Annonce
Faaborg-Midtfyn

Den nye sundhedsreform: Praktiserende læge vejrer morgenluft

5000 patienter er tilknyttet Lægehuset i Holkegade. Torsdag formiddag var 16-årige Frederik Jørstad i konsultation hos Lars Kensmark. Foto: Kim Rune

Praktiserende læge Lars Kensmark, der driver et lægehus i Faaborg, ser store muligheder i den nye sundhedsreform.

Udspillet til en sundhedsreform, der skal gøre det danske sundhedsvæsen lidt mere nært og lokalt, har udløst mange kommentarer om demokratisk underskud, mangel på praksislæger og spekulationer om, hvordan økonomien egentlig bliver i det hele. En af dem, der tager rigtig godt imod udspillet, er praktiserende læge Lars Kensmark, der driver lægeklinikken i Holkegade i Faaborg.

- Efter mange års ørkenvandring for lægepraksis, vejrer jeg faktisk lidt morgenluft. Det ser ud, som om man nu forstår, at en af de meget store styrker i det danske sundhedsvæsen er, at vi har en tradition for den alment praktiserende læge, der bor derude, hvor borgerne bor og lever, siger han.

Den styrke mener Lars Kensmark har været under politisk pres i de senere år.

- Muligvis fordi vi som praktiserende læger lidt har glemt at genopfinde os selv. Men det virker som om, man nu begynder at se, at vores sektor giver mening - også økonomisk. Det koster faktisk kun hver borger i Danmark 1300 kroner årligt at have adgang til en praktiserende læge døgnet rundt. Det kan man knap nok få et Netflix-abonnement for, siger han.

Annonce

Lægehuset

Der er i alt otte praktiserende læger i Faaborg.Tre af dem arbejder i Lægehuset i Holkegade, der i alt har tilknyttet 5000 patienter.

Et indledende møde om et sundhus i Faaborg er faktisk allerede berammet.

Den 28. januar mødes lokale praktiserende læger med direktør Siggi Kristoffersen fra FMK for at tale om sundhus.

Lars Kensmark tror, at en sundhedsreform vil gøre det mere attraktivt at blive praktiserende læge. Foto: Kim Rune

Sundhedshus med specialister

Den vision, som Lars Kensmark ser kan udfoldes i de kommende år i for eksempel Faaborg, er, at byens praktiserende læger samles i et nyt sundhedshus.

- Jeg ser for mig et sundhedshus her i Faaborg, hvor de lokale praktiserende læger er under samme tag - stadig som selvstændigt praktiserende - og at vi vil have et langt tættere samarbejde med hjemmesygeplejerskerne, især om de mest syge patienter, siger han.

- Jeg forestiller mig også, at vi har et samarbejde med OUH om nogle satellit-ambulatorier, hvor forskellige specialister fra det store højhus i Odense kommer ned til Faaborg og sidder i vores sundhedshus, hvor de har en ambulatoriedag. Det kan være en gang om ugen eller en gang om måneden efter behov. Men hvor vi også har en mulighed for at få en snak med vores specialistkollega omkring disse patienter. Målet må være, at patienterne kan få den mest kvalificerede behandling hernede uden nødvendigvis at skulle tage til Odense, siger han.

Han forestiller sig også, at nye metoder som f.eks. ultralydsdiagnostik kan udvikles langt hurtigere, end det sker i dag.

- Mange lægehuse bruger det allerede, men samarbejdet med speciallæger vil kunne opkvalificere det, siger han.

Læge Lars Kensmark har klinik i Faaborg. Foto: Kim Rune

Unge læger vil motiveres

Siden 2007 er antallet af praktiserende læger faldet med 350. Den udvikling skal selvfølgelig vendes, hvis en sundhedsreform skal lykkes, pointerer Kensmark.

- Så det er jo meget positivt at høre, at man nu ønsker at producere flere praktiserende læger. Det bliver alfa og omega for, at det kan lykkes, siger han.

Han er dog optimistisk i den forbindelse. Reformen vil ændre på motivationen til at blive praktiserende læge, vurderer han.

- De unge læger, der i dag går og venter inde på sygehusene og egentlig godt kunne slå sig ned som praktiserende, vil nok føle sig mere motiverede for at tage ned til os og være en del af vores lægefaglige fællesskab, når de kan mærke, at man ikke bare sidder mutters alene, men faktisk bygger noget faglighed op. Det er noget, læger lægger meget vægt på, at man kan udvikle sig fagligt - det er døden, for det vi laver, hvis man går i stå, siger han.

Læge Lars Kensmark ser mange positive træk i udspillet til sundhedsreform. Foto: Kim Rune

Nærdemokrati ja tak

Ser du nogle ulemper i forbindelse med reformen?

- Det, vi selvfølgelig har øjnene stift rettet imod, er, om det her blot er endnu en gang ord omkring sundhedsvæsnet. Følger ressourcerne med? Der bliver nævnt fem milliarder kroner, og det er positivt, at der bliver sat tal på. Det spændende er, om det bliver fulgt op med rigtige penge. Det, vi har brug for, er en 20-års plan, hvor vi ved præcis, hvad vi som privatpraktiserende kan navigere efter investeringsmæssigt, personalemæssigt etc.

Hvad med demokratiet, hvis regionerne nedlægges?

- Jeg er egentlig hverken som borger eller som læge bekymret for det demokratiske i det. Som praktiserende læger har vi mærket en nysgerrighed fra de folkevalgte i regionen, men også en manglende indsigt i, hvordan vores sektor fungerer. Til tider nærmest en mistro over for vores hensigter og intentioner, måske fordi det er en privat sektor. Hvis vi kan bytte kontakten med de regionalt valgte ud med en meget tættere kontakt med de lokalt valgte, så vil jeg synes, det er et rigtig godt bytte. Vores lokale demokrati er jo lyslevende og meget velfungerende på godt og ondt, siger Lars Kensmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce