Annonce
Gear

Den lange lave Audi er perfekt til motorvejen

Audi A7 er et teknologisk vidunder med 48 volt-teknologi, der gør den til en mild hybrid, men også den mest praktiske af de to med stor bagklap. Foto: Christian Schacht

I en Audi A7 er lækkert det vigtigste, men samtidig får man noget af den bedste og mest avancerede teknik lige nu.

Glem al politisk korrekt snak om, at det kun er det indre, der betyder noget. Udseendet betyder alt.

Ikke kun i Hollywood og "Paradise Hotel", men også den lille eksklusive klasse af store firedørs coupéer, der mest henvender sig til chefer, der ikke vil køre i Audi A6.

Når det gælder Audis A7, er lækker teknik en selvfølge, og det er herkuliske former med en lang front, lavt tag og store hjul, der virkelig tæller her.

Rammeløse døre, som på en klassiske coupé, er en selvfølge. Det er også en af de biler, som øjet aldrig, aldrig bliver træt af at se på. Og man plejer ellers hurtigt at kunne se sig mæt på en firedørs sedan.

Vi tester A7 Sportback 55 TFSI quattro S tronic, der oversat til de gamle Audi-modelbetegnelser er en 3,0-benzinmotor med 340 hk. Prismæssigt er vi på den dyre side af millionen: Audien koster fra 1.093.502 kroner.

Det vender vi tilbage til sammen med den lange udstyrsliste, der gør, at bilen let bliver adskillige 100.000 kroner dyrere.

Audi A7 er anden generation af modellen, der kom i 2011, og som Audien tager sig ud i dansk efterårssol, har designerne ramt plet. Selv om den ved første øjekast ligner forgængeren, er forskellen betydelig i virkeligheden. Nyheden står ganske enkelt skarpere og mere sportslig.

Annonce

AUDI A7 SPORTBACK 55 TFSI QUATTRO S TRONIC

5 STJERNERPris: 1.093.502 kroner.Testbilen: 1.504.935 kroner.

Forbrug: 13,9 km/l.

CO2 pr. km: 163 g.

Motor: 3,0 benzin med seks cylindre.

Hk: 340/5000 o/min.

Nm: 500/1350 o/min.

Topfart: 250 km/t.

0-100 km/t.: 5,3 sekunder.

Foto: Christian Schacht

Ganske praktisk

Audi A7 er lav, så det kræver lige en vis tilvænning at komme ned i vognen, men den er som udgangspunkt en praktisk bil, for den har en stor bagklap og et pænt bagagerum. I det hele taget kan A7 sagtens bruges som familiebil - med virkelig god plads på bagsædet, og med lidt god vilje kan der være tre personer deromme.

Audien har næsten den samme instrumentering som A8'eren, og det skal man bestemt ikke være ked af, for det er noget af det mest avancerede og velfungerende lige nu. Der er to berøringsfølsomme skærme. Den øverste til blandt andet navigationssystem, den nederste eksempelvis til klimabetjening, men den kan også forvandle sig til en enorm skriveplade, så man simpelthen bare skriver sin destination ind i gps'en med håndskrift.

Det ser både cool ud og virker godt.

Den store digitale skærm foran føreren indeholder også speedometer og omdrejningstæller, men den koster ekstra.

Lad os komme ud at køre.

Audiens benzinmotor er veloplagt, sportslig og gør bilen lynhurtig. Den har 48-volt-teknologi, hvilket betyder, at den er en såkaldt mild hybrid, altså med en lille elmotor, der assisterer en smule under acceleration og gør stop/start-funktionen næsten umærkelig. Man savner måske alligevel sejtrækket fra en diesel, og et gennemsnitsforbrug på 10 km/l afslører også benzinerens svagheder.

Motoren er med moderne 48-volt-teknik, hvor en lille elmotor blandt andet hjælper under igangsætning. Der er ingen tvivl om, at intet slår en stor dieselmotor med seks cylindre, og sådan en har Audi skam også, hvis man vælger 50 TDI, der har en fin 3,0-dieselmaskine med 286 hk, der endda er en smule billigere end testbilen.

Under alle omstændigheder har A7 firehjulstræk som standard og selvfølgelig også et klassisk automatgear med otte trin, der skifter rykfrit og lynhurtigt på kommando.

Hvordan den kører?

Jo tak, ganske fremragende. Du vælger selv, om du vil duve blidt af sted på motorvejen eller mærke hver en sten, når du med germansk præcision angriber svingene på snoede sogneveje, for naturligvis er der et hav af indstillingsmuligheder. Tilmed er den støjsvag, så man føler sig hensat til læsesalen på Det Kongelige Bibliotek.

Audi A7 er dog lidt næsetung og har det bedst på lange, lige motorvejstræk. Selvfølgelig kan den udstyres med et væld af assistentsystemer, hvor især adaptiv fartpilot med styreassistent gør de lange køreture ganske afslappende. Den er generelt god til at holde bilen i sporet, og du kan i mange tilfælde slippe rattet i op til et halvt minut, før vognen beder om, at du holder hånden på rattet igen.

Bag rattet af A7 hersker der en stemning af cool teknologi, men trykskærmene bliver meget fedtede ved berøring. Foto: Christian Schacht

Konklusion

Audien overbeviser med plads, den praktiske, store bagklap og det mest cool interiør lige nu. Den i forvejen ret høje pris ryger voldsomt op, hvis man sætter nogle krydser på udstyrslisten, og testbilen har således ekstra lir for godt 400.000 kroner.

Den lange og lave Audi er ganske praktisk med masser af plads i kabinen. Men først og fremmest ser den bare godt ud. Foto: Christian Schacht
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce