Annonce
Livsstil

- Den rigtige arie kan få hårene på mine arme til at rejse sig og tårerne frem

Anders Fomsgaard. Foto: Martin Bubandt/Gyldendal
Mig og kulturen: Anders Fomsgaard

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Er kulturoplevelser ikke, hvad livet i virkeligheden handler om? For mig er det de oplevelser, der er med til at definere, hvem jeg er, og hvad jeg kan lide, og hvordan jeg gerne vil være. Jeg tænker for eksempel på musikstykker og malerier, der har givet mig zen-moments, som jeg lever højt på til andre tider. Livemusikoplevelser holder jeg meget af, især New Orleans Jazz and Heritage Festivalen hvert år i maj.

Hvilken bog eller blad har givet dig en god oplevelse?

- Hanne-Vibeke Holsts ”Som pesten” er en gennemresearchet, meget realistisk fiktionsroman om en ny dødelig influenza-pandemi, hvor jeg faktisk optræder som den kreative ”professor Palle Nordby”, der redder verden. Den bog startede min egen forfatterkarriere med nu ”Det er bare en virus”, som lige er udkommet.

Hvilket album eller koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg ville vildt gerne genhøre ”Cantabile”, det lidt avantgardistiske orkesterværk komponeret af vores danske musikgeni Frederik Magle og opført til Prins Henriks 70- og 75-årsfødselsdage (inspireret af prinsens digte). På et tidspunkt bliver der spillet på girafknogler!

Hvilken film, tv-serie eller teaterstykke har gjort indtryk?

- Den islandske film ”Om heste og mænd” var en meget overraskende og afsindig Fellini-agtig nordisk film, som jeg så med åben mund og polypper - kan man virkelig vise det, filmen gjorde?

Hvilket kunstværk eller udstilling tænker du tilbage på?

- Min fynske billedkunstnerbror Jes Fomsgaard holdt i februar 2018 sin kæmpestore 70-årsjubilæumsudstilling med rigtig mange af sine fantastiske billedværker, som ofte forestiller arkitektur af bygninger (der nok ville falde sammen i virkeligheden), af små udkantsbyer eller af store metropoler. Nogle gange er de klassisk udseende bygninger lavet af mennesker. Meget sort-hvid grafisk, men i de seneste år også med enkelte stærke farver. Udstillingen var i det fantastisk smukke og godt beliggende Johannes Larsen Museum ud til fjorden i Kerteminde. Den tænker jeg nogle gange tilbage på - også på alle de rare mennesker, og stemningen der var.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Hver dag glæder jeg mig hjemme over vores franske Laguiole-bestik, vi spiser med, og jeg elsker min Laguiole-lommekniv i mørkt råt blødslidt træ med vinproptrækkeren, spyfluen og de korslagte metalprikker. Jeg drømmer mig til vores lille lejlighed i Paris og i Provence, hver gang jeg ser og føler på den.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Opera. Den rigtige stemning og arie kan få hårene på mine arme til at rejse sig og tårerne frem. Det er en fantastisk euforiserende oplevelse og så kun fremkaldt af sang - måske på italiensk.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg var ikke begejstret for Distorsion 2019 i indre Københavns gader. Måske er jeg alligevel for gammeldags til ”musik” uden instrumenter, som monotont igen og igen blot prøver at fremkalde et klimaks i de høje elektroniske toner. I længden generede det mit musiske øre.

Annonce

Anders Fomsgaard

Anders Fomsgaard (f. 1956) er overlæge, dr.med., adjungeret professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og siden 1992 leder af Virus Forskning & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut.

Han har blandt andet forsket i Danmark, Tyskland og USA, er internationalt anerkendt for sin viden om virusgenetik og virusimmunitet og en hyppig foredragsholder ved internationale konferencer og i europæiske ekspertpaneler.

Privat spiller han saxofon i det parisiske soul-rapband Belgium Means Nothing.

Anders Fomsgaard er aktuel med bogen ”Det er bare en virus - vilde beretninger om virus og kampen mod dem”.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce