Annonce
Danmark

Den nye Lindø er blevet en succes

Portalkranen er fortsat et stort aktiv for det nye Lindø, men nu løfter den naceller og andre store emner for en lang række kunder. Virksomhederne på området oplever ifølge direktør Carsten Aa en stor fleksibilitet og synergi, når de kan låne udstyr og materiel af hinanden. Arkivfoto: Kim Rune

Fleksibilitet er kodeordet for den ny virksomhed på den gamle værftsgrund. Lindø har udvidet med fem haller og slår spunsen i til en kilometer ny kaj. Fremtiden kan byde på skrotning af boreplatforme fra Nordsøen.

Man skal have is i maven for at sige nej, når en lejer lægger billet ind på en hal med plads til at rumme Operaen i København to gange eller Parken med FCK's hjemmebane. Men Hal Øst på Lindø er for de eksklusive virksomheder med et behov for længden på 203 meter og bredden på 60 meter. Virksomheder, som har brug for en port på størrelse med to parcelhusgrunde.

Men lige nu står den tom, for produktionen af vindmøllefundamenter hos Bladt Industries er sat på pause, men havnedirektør Carsten Aa er ikke i tvivl om, at hallen og den kæmpemæssige plads foran snart bliver travl fra næste år, når fundamenterne til de næste vindmølleparker skal bygges.

- Det er en styrke at have sådan en hal. Men den er tung i vedligehold og drift, når den står tom. Vi kan tåle at sige nej, tåle tomgang, for det er let - sådan karikeret - at leje den ud til folk med campingvogne og sejlbåde. Det fordrer dybe lommer at have de langsigtede briller på og lade den ligge i 12 måneder, indtil det rette projekt kommer, siger Carsten Aa.

Annonce

Havnen skaber 6500 jobs

Lindø Port of Odense beskæftiger omkring 3600 personer, men de afledte effekter af havnen er 1700 personer i selve Odense Kommune og herud over 648 i resten af landet - havnen giver altså en samlet beskæftigelse på knap 6500 jobs. Det er Center for Regionalstudier og Turisme, der i samarbejde med SDU har regnet på effekten af virksomheden i en oplandsanalyse fra 2017. Den viser også, at Lindø Port of Odense står for 5,4 procent af beskæftigelsen i Odense Kommune.

Portalkranen kan løfte meget tunge emner op gennem skydetaget på en halv og ud til et skib på ganske kort tid. Arkivfoto: Kim Rune

En kvadratmeter til hver dansker

Han er direktør for Lindø Port of Odense, og en havnevirksomhed med 75 medarbejdere lyder måske ikke imponerende. Men det er området ved det gamle Lindø med portalkranen og tørdokken på over 300 meter. Omfanget er svært at fatte, selv når man kører rundt og fra bilvinduet betragter en mand i blå kedeldragt under bunden på et stort containerskib i dokken. Området er så stort, at man kan give hver dansker en kvadratmeter at stå på, og vi ville stadig have ledig plads inden for hegnet.

Lindø Port of Odense ligger på det gamle Lindøværft med 11 meter dybt vand ved kajen ud til den lavvandede Odense Fjord. I sin tid grundlagde vikingerne en havn i det trygge Kertinge Nor syd for Munkebo Bakke, og 1000 år efter flyttede A.P. Møller sit værft fra den trange Odense Kanal ud til Munkebo og byggede 800 boliger til arbejderne. Husene ligger her endnu, og mange lokale smede og elektrikere arbejder for virksomhederne på værftsgrunden. Men en stigende del er specialister fra Polen, England, Tyskland og andre steder i verden. Det gamle værft er blevet en klynge af virksomheder som Bladt Industries, skibsværftet Fayard og udviklingsvirksomheden Lorc. Hemmeligheden bag transformationen er den kuratering, som Carsten Aa og medarbejderne står for, når de trækker nye virksomheder ind på området.

- Vi skal være voldsomt selektive og finde nogle store spillere, som enten kan trække en skov af underleverandører eller som kan bidrage som underleverandører til de eksisterende virksomheder. Men også de skal passe ind. Klyngen skal blive stærkere hver gang, vi tager nye ind. Hvis vi giver køb på det, ender vi med en pose blandede bolsjer uden sammenhængskraft, siger Carsten Aa.

Bladt Industries kører på lavblus på Lindø, indtil de næste store ordrer kommer. Arkivfoto: Louise Koustrup

6500 arbejdspladser

Ifølge en undersøgelse skaber virksomhederne på området 6500 arbejdspladser på Fyn, og dermed har samarbejdet mellem virksomhederne fået større betydning for væksten i regionen den det gamle, traditionelle værft.

- Man skal have en stolthed ved fortiden, men ikke hænge i den. Vi har stor respekt for fortiden, men opererer ikke længere med det gamle værft. Transformationen er gennemført. Vi er Lindø Port of Odense og kigger fremad, konstaterer Carsten Aa.

Verdens største havmølle

En af virksomhederne på området er MHI Vestas Offshore Wind, som har brug for rum til at bygge verdens største havvindmølle. Med et vingefang på 164 meter og en nacel på næsten 400 tons kan delene til V164 ikke komme under motorvejsbroerne - vejen ud går gennem Gabet i Odense Fjord.

Ud over pladsen tilbyder Lindø Port of Odense en stor fleksibilitet til virksomhederne. Portalkranen byggede Emma Mærsk og søsterskibe og løfter op til 1200 tons, men i dag kommer kræfterne i brug til at løfte eksempelvis fundamenter til havvindmøller. På to timer kan kranføreren med et hold på fem medarbejdere skyde loftet i den store hal til side, tippe fundamentet for at løfte det op gennem taget og sætte det på en pram ved kajen.

Fuldt hus i malerhallen

Lindø Port of Odense blev etableret i 2014, og udlejningen har i perioder toppet over 90 procent. I øjeblikket har den store lejer Bladt Industries mandet ned, da koncessionerne for at lave nye vindmølleparker er på vej til at komme i udbud næste år, så 2018 er hvad Carsten Aa kalder et mellemår for vindmølleindustrien.

- Udlejningsprocenten er faldet med 15 procent, men det kommer op igen. Markedet er der. Jeg havde i sin tid svært ved at se, hvad vi kunne bruge fire malehaller til, men de var lejet ud fra første dag til to firmaer, siger Carsten Aa.

Det nye Lindøs kerneydelse er - ud over den enorme plads - fleksibilitet. Virksomhederne lejer alt fra kraner til kantine, omklædning og konferencelokaler efter deres behov samtidig med, at havnen tilbyder sikkerhed i kraft af portvagt, hegn og videoovervågning.

- Resten kan virksomhederne leje ved hinanden, for de kan få både en gaffeltruck til 500 kilo eller 50 tons inden for fem minutter på området, siger Carsten Aa.

Nøglen til søvejen

Havnen har netop udvidet med fem haller til udlejning, og oppe mod nordøst er fartøjer ved at slå spunsen - den store jernvæg - i til en ny kaj på en kilometers længde. Havneudvidelsen til 400 millioner kroner er klar i 2020 - måske før - og kajen bliver belagt med en plade, som kan bære de helt store mobile crawler-kraner som et supplement til portalkranen.

- Man må ikke ryste på hånden, selvom investeringerne bliver store, bare behovet hos kunderne er til stede. Det langsigtede perspektiv kommer med det kommunale ejerskab, hvor politikerne har set, at et aktieselskab var den rigtige form til havnen som logistisk knudepunkt. En udelukkende finansiel ejer, som eksempelvis en kapitalfond, ville nok have svært ved at lave investeringer 50 eller 100 år ud i tiden, men sådan kan vi godt arbejde. Vi skal, for den samlede forretning, forrente en investering på 1,2 milliarder kroner, men fordi havne skaber mange jobs og er et instrument for vækst, er investering som del af en langsigtet udvikling mulig for os, siger Carsten Aa.

Fremtidens opgaver kan blive skrotning af boreplatforme i Nordsøen med en af de store lejere - H.J. Hansen Genindvinding - i front eller sektioner til broen over Femern Bælt eller den bro over Kattegat, som politikerne diskuterer. Udviklingen er ifølge Carsten Aa med et klyngesamarbejde som det i Munkebo.

- Søvejen med næsten ubegrænset plads kommer til at spille en større rolle, når trafikken på vejene øges dag for dag. Vi er nøglen til søvejen, siger Carsten Aa.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce