i Skat. I det tidligere lokalt baserede system var de tæt på de borgere, de skal samarbejde med, og på de politikere, de samme borgere har valgt. I det centraliserede system er de blot blevet til nul-og-et-taller i store finansministerielle regneark. Og vel at mærke nul-og-et-taller, som deres kolleger i Finansministeriet først og fremmest opfatter som udgifter.

Midt i tragedien er det en lille glæde, at vores demokrati har vist sin styrke ved, at vores folkevalgte politikere nu er godt i gang med at rulle departementschefernes centralisering af Skat tilbage.

Politikerne har lyttet til virkeligheden og erkendt, at hele centraliseringen af Told & Skat, og hvad deraf fulgte, er en entydig katastrofe for Danmark. Derfor skal de ikke gentage katastrofen og sige ja til en ny version af departementschefernes centralistiske målsætning. Det er udemokratisk, uhensigtsmæssigt, usympatisk og ødelægger danskernes forhold til staten og vores sammenhængskraft.

Lad det ikke ske med vores allesammens sundhedssystem.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Kerteminde For abonnenter

Nyt forslag: Hvis du flytter til Kerteminde, får du en gratis byggegrund og 100.000 kr. i hånden

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Annonce