Annonce
Sydfyn

Den tidligere ejer og stifter af Økocafeteriet begærer sit selskab konkurs

Sally Lundgren Hyldal har begæret det selskab, hun drev Økocafeteriet igennem, konkurs. Hun regner med, at det hele går nogenlunde i nul, når kurator er færdig med sit arbejde. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Den tidligere ejer og stifter af Økocafeteriet har begæret sig konkurs med det selskab, hun drev cafeteriet i. Sally Lundgren Hyldal understreger, at selskabet - og konkursen - intet har at gøre med Økocafeteriet, der i dag har nye ejere.

Svendborg: I to år drev Sally Lundgren Hyldal Økocafeteriet i Møllergade, men i begyndelsen af året solgte hun forretningen til nye ejere, og nu har Sally Lundgren Hyldal begæret selskabet, hun drev cafeteriet i, konkurs.

Der er tale om Selskab af 01/05-2019 ApS, der tidligere havde navnet Øko Cafeteriet ApS, som af Skifteretten i Svendborg blev taget under konkursbegæring den 10. maj.

- Økocafeteriet og hele konceptet og alt hvad der har med cafeteriet at gøre, det er på ingen måde gået konkurs. Det koncept er solgt videre og går rigtig fint med nye ejere, siger Sally Lundgren Hyldal.

- Der er jo aldrig en konkurs, der er fed, konstaterer hun.

- Men der er ikke nogen, der er døde, og der er ikke nogen, der sidder og græder. Og alle leverandører og ansatte har jo fået deres løn, så det er jo ikke sådan, at jeg skal snige mig rundt i byen, siger hun.

Annonce

Konkursen går i nul

Sally Lundgren Hyldal fortæller, at hun solgte cafeteriet til de nye ejere tidligere på året, og at årsagen er, at arbejdspresset blev for stort for hende.

Hun fortæller endvidere om årsagen til, at hun har begæret sit selskab konkurs:

- Årsagen er en blanding af mange ting, som både er personligt – en personlig gæld, som ryger ind over – og nogle investeringer, som jeg har lavet, der slog fejl. Så det har ikke noget med cafeteriet at gøre.

- Konkursen betyder egentligt ikke andet for mig, end at jeg slipper selskabet fuldstændig og er på arbejdsmarkedet ligesom alle andre og lukker hele det der med at køre firma. Der er ikke nogen kæmpe gæld i det i selskabet. Der er selvfølgelig nogle penge, der skal fordeles rundt til dem, der skal have penge, men jeg går jo mere eller mindre i nul, når jeg er færdig med det her, så vildere er det heller ikke, slutter hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce