Annonce
Bøger

Den perfekte julegave giver besvær for forlag

I de fleste hjem er der bogformede pakker under træet juleaften. Foto: René Deleuran Mølgaard Andersen /Colourbox
Bøger er den perfekte gave i et samfund, der har alt, mener forbrugsadfærdsekspert. Men det er ikke optimalt for forlagene og boghandlerne. Det lægger nemlig et kæmpe pres i juletiden.

I den søde juletid pryder bogformede pakker under ethvert træ, og det er også i denne tid, at der bliver langet flest bøger over diskerne i hele landet. 40 procent af Gyldendals salg af fysiske bøger sker i månederne op til jul. Også for både Bog og Idé og Arnold Busck står de sene efterårsmåneder også for størstedelen af den årlige omsætning på bøger.

Forbrugerne læser året rundt, så hvorfor øges bogsalget så markant i lige netop de måneder? Fordi bøger er den perfekte julegave. Simpelthen.

Det mener Søren Askegaard, der er ekspert i forbrugeradfærd og forsker ved Syddansk Universitet.

- Bøger er en god og nem udvej, når man skal finde på gaver til folk, der har alt, siger han.

- Tidligere kunne man også give en cd, men efter Spotify er kommet til, er det blivet mindre interessant.

Søren Askegaard tror, at det er et udtryk for vores overflodssamfund, hvor vi har alt og egentlig ikke mangler noget. Og fordi cder og LPer ikke bliver brugt i samme omfang, er der flere, der køber bøger.

- Man kan altid finde en bog, man ikke har læst, siger forskeren.

Og selvom man kan låne bøger på biblioteker og læse på Mofibo, så har en del stadig en forkærlighed for at have en bog i hånden.

- Så kan man altid finde den frem og slå op i særlige passager, siger han.

Annonce
Karen Bender er kommerciel direktør for Gyldendal og hun vil gerne ændre forbrugernes købsmønstre. Hos nogle af Gyldendals forhandlere er det op til 70 procent af bogsalget, der foregår i oktober, november og december. Foto: Gyldendal

Bøger udgives hele året

Selvom der bliver solgt flest bøger i perioden op til jul udgiver forlaget Gyldendal bøger året rundt.

Omkring 40 procent af Gyldendals samlede udgivede titler blev sidste år udgivet årets første halvår, mens de resterende 60 procent kom i de resterende måneder.

- Vi forsøger at optimere vores udgivelser og strategi. Vi vil gerne sprede vores udgivelser ud på hele året, for det er svært at få plads i medierne, hvis alt kommer samtidigt, siger Karen Bender, der er kommerciel direktør hos forlaget.

Der har gennem tiden været tradition for, at det er bedst for forfattere at udkomme i efteråret, men også den tradition prøver forlaget at bryde.

- Det er en meget traditionsbundet branche, og det kan stadig være svært at overtale nogle forfattere til at udkomme i januar. Til trods for, der er langt større mulighed for eksponering, fordi der er lidt færre udgivelser, siger Karen Bender.

- For selvom folk køber meget udsalg i januar, vil jeg vove at påstå, at man godt kan lave en bestseller i den måned. En stærk titel skal nok sælge, siger hun.

Vil påvirke forbrugere

Ud over at sprede deres udgivelser, vil forlaget gerne påvirke forbrugernes adfærd, så salget af bøger bliver spredt mere ud på året.

- Det er ikke optimalt arbejdsmæssigt, at så stor en del af salget ligger op til jul, siger Karen Bender.

Det forsøger de blandt andet på ved at være strategiske i forhold til udgivelser af specifikke genrer eller typer af bøger.

- Der er traditionelt meget sundhed i januar. Krimier og krøniker til sommeren og gavebøger som "Løvinden" af Tom Buk-Swienty eller Søren Pinds "Frie ord" til højtider, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];